How to match cat & dog: Fair fighting

Jeg har en hund Opi, som jeg overtog fra en sød familie for nogle måneder siden. Så har jeg to katte, begge adopterede. De skulle lære at leve sammen, og sådan her gjorde jeg. 

Magnus er den ældste. Ham har jeg haft i fire år. Alfie er et år, fik ham fra han var lille.
Begge mine katte har den tid de har været hos mig, været vant til hunde, da der kommer hunde i mit hjem. Men fra besøg til at have en boende fast, er verdens til forskel. Mine katte har kattelem, så de kan selv bestemme om de gider være hjemme. (Åhhh, sikken et dejligt liv).

 

Jeg fik Opi på prøve. Dels for at se om hun kunne med kattene, men også for at finde ud af, om vi var noget for hinanden og jeg skulle finde ud af om jeg var parat til det ansvar. Det er godt, hvis man har mulighed for det, så man ikke drager forhastede beslutninger.

Kattene kunne ikke så godt lide hende. Hendes størrelse (grand danois) og hendes manglende erfaring med at være sammen med katte i sit to årige liv, gjorde det en smule anstrengt. Jeg troede aldrig Alfie ville komme ned fra et træ igen. Han var satme højt oppe.

Hun var på besøg op til flere gange. Den sidste gang, var hun her en hel uge. Derefter gik der noget tid og så overtog jeg hende for bestandigt. Når hun besøgte os, blev hun så vidt muligt introduceret på kattenes vilkår, hun var bundet så de kunne passere hende uden af at blive overrendt eller forstyrret i spisning. Når jeg vurderede at der var ro, slap jeg hende løs.

Tricket er: 
Hver gang katten og hunden kigger på hinanden og ikke gør hinanden noget eller siger mislyde, får de en godbid og rosende ord. Gerne en reje eller noget andet de elsker. Både kat og hund. De skal vide, at det er rart at være sammen. Jeg brugte tre uger intenst på dette da jeg overtog hende, og jeg gjorde det hele tiden da hun var på prøve. Når de var alene, var de adskilt. Det er hårde tre uger, og man skal være på – på – på. Men det er det hele værd!!
Når de “skændtes”, sagde jeg ingenting og de fik ingenting, jeg lod dem selv ordne det. Selv når Opi fik tæsk af kattene, blandede jeg mig ikke. Hvis jeg gjorde, var det uden råben og skrigen men en tone der distraherede dem. (Jeg vurderede at ingen var ude i at komme til skade.)
Distrahering foregik noget i stil med at gå over til døren,  gå uden for eller kalde på Opi og finde en bold og sige, “har du set denne?”, altså bare distrahere. Hæve stemme og skælde ud forværre tingene, så lad være med det.
Magnus var væk i tre dage lige i starten, han var bare sur. Men han er blevet god igen, og jeg sørger for at fordele kærligheden lige imellem dem.

*Det er vigtigt at give det tid. Der er gået tre måneder og først nu, lever de i fordragelighed. Magnus accepterer Opi og Alfie elsker hende bare så meget.
Han vil helst være i nærheden af hende hele tiden.
Vi går alle fire ture sammen, det er ret hyggeligt og lidt kattekone – agtigt, men hvad skal jeg gøre…det er jo bare harmoni på den bedste måde. De leger, og de fjoller og løber efter hinanden.

Flere artikler, kan du ikke få nok? Klik her

Jeg anbefaler i KORTE træk at: 
Rose, rose, rose
Have godbidder tæt på HELE TIDEN
Distrahere
Ikke råbe og skrige. Aldrig
Adskillelse når de er alene indtil der er ro og balance
Hvis hunden eller katten afskrækker den anden, så det er slemt og står på længe, søg da hjælp hos WiseDog, AceDog eller andre der kan hjælpe eller rådgive.
God fornøjelse, (det kan det faktisk blive).

XOXO KIRA