Min træningsgarderobe

Reception på byens bedste restaurant

IMG_6098

Dette er lidt et blandet signal at sende, for i og med at jeg er  ambassadør for Marts med Medfølelse som opfordrer til at spise vegansk, så har jeg ikke desto mindre for noget tid siden været til reception på åbningen af Nose2Tail Meat & Seafood. Her spises hele dyret, (deraf navnet), maden er økologisk og konceptet er bygget op omkring dyrevelfærd og biodynamiske principper. Det vil sige, at vinen er hentet så lokalt som muligt, dyrene lever blandt andet i plantager af nedfaldsfrugter samt man bruger hele dyret på restauranten.
DET elsker jeg selvom jeg ikke spiser kød.
Søren, som har Nose2Tail restauranterne er for vild en type. Han buldrer gennem Kødbyen som en anden løssluppen tøjte på IN.
Eksisterer det sted overhovedet mere?
Jamen hvad ejer den mand snart ikke i den ende af byen? Sidste jeg tjekkede, havde han også selskabslokaler.

Screen Shot 2015-03-05 at 12.46.30 PM Screen Shot 2015-03-05 at 12.45.53 PM

Jeg kender Søren, fordi vi i sin tid arbejdede sammen på Woodstock.
Det var tider :). Jeg var en rapkæftet bartender, der gik i troen om, at jeg var Pamela Anderson – det vidnede mine øjenbryn hvertfald om og Søren kan jeg faktisk slet ikke huske hvad lavede. Han var der bare, så meget husker jeg.

IMG_6121 IMG_6115 IMG_6130 IMG_6134IMG_9548 IMG_9542 IMG_9552

Siden hen, blev han for fin til det sted, for pludselig var han en af frontfigurene i Infernal.
Nuvel, det er han så ikke mere, men slår nu sine rockabilly folder på Vesterbro hvor han altså har succes med at åbne restauranter og selskabslokaler på en perlerække.

Jeg ved ikke om jeg skal sige dette højt, men jeg fik særbehandling på dagen. Jeg fik det tætteste man kommer på veganermad dog med afsæt i menukortet. Jep! Så tjekkede er de nemlig.

Kort sagt:
Jeg kan sgu egentlig bare konstatere, at du bør besøge stedet. Det er lige noget for alle med god smag, hang til godt humør og god stemning. For slet ikke at nævne maden og deres eksklusive øl og champagne. Det er i grunden ret fab.

Besøg deres hjemmeside her, hvor du kan læse om begge Nose2tail restauranter. God appetit!

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min træningsgarderobe