Kiras Klumme: Løb skrigende væk fra frieri

KIRAS KLUMME: Livet som fri og feministisk karrierekvinde var lykken – engang.

Sniger livet sig nogle gange ind på dig og giver dig et ‘wakeup call’? Godt tak! Så er jeg ikke alene.

Vidste du, at det er en kvinde, der har opfundet vinduesviskeren i 1903? Og at kvinder fungerede som de første computere under 2. verdenskrig? Det er mange år tilbage. Før feminisme blev et hverdagsord.

Flere ugifte kvinder under 50

Kvinder er dygtige og ambitiøse. Men spænder det ben for os?

Jeg tænker nu, om det har ødelagt vores evne til at tilpasse os en konventionel livsstil, efter jeg læste nogle undersøgelser, der indikerer, at ugifte kvinder under 50 er steget med 50 procent.

En typisk karrierekvinde er ambitiøs, velinformeret og engageret. Og det lyder jo lækkert nok. Jeg har selv været en karrierekvinde, men er nu gået over til noget, der minder om en kvinde med en karriere. Med andre ord; der er plads til de andre ting også.

Ligestilling ind med modermælken

Sådan har jeg nok haft det længe, men jeg har fornægtet det, for det var ikke det, jeg troede kunne være lykken. For mig har det altid lydt lidt som en ofring i negativ forstand.

Sandheden er nok nærmere, at jeg er blevet et offer for min egen mentalitet, og det er blevet en selvopfyldende profeti, at jeg har valgt muligheden for seriøse forhold fra. Jeg har jo altid fået det indtryk, at det gjaldt om at have succes, og vi skulle være ligestillede med det modsatte køn.

Jeg er vokset op i en kultur og en tid, hvor ligestilling blev pumpet ind med modermælken sammen med snak om seksuel liberalisering, og at kvinder kan det hele.

Familie ikke fjern længere

Nu sidder jeg som 36-årig og forbander de værdier langt væk. Okay, ikke hele tiden, men i skrivende stund.

Er det bare mig, eller har vi på den bekostning snydt os selv for basale værdier som familielivet?

Jeg troede aldrig, jeg skulle høre mig selv sige det, men at stifte min egen familie ligger mig ikke så fjernt som førhen. Hvis det ikke sker, er jeg nok selv ude om det et langt stykke hen ad vejen. Hvorfor? Fordi jeg i årevis har foretrukket livet som ‘freemale’. Men nu sidder jeg og tænker på, om det var det værd. Jeg har altid troet, at det var lykken, men jeg er ikke længere sikker på, at en karriere for enhver pris kan opveje lykken ved at have en familie.

Afviste frieri
Her gik jeg og troede, at jeg havde al den tid i verden, jeg skulle bruge, og at det nok skulle komme, hvis det skulle være, for mænd elsker stærke karrierekvinder…eller gør de?

Elsker mænd virkelig kvinder, der arbejder lige så hårdt som dem? Nuvel, der er mange i min generation, der har valgt børn fra bevidst – også mig. Men min gæt er, at de fleste gerne vil være i et kærligt parforhold og at tanken om at være en ‘freemale’ – altså single og fri af eget valg skaber en smule panik. Men mine valg er bare baseret på noget så fastgroet, at det tager tid at ændre mønster. Tid, jeg muligvis ikke har. Der har været masser af muligheder og et enkelt frieri, men det havde jeg ikke tid eller lyst til, fordi en konventionel livsstil ikke appellerede til mig.

Jeg har været en ‘freemale’ i årevis, og så slet ikke mig selv sidde som militærfrue på en base i San Diego. Min ekskæreste ventede otte år med at fri til mig. Han ville gerne sikre sig en karriere på topplan i marinen og have en stabil økonomi, så han kunne forsørge vores afkom og mig. Han lå på et knæ, og jeg løb skrigende den anden vej nærmest i et anfald af panik. Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig at sætte familieliv og ægteskab i højsædet og give afkald på min frihed og min karriere.

Måske er feminisme kvindens værste fjende? Sådan kan det i hvert fald godt føles, når instinktet sparker én i røven og fortæller én, at det er lykken at stå med hænderne begravet i trylledej.

Læs klummen på ekstrabladet.dk