Interview: Linda P

What dogs cannot eat! See the list here

Hvad kan hunde tåle at spise, og hvad kan de ikke tåle at spise?

– Skrevet af Clara til dkira.com fra acedog.dk

Der er rigtig mange hunde, der i dag får meget mad udover den almindelige hundemad, og det behøver der ikke være noget galt i. Der hvor det kan gå hen og blive farligt for hundene, er når de får noget de ikke kan tåle, og derved får en forgiftning.

En forgiftning viser sig på forskellige måder, og gør at hunden bliver syg, og i værste tilfælde, så kan den gå hen og dø af det.
Udover en direkte indvirkning på mave-tarmkanalen i form af opkastninger og diarre, ses varierende påvirkning af centralnervesystemet. Enhver mistanke om forgiftning, skal resultere i at man kontakter sin dyrlæge.

Hunde elsker at spise chokolade, men desværre kan de ikke tåle det, og en forgiftning kan opstå selv ved små portioner. Chokoladen fremstilles af ristede frø fra planten Theobroma cacao, og de to vigtigste toksiske komponenter er theobromin og koffein (Methyl xanthiner) Hundene har svært ved at fordøje og udskille theobromin men vi mennekser har let ved det.

Grunden til at hunde har svært ved at fordøje og udskille theobromin, er at halveringstiden er meget høj. Det tager en hund 18 timer at halvere den mængde theobromin den har indtaget, og det betyder at stoffet ophobes i hundens krop.
Dette påvirker de forskellige organer i hunden. Først påvirkes centralnervesystemet, men også hjerte -og karsystemet, respirationssystemet, og urinvejssystemet.
De første tegn på chokoladeforgiftning hos en hund er opkast, eventuelt med blod i, øget tørst og hyppig vandladning. Andre tegn er hurtig hjerterytme, stønnen, ukoordinerede bevægelser og spjætten. De fleste symptomer vil begynder to timer efter indtagelsen af chokolade, men da theobromin omdannes langsomt kan det tage op til 24 timer, før symptomerne forsvinder.

En frugt, tørret eller frisk, som vores hunde heller ikke kan tåle er vindruer og rosiner. Der er nogle hunde der godt kan tåle dem, men der er ikke nogen test, der kan påvise det, og hvis man bare prøver sig frem, kan det betyde døden for ens hund. Det vides ikke helt med sikkerhed hvad det er i vindruerne eller rosinerne, der gør at hundene ikke kan tåle dem, men noget tyder på at det er svampesporene i frugten der ødelægger hundens nyre.

Man har fundet ud af at der skal så lidt som 2,8g rosiner og 19,6g vindruer pr kg kropsvægt til at forårsage nyresvigt hos en modtagelig hund.
Det svarer til at en hund på 25 kg kan udvikle nyresvigt efter at have spist 70g rosiner eller 490g vindruer.

De synlige symptomer på at hunden ikke kan tåle at spise rosiner eller vindruer er opkast, diarre, mavesmerter, hyppigere vandladning, øget tørst, skælven og kramper.

Valnødder og macadamia-nødder er særligt giftige. Konsekvensen kan være være alt fra opkast og lammelser til død. Inden for 12 timer vil hunden udvikle forskellige symptomer, såsom miste balanceevnen, feber, opkast og forhøjet puls. Symptomerne kan være voldsommere, hvis hunden har spist nødderne med chokolade. I så fald er der risiko for nyresvigt, og at hunden dør.

Andre dagligedagsspise der kan være farlige for vores hunde er, slik eller alt muligt andet, som indeholder sødestoffet Xylitol, som er et almindeligt sødestof, der bruges i mange slanke- og sukkerfrieprodukter. Det kan forårsage et pludseligt fald i dyrets blodsukker-niveau. Det kan betyde, at dyret mister sin koordinationsevne. Hvis tilstanden ikke bliver behandlet, risikerer man, at hunden dør.

Avocado indeholder det giftige stof persin, som kan skade hjerte, lunger og væv i hunden. Avocadoen er meget giftig for hunde, katte og de fleste andre dyr.
Kaffe, te og andre produkter, som indeholder koffein, påvirker hundens centralnervesystem og hjerte. Det kan medføre rastløshed, hjerteproblemer og død, afhængig af hvor meget koffein dyret har indtaget. Så det at hunden lige få en tår af underkoppen er ikke er særlig god ide.

Alkohol laver de samme skader på vores hunde, som det gør på os mennesker. Men der skal mindre mængder til, da hundene er mindre end os. Selv små mængder alkohol, kan være skadelig eller dødelige, og kan forsage lever og hjerneskader på hunden.

Gem medicin væk for hunde – lige som du gør det for dine børn. En af de hyppigst forekommende forgiftninger af hunde er, når de får medicin, som er beregnet til mennesker. Og det er ikke fordi hunden selv kaster sig over medicinskabet. Faktisk opstår forgiftningerne typisk, fordi dyreejere selv giver hunden en smertestillende tablet for at hjælpe den, hvis de kan se, at den har smerter. Men det er en meget dårlig idé. Acetaminophen og ibuprofen, som er det aktive stof i mange smertestillende præparater, er ekstremt giftigt for dyr. Hunden kan slet ikke nå at nedbryde de giftige stoffer, for de har ophobet sig i kroppen og har forgiftet hunden.

– Clara
Adfærdsrådgiver, acedog.dk

1 kommentar

  • Nicoline

    Lækkert med sådan en liste!
    Den sender jeg videre til mine forældre som giver deres hvalp alt muligt. Så nu har jeg lidt dokumentation, så de kan se det fra andre end mig. Deres hvalp får rosiner som godbidder!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview: Linda P