Facing the facts // The fur on YOUR back

1. Den europæiske mink er tæt på at uddø.

2. Blev allerede i 1930´erne brugt til pelsdyravl i norden, men kommer oprindeligt fra USA, hvor pelsdyravl startede i 1920´erne.

3. I det fri, er hannens territorie større end hunnens, dog overlapper de tit hinanden.

4. Mink har brug for rigtig meget plads og er solitær, derfor er det også egoistisk at sætte dem i (små!) bure sammen. Det gælder også dig, Einar.

5. Mink kan godt lide at gemme deres føde og spise det senere. Det kan de heller ikke i små bure, som de deler med andre artsfæller.


Glade Einar viser sin minkfarm frem. Jeg aner ikke om Einars mink har åbne kødsår der ikke bliver tilset af en dyrlæge, eller om han er en af de minkfarme der “behandler dyrene ordentligt”. Hvad det så end skal betyde. Jeg har bare fundet billedet et sted.

6. Mink har svømmehud mellem tæerne og er vant til en levevis med adgang til vand.

7. Minken er et rovdyr.


Velkommen til helvedes forgård, små venner.

8. Minken har i naturen brug for to-tre kilometer at strække sig på. Ja, det er størrelsen på deres territorie, og kun under de omstændigheder trives de. Så hvordan de skulle kunne trives i trådbure på 30 x 45 x 90 cm, uden af at gøre skade på sig selv og andre og ikke lide af angst og stress døgnet 24 timer, kan man så spørge sig selv om. Det bærer mange billeder, videoer og andre bevisbyrder skam også præg af, at de ikke kan.

9.  Mange pelsdyravlere piner og plager deres dyr dag ud og dag ind. Jeg spørger mig selv: Hvordan sover de om natten? Skal man ikke være psykopat og temmelig empatiforladt for at kunne lukke øjnene, når man VED at der sidder nogle dyr i små bure som skriger af angst, smerte og stress, med åbne kødsår og knækkede ben, og så stadig kunne putte sig ind til konen med god samvittighed hver nat? Bare tanken gør at jeg kan smage en smule bræk i min mund, lige nu.

1o. Rævefarme er forbudt i Danmark fra og med 2016. Tak! På tide!! Men hvad med mink? De omsætter for milliarder af kroner året rundt, så de skal ikke fredes fordi de er en pengemaskine?

Derfor gør de politikere I har stemt på ikke noget. De partier der slår på at de har dyrevelfærd på tapetet, har ikke formået at gøre noget endnu. Fordi de ikke vil. De ønsker ikke en ændring. Skriv til dem, så svarer de at de arbejder på sagen. Men der sker ikke noget. De køber sig bare mere tid til at fortælle dig endnu en røverhistorie.

Hvilke parti tror du, er det mest dyrevenlige og hvorfor? Hvorfor tror du at DF (som kalder sig “dyrenes stemme lige her), ikke har gjort noget for at Danmark får et dyreværnskorps som er et af de emner de tog med i deres valgkampagne? 

Dem der virkelig er dyrenes stemme, kan du besøge lige her. 

Vil meget gerne have dine kommentarer men foretrækker dem her, frem for Facebook :-) Tak.

1 kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gallery #11