tre ting jeg hader ved træningscentre:

før/efter: makeup

DYREVENLIGE PRODUKTER FRA E.L.F & DR. HAUSCHKA

Det er ikke så tit jeg får lavet beauty indlæg desværre – men i dag skal det være! Jeg får som så mange andre bloggere og kendte, tilsendt produkter til at teste, bruge, vise frem og så videre. 

Jeg har en tæt kontakt til blandt andet firmaet Dr. Hauschka, fordi de efterhånden godt ved, at jeg bruger en række af deres produkter, deriblandt tinted ansigtscreme, olier, bodylotion og så videre.  De sendte mig for nylig en fin pakke med lækre, nye produkter som ikke er testet på dyr, ikke er syntetiske. Det er ingen af deres produkter, i øvrigt!  Filosofien er holistisk hudpleje.

Det samme gælder e.l.f. hvis læbestifter og makeup børster jeg især rigtig godt kan lide, og som jeg skriver om længere nede.

Dr. Hauschkas nye sæsonlook (Slow Mood Limited Edition) kommer i butikkerne den 1.september 2012 til og med 1.marts 2013 og jeg vil mene I kan glæde jer :)
Jeg har de seneste dage testet blandt andet pudder + eyeliner derfra og jeg er rigtig glad for begge dele.

Her er hvorfor:
Pudderen der hedder Illuminating Powder er transparent men med et lille glow. Den lægger sig med det samme, så man ikke har hvide streger eller pletter i ansigtet som bagefter skal rettes. Den dufter af roser og er nem at have med i tasken da man kan bruge og lukke effekten i beholderen så pudderen ikke vælter ud, når jeg åbner den igen. Mest af alt: Den giver et naturligt, sundt look og min hud ser friskere ud, synes jeg. Den kan bruges med og uden foundation og kan bruges som highlight også. Dejlig blød, er den! Vejledende pris: 119, –

Den grønne Kajal eyliner med applikator er lige mig i farven. Mine øjne kan rigtig godt med den! Jeg har brugt den der hedder 06. Jeg bruger applikatoren til at blødgøre looket, så det ja…ikke er så hårdt. Det kan det være når jeg når min aften-makeup og der er udsigt til en festlig nat.
Der er ingredienser i som rapsolie og marulaolie (marula er en nød), og indeholder en stor portion antioxidanter.
Vejledende pris: 59 kroner

e.l.f
Mine læber er belagt med Cool Coral mineral læbestift fra e.l.f. Den er blød, holder længe og udtørrer ikke læberne. Heller ikke e.l.f. er testet på dyr og ingen af deres produkter indeholder animalske ingredienser. Læbestiften passer perfekt til mig, så der må jeg sige e.l.f. ramte rigtigt, da de udvalgte produkter til mig.

Vidste du, at jeg har en webshop? Besøg den her, shop og få gratis levering 

Børsterne på billedet er dyrevenlige, er det ikke bare skønt? Håndtagene er fra deres bambusserie og lavet af bæredygtig materiale og hårene er Taklon hår. Altså 100% kunstigt. Priserne er lidt forskellige, men man kan få nogle sæt som jeg linker til længere nede. Dog er priserne mere end rimelige. Så billigt at man tænker “a hva for noget?!”

På kinderne har jeg brugt en mineral blush fra e.l.f. som ikke er for heftig til daglig brug.  Den hedder BLISS. Igen, jeg foretrækker et naturligt look, selvom jeg godt lide at fremhæve mine øjne. Mest af alt, kan jeg godt lide at have solskindsglød året rundt. Disse dage må det gerne være fake da vejret ikke ligefrem inviterer til den ægte vare men behøver jeg at nævne det?

Produkter fra e.l.f.:

Coral bliss læbestift
46 kroner
Bambus børster
184 kroner for 5 stks 
Bambus børster II 
138 kroner for 4 stks
Mineral blush
46 kroner

Andet makeup: Concealer og foundation fra MAC.
UPDATE: MAC tester på dyr på de produkter de sælger i Kina. Dette er nyt for mig. Derfor tager jeg naturligvis dette brand af bordet fremover.

 

4 kommentarer

  • Kim

    Hej Kira.
    Hvor er det fedt, at man både kan være så lækker som dig OG være dyreven…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    OCC makeup er også et vegansk, urban decay tester heller ikke på dyr, dog ved jeg ikke hvad produkterne indeholder. Og så vidt jeg har hørt er det ikke mac der tester på dyr men den kinsiske regering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NN

    Hejsa
    Ville blot gøre opmærksom på mærket : Inika, som også er dyrevenlig makeup. Alt de laver er vegansk. Det er ret dyrt og har ikke selv prøvet det endnu, men har fået det anbefalet flere gange, det skulle være super godt :) Jeg er selv veganer og synes det er super dejligt når folk anbefaler dyrevenlige produkter, håber der kommer mere på din blog om dette med tiden, måske det kan få flere til at tænke over, hvilke produkter de køber.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej.

    Jeg syndes bare din blog er super fed.

    Jeg har tænkt i meget lang tid, at jeg gerne vil lave en blog. Men ved ikke helt hvordan jeg skal komme igang..

    Hvordan laver man en blog ??
    Hvor har du lavet din blog henne ??
    (fordi ved ikke hvor det er godt og lave en blog henne)
    Har du nogle godt ideer til mig ??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

tre ting jeg hader ved træningscentre: