KIRAS KLUMME: Det er ligesom at pisse i bukserne for at holde sig varm, når man mobber andre for at blive lykkelig, mener Kira Eggers.

For nogen er lykken noget, der skal jages og gribes. Det kan jeg godt nikke genkendende til.

Når jeg læser kommentarer fra visse folk på eksempelvis nationen! på ekstrabladet.dk, tænker jeg ofte, om de er lykkelige. Om de får et sus af glæde, når de anonymt mobber andre eller kalder dem øgenavne. Sidder man så bagefter og tænker: ‘Ahhh! Det var rart!’?

Men hvad er lykke? Er det at komme hjem til et stille hus efter en lang dag på arbejde? Eller er det at hente sine børn i børnehaven og få kvalitetstid med dem? Er det at være succesfuld i sine egne øjne, men allermest i andres? Når du forestiller dig at være lykkelig i et forhold, hvad er det så?

Jeg tror lykken er flygtig, og at den ikke altid har smagen af vanille. Hvis ikke vi har vores øjeblikke med angst, sorg, stress og ulykkelighed, kan vi heller ikke mærke, når livet er et rent eventyr og derved sætte pris på det.

Læs også: Kira dropper energisuger

Daglig hovedpine
Men en måde at begrænse sin lykke på er ved at ignorere advarselslamperne. For når du er lykkelig, har du sunde grænser, og du mærker efter om nogen eller noget dræner dig. Advarselslamperne fortæller dig det. Lytter du ikke, får du et venligt skub. Bliver du ved, får du en sten i hovedet. Du kender sikkert følelsen.

Jeg har haft nærmest daglig hovedpine i månedsvis. Jeg har haft udbrud af sorg nærmest ugentligt. Men spurgte du mig, om jeg var lykkelig, så var svaret ja – for det meste. Men det betyder ikke, at der ikke var noget, der åd mig op indefra. Og guderne skal vide, at jeg ofte har ignoreret de advarselslamperne, så mine uforløste følelser til sidst forplantede sig som en dundrende hovedpine.

Læs også: Kira løb skrigende væk fra frieri

Mors død
Min læge siger, at det skyldes, at jeg ikke har bearbejdet min mors død for snart to år siden. Jeg har trådt vande for at holde mig oppe. Det anede jeg ikke. Og alligevel lidt. Derfor foreslog min læge, at jeg talte med en psykolog, hvilket jeg svarede ja til.

Min hovedpine er væk nu. Forsvundet. Intet. Det var ren lykke for mig at indse, at jeg forpestede min egen eksistens uden at vide af det. Nu kan jeg gå målrettet i én retning. Mit livskompas er blevet stillet på ny. Jeg vil ikke være den, der forhindrer min egen lykke. Det er helt sikkert.

Læs også: Kira blandt bakterier og fladlus i spjældet

Pisse i bukserne
Jeg elsker at leve på godt og ondt. Smagen af lykke kommer som regel i små og store doser. Det kan være, når min kat ligger sig på maven af mig om morgenen, eller når min veninde inviterer mig til Israel på ferie. Når en stor drøm går i opfyldelse, eller jeg får en sød besked fra en ukendt.

Det er, når der er nogen, der gør noget dumt, og jeg alligevel er for glad til at blive sur. Når jeg kommer hjem til et rent hjem eller hænger ud med mine naboer. Det kan også være, når jeg har gjort noget for andre, og når min familie har succes og et godt helbred.

Men at svine andre til på nettet anonymt? At vinde lykke et kort øjeblik på at gøre andre kede af det? Det er, hvad jeg kalder pseudo-lykke. Eller oversat til simpelt dansk: At pisse i bukserne for at holde sig varm.

Læs klummen på ekstrabladet.dk her