Interview til karrieredrøm.dk

Gå en tur og hjælp et kvindehjerte

Gå for hjertet app

Ny app opfordrer dig til at gå en tur og samtidig bidrage til forskningen i kvinders hjerter.

App’en Gå for hjertet er gratis og kan downloades til både iPhone og Android-telefoner.

Du finder app’en her.

Jeg kender personligt flere der har haft problemer med hjertet, og det er naturligvis noget der skal tages alvorligt! Derfor har jeg også valgt at linke til denne app som har sørget for, at du med motion (det skal du alligevel have, ikke?) kan hjælpe kvinder OG dig selv.

Nu er det nemlig muligt at passe på sit eget hjerte og samtidig bidrage til forskningen i hjertesundhed.
Becel og Hjerteforeningen lancerer den 1.marts 2013 en ny og anderledes app med navnet Gå
for hjertet, som skal motivere danskerne til en sundere hverdag og samtidig indsamle midler til
Hjerteforeningens kampagne Elsk hjertet, der støtter forskning i kvinders hjerter.

Fra den 1. marts 2013 og året ud kan du med app’en Gå for hjertet registrere hver kilometer,
du går eller løber. Og for hver tilbagelagt kilometer donerer Becel 1 kr. til Hjerteforeningens
kampagne Elsk hjertet, der indsamler midler til forskning i kvinders hjerter.

”Becel vil gerne støtte en sund livsstil med motion samt varieret og hjertevenlig kost. I den
sammenhæng mener vi, at Hjerteforeningens kampagne Elsk hjertet er et fantastisk initiativ, som
vi gerne støtter. Vi glæder os helt enormt til at se, hvor mange mennesker, der vil benytte app’en
som et værktøj, der både kan hjælpe dem selv og andre til et sundere hjerte”, siger Julie Hafsjold-
Mohr, brand manager for Becel.

7000 kvinder dør årligt af hjertekarsygdomme
Hjerteforeningens kampagne Elsk hjertet har gennem en årrække sat fokuspå kvinder og hjertekarsygdomme.

”Selvom flere end 7000 kvinder årligt dør af en hjertekarsygdom, handler 70 % af al hjerteforskning om mænds hjerter. Vidste vi mere om kvinders hjerter, ville langt flere overleve, ”siger Charlotte Bøie, projektleder hos
Hjerteforeningen.

”Hos Hjerteforeningen arbejder vi for gennem forskning, oplysning og patientstøtte at forebygge og behandle hjertekarsygdomme. Vi er glade for, at vi gennem samarbejdet med Becel både når ud til en masse
danskere og samler penge ind til forskning i kvinders hjerter.”

2000 færre dødsfald fra 2020
Målet med kampagnen Elsk hjertet er, at der fra 2020 årligt dør 2000 færre kvinder af hjertekarsygdomme. For at nå det mål skal vi redde fem flere kvindeliv uge for uge frem til 2020. Det er muligt, hvis vi støtter forskning i kvindehjertet og viser kvinder, hvordan de passer bedre på deres hjerter.

2 kommentarer

  • Anonym

    Den mest fornuftige app jeg har hørt om længe, den skal da helt sikkert hentes nu når man er ude og gå alligevel :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vil helt klart støtte det. Det er da en super idé!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview til karrieredrøm.dk