Så gik DEN dag

Food + Fitness brevkasse: Svar

bk

I dag går jeg i gang med  brevkassespørgsmål. Jeg har samlet nogle stykker, håber I får glæde af dem. Jeg forstår godt, at nogle gange har man brug for en at sige tingene højt og det kan også være nemmere bare skrive end at tale, bare det at blive hørt. Forvent ikke jeg kommer med professionelle svar, for det ville være uprofessionelt af mig. Jeg svarer fordi jeg har lyst og fordi I er mange der skriver og jeg synes ikke at jeres spørgsmål skal gå uset hen. Når jeg er færdig med min uddannelse, bliver det nemmere at svare med en mere kyndig vinkel. 
Vil du spørge om noget? os@dkira.com. Svaret bliver offentliggjort her på siden og I får det sendt direkte på mail. For mere inspiration, join min lukkede fitness gruppe her

Hej Kira.
Jeg har de sidste år ladt min krop gå helt i forfald. Jeg har taget 20 kilo på og min krop er blevet slap og med en del synlige fedt depoter(appelsinhud)
Jeg har sat mig for at nu skal det være. Der skal ske noget.
Og jeg har derfor brug for et træningsprogram derhjemme, da jeg har svært ved at nå i fitness.
Det er især min mave (bildækket), store arme og store lår som er mine største problemer.
Så har du nogle hjemme øvelser som kan give mig nogle hurtige resultater. Så jeg ikke mister gejsten igen.
Tak for en fed blog.. :-)
Hilsen den tykke pige.. :-(
:)

Kære Tykke pige,
Tak for din mail. Jeg vil først og fremmest anbefale dig at få styr på kosten, hvis ikke du allerede er ved at få det? Du kan træne din mave nok så meget, men det bliver svært at se, hvis ikke du også taber fedt og væsken der.
Jeg har nogle øvelser, der gav mig en flot, flad mave med synlig muskulatur, og jeg har faktisk lavet flere videoer du kan se her. Håber du får glæde af dem. Har du spørgsmål til dette svar, kan du evt. benytte kommentarfeltet, anonymt. KH. KIRA 

________________________________________________________________

Hej kira

Ved godt du får tons af mails, jeg er en pige på ja de ca. 80 kg og er
ca. 1.67 høj og jeg er selv gået i gang med at træne hver dag nu, og
kan allerede se resultater:) ( skide fedt og motiverende) men ville
høre om hvor lang tid du har trænet nu ? For at opnå denne smækre krop
;) ? … Jeg vil ikke være bodybuilder stor/ trænet men det er mere
har prøvet alle kure ! Alle former for træning ! Og så har jeg os
omlagt mine spise vaner en del.. Men hvad er dit BEDSTE. Fif mad
mæssigt som du ved forbrænder mest fedt og hvad er godt at spise hvis
man vil ha et hurtigt vægt tab og hvis man træner hver dag.

Jeg er en pige med meget lav selvtillid og derfor er ved at bygge en
tilværelse op igen efter nogle hårde år. Og derfor håber jeg du vil
hjælpe mig lidt på vej. Det der med når man skal på date med en sød
fyr, og når man så møder op foran hans dør og døren så bliver smasket
i hovedet på en efter han har kigget op og ned af en : / den er ikke
særlig sjov, så har bestemt mig nu at det skal være slut ! Så eg kan
gi DEM fingeren nu ;) ha ha ….

Men ville blive lykkelig hvis du havde nogle gode tricks, mad
oplysninger eller træninge maskiner der er bedre end andre.? Som du
ville rådgive omkring :):)

Tusind knus S
Og SKIDE godt gået selv !! Så motiverende ! Og så fedt at se det kan
lykkedes !!!

Kære S,
Ærlig talt, nogle gange er mænd sgu for dumme. Har selv mødt min del af dem, så jeg føler med dig. Men ved du hvad, når DU lærer at elske dig selv 100% vil der også være en mand der gør det. Vi tiltrækker desværre også det vi signalere ;( Nå, til dit spørgsmål. Jeg synes du skal tænke over INDEN du går i seng om aftenen, hvad din plan er for næste dag. Planlæg din mad, altid! Spis masser af grønt som asparges og broccoli. Spis hvidt kød, fisk, kylling, etc. Kig efter procenter på pakkerne. Intet over 3% fedt sådan helt generelt. Drik masser af vand, sørg for, at spise fem til seks gange dagligt. Altså små måltider blandt de lidt større, så du holder din forbrænding oppe. Hold sukker og kulhydrater nede. Selvom du tænker at honning, frugt og juice er sundt, så er det mange kulhydrater på een gang hvis du spiser det til morgenmad og så også senere spiser mange kulhydrater. Har du overvejet at få en kostvejleder? En der kan heppe på dig og holde dig oppe på dine løfter til dig selv?

Jeg har trænet i et år fast, men har nu altid dyrket motion. Det seneste år mere intenst end jeg plejer og så tænker jeg over hvad jeg spiser hele tiden. Der går ikke en dag hvor jeg ikke balancerer mit indtag af mad. Det er ren vane.  Håber det var svar nok, ellers benyt kommentarfeltet anonymt. KH. KIRA 

________________________________________________________________

Hej Kira.

Ved ikke om du kan svare på dette, men du er den jeg ”kender” (ja man føler jo lidt man kender dig, når man følger din blog) der ved mest om kroppen.

Jeg er begyndt at leve sundere for at komme i form til sommeren.

I den forbindelse vejer jeg mig hver mandag. I går – søndag havde jeg dog på fornemmelsen at jeg havde tabt mig, så hoppede på vægten lige efter frokost.

Resultatet var godt, og jeg havde tabt mig 1,5 kilo. MEN da jeg så steg på vægten her til morgen var resultatet 3,5 kilo tungere end i går..

Så mit spørgsmål er, hvordan i al verden det kan lade sig gøre? Binder jeg væske? Jeg er altid tørstig og drikker altid min 3 liter væske om dagen.

Ved jo som sagt ikke om det er noget du kan svare på, men er bare i chok over at man kan tage så meget på, på så kort tid. Jeg spiste for resten ikke noget særligt resten af søndagen, bare en god bøf med kartofler og lidt sovs.

Mvh Louise

Hej Louise!
Ja, det kan jeg også undre mig over. Det er også sket for mig. Måske skal du ha menstruation, måske ar du spist sent, måske har du spist kulhydrater. Det kan være så meget. Måske skal du måle dig og ikke kigge så meget på vægten? Man kan faktisk også mærke om det er væske hvis man kender lidt til sin krop. Det er måden huden er på/føles. Hvis du måler dig, kan du sagtens tabe dig i cm men ikke på vægten, sådan er det ofte.
Ved du hvordan man måler sig? Ens vægt vil altid stige og falde +/-, og selvom det kan være frustrerende, så lad dig ikke slå ud. Tænk over hvad du spiser og hvornår. Ps.: Powerwalk er vanddrivende. KH.KIRA

________________________________________________________________

Hej Kira :)

Jeg vil utrolig gerne tabe mig 2-3 kilo, og strammes op, her til sommer.
Jeg har prøvet at træne i fitness center, for mig selv, men jeg synes ikke
rigtigt at jeg kan se resultater. Øv øv!
Jeg spiller også fodbold, men det giver jo ikke den fladeste mave, og de strammeste
baller og lår ;)
Jeg føler mig måske lidt presset, da sommeren forhåbenligt er på vej, og
jeg selvfølgelig gerne vil kunne vise min kommende lækre krop, når der bliver
bikini tid.

Er det noget du kan hjælpe med?
Hjælper du mennesker med det, eller hvordan har du det med det?

M.v.h Mette Christensen! :)

Kære Mette,
Det er svært at træne, hvis ikke man har en god plan. Man skal gå derind med et specifikt mål. Nu ved jeg ikke hvor tit du træner?
Afhængig af hvor tit du træner, kan det jo være relevant at kigge på hvordan du skal træne og hvor meget hvornår. Det er noget en træner kan hjælpe dig med, fordi fidusen er jo også at gøre det rigtigt. :). Man ser ofte folk gøre det forkert i centre og jeg har selv gjort det forkert og kan stadig have bøvl med nogle øvelser, men det er jo bare spild af tid så. Hvis du vil stramme op, og det skal ses, skal du løfte med tungere vægte og færre reps.
Det er hvertfald det jeg gør og det virker. Du vil have det skal gøre ondt på den rigtige måde for at få resultat. Du skal være forpustet og nå et punkt hvor du bare ikke KAN løfte/presse mere. Få lagt et træningsprogram og vær specifik med dine ønsker. Bed om at få vejrtræknings tips og bed om at få vist øvelserne igen hvis ikke du forstår. Yes? KH. KIRA

________________________________________________________________

Hej Kira,

jeg kan huske fra dig program, at du skulle tage 30 piller om dagen iform af nogle kosttilskud.
kunne du ikke fortælle, hvilke piller du tog, hvorfor og hvordan? – jeg er selv en pige som træner rigtig meget, og læser helt vil på nettet omkring de forskellige til man fylder sin krop med, samt protein og kosttilskudene, men synes det lidt en jungle også kunne det være meget rart at høre fra en som har være i kontakt med en prof.

jeg træner ca to gange om dagen, men synes nogle gange at jeg kan blive total energi forladt, da jeg også har en fuldtidsstilling ved siden af, tog du nogle gange noget inden du skulle dyrke cardio eller styrketræne for at få energi?

har vedhæftet et billede af min krops forandringer – drømmer om sixpack, men mangler lidt hjælp til det sidste.

Håber du vil tage dig tid til at svare på mine spørgsmål, selvom du sikkert får en milliard mails dagligt.
på forhånd tak!

Mvh Fie
Kære Fie,
Der er to sider her, med info om det jeg indtager, det kan du dykke ned i.
Jeg synes det er så flot en mave du har fået dig, måske skulle DU dele ud af dine fifs!

Jeg har svaret på et indlæg i starten af brevkassen med videoer, se på dem, det er det jeg har lavet og stadig laver.
Jeg tog Grenades, men de er ikke lovlige i Danmark. Jeg køber dem hos Gymnordic. Det er der også et indlæg om i et link jeg lige har givet dig i starten af mit svar. Der findes også andre produkter. Spørg evt. inde i min fb gruppe.  Håber det var svar nok eller spørg igen i kommentarfeltet. KH.KIRA

________________________________________________________________

Hej Kira
Jeg følger din blog og synes den er vildt fed!!
Når du nu træner så meget, og har en vildt pæn krop. Hvor lang tid har du trænet for at få den til at se sådan ud??
Jeg er lidt flommed her og der, specielt på lårene og numsen, og vil virkelig gerne havde lige så pæne ben som dig! hvordan gør du ?? og hvordan kan du holde dig fra brød og sød sager (det er VIRKELIG min svage side)
håber du vil hjælpe mig
Kram
Astrid

Kære Astrid
Tak for det!
Jeg har trænet altid men mere intenst det seneste år. Oftere og hårdere.
Det kan være svært at sige noget om, når jeg ikke helt ved hvordan du ser ud. Men jeg kan i den grad anbefale at du skifter de søde sager og hvidt brød ud :). Køb evt. Nellie Dellies eller andet sukkerfri slik. Det er en jungle at finde rundt i, jeg ved det! Men under denne kategori kan du finde mange opskrifter. Du kan også købe mine raw bites her.
Nødder og rå kakaopulver i skummetmælk er også et alternativ. En lille kop af det når du føler trang, hvis altså du kan lide varm kakao :).
Du kan også besøge www.dialife.dk for mange ting, men der er aspartam i nogle af deres produkter, altså sødemidler i stedet for sukker. Bare så du ved det. (Istedet for sukker).
Lav noget cardio på tom mave om morgenen, powerwalk en tur og kom op i tempo i 3o minutter. Du kan evt. starte blidere ud, hvis ikke du er vant til at powerwalke. KH.KIRA

________________________________________________________________

Kære Kira.

Jeg er 21 år, vejer 72,5 kg og er ca 173 cm høj. Så jeg har altså en BMI på de 24,2 og er dog stadig inden for “de sunde” rammer, men det er i mine øjne stadig alt for tæt på at jeg kan blive en smule overvægtig.
Jeg er så for nyligt begyndt at fokusere mere på at blive lidt slankere og mere “fit”. Så jeg er begyndt at træne her for et par uger siden, samt spise en hel del sundere end hvad jeg plejer.
Jeg har mange gange før prøvet at sætte mig ind i, hvordan og hvorledes man burde træne og spise, men jeg er desværre ikke blevet klogere.
Mit spørgsmål lægger så i, om jeg burde begynde at bruge proteinpulver, når jeg skal træne?
Jeg tager rimelig hurtigt på, så jeg har altid haft den idé at jeg ikke skulle benytte mig af proteinpulver, hvis jeg skal tabe mig, når jeg træner. Men jeg har egentlig aldrig fået det bekræftet.
Og hvis jeg skal, hvad skal jeg så bruge? og I hvor store mængder?
Jeg er stærkt opsat på at jeg engang for alle får bekæmpet mine overflødige kilo og komme i top form, så jeg kan være tilfreds med min krop.

Jeg håber du kan hjælpe mig med at blive klogere på området, så jeg ved hvad jeg skal gøre.

Med Venlig Hilsen
Monique

Kære Monique,
Det kan være svært at finde rundt i, men man behøver ikke proteinpulver for at tabe sig, og det er heller ikke noget man tager på af, med mindre man spiser mere af det end man forbrænder, der er jo kalorier i. Med andre ord, det er ikke noget du skal leve af men det er en god ide at tage før og efter træning, afhængig af hvad du ellers spiser og hvordan du træner. Det er lidt kompliceret, selv jeg har svært ved at finde rundt i det til tider. Det er derfor jeg tager en uddannelse, så jeg kan når jeg er færdig med den. Men altså, især efter træning er protein vigtig. Læs mere her. Se de her to sider der står en del om både det ene og det andet. Her og her.

Jeg synes dit spørgsmål går igen mange andre steder og derfor synes jeg det er relevant for dig at spørge herinde hvis du har mod på det. Folk er utrolig søde til at komme med kvalifierede svar og inputs. KH.KIRA

__________________________________________________________

 

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gik DEN dag