living together – apart

Ja, jeg er lidt utraditionel. Suprise!

Jeg vil gerne høre jeres holdninger og erfaringer. Brug gerne kommentarfeltet nedenunder :)

Mange spørger om jeg ikke snart skal have børn og om jeg ikke snart skal flytte sammen med min kæreste.

Det med børn, det er et emne jeg ikke lige gider berører i dag. Men det med at flytte sammen, er der faktisk en løsning på, og den kom der hurtigt, for jeg har fundet en der har det som mig:

En der ikke har lyst til at flytte sammen med nogen igen. Juuuuuubeeeeel! Hvad var lige chancerne for DET?

Jeg har ikke drømme som de fleste, selv om jeg håber at det er os for altid.

Vi vil altid have to hjem vi kan veksle mellem. De fleste mænd har jo brug for et Emil skur hvor de kan sidde i fred og snitte figurer. Det sted der er deres og hvor de har det sidste ord.

Jeg vil have også have mit sted, hvor jeg kan male en væg, være i min egen verden og gøre ting uden af at tage hensyn.

At jeg så involverer ham i hjemlige beslutninger, det er noget andet. At han sætter sit præg og hans mening tæller, er noget andet.

Vores mål er, at vi skal føle os hjemme begge steder, derfor hjælpes vi ad om ting…gæt hvem der slår græsset :D

Opvasken og andre praktiske ting går vi ikke op i, rigtigt. Det gider vi ikke skændes over. Man rydder bare op efter sig selv og sker det ikke så gør den anden det. Big deal.

For nogen er det nok at gå ind i et seperat rum eller gå en tur eller gå over til vennerne, eller…men det er ikke nok for os.

Vi kan sagtens tåle at vi lige har nogle dage hvor vi ikke ses eller har særlig meget kontakt. Eller har 10 dage hvor vi ikke laver andet end at ses. Det er op til os, for vi har hvert vores.

Der helt sikkert ulemper ved denne form for arrangement. Vi ser dog flest fordele. Han er 40 og jeg er 37. Vi føler os sikre i vores valg, og kender efterhånden os selv ret godt.

Skulle det utænkelige ske at vi flytter sammen, så bliver det med hvert vores soveværelse. Så kan vi da altid beslutte os for, hvor vi vil sove. Lidt af et eksperiment, men det er værd at prøve synes jeg :) Så må vi slå om hvem der sover med hunden!

Så svaret på det spørgsmål er ja, men nej. Vi flytter næsten ikke sammen.

 

?

Ps.: Det med børn, hvis jeg bare kunne få en der skeler på øjnene og kun har en halv arm, men til gengæld sidder på et børnehjem et sted, uden nogen forældre, ville min lykke være gjort.