MSN Starlounge

Workout: AAAAV!

Jeg er gået igang med en mere intens træning end tidligere og det er pisse hårdt. Den gode nyhed er, at jeg må spise bearnaisesauce, (sans pommes frites) den dårlige er, at jeg har så ondt i armene at jeg ikke kan løfte dem.

Billede: Proteindrik 

Jeg er begyndt at træne med personlig træner i et CrossFit center der hedder Butchers Garage, i Valby. Min træner hedder Simon Rodovsky og han tager tilsynladende ingen fanger. Av :-(. Mine arme er ved at falde af og jeg kan ikke løfte dem, hvilket nok er meget heldigt, da min slikkurv står på øverste hylde. Det er åbenbart forbudt at spise slik. Ud over at han lige har trukket mig gennem noget der minder om tyrens røvhul – ja, sådan føles det altså – så kommer vi da meget godt ud af det sammen.

“Min træning er baseret på styrketræning cirka to til tre gange om ugen og kostændring.”

 


Jeg er ret medgørlig, hvis jeg selv skal sige det. Ingen brok, jeg gør hvad der blive sagt.
Måske hænger det sammen med, at Simon fortalte mig, at jeg gerne må spise bearnaisesauce. Jamen, jeg blev helt varm indeni og jeg tror faktisk at jeg lyste op, næsten som et juletræ. Til gengæld lignede Simon en der havde lyst til at skyde sig selv i hovedet, da jeg sagde at jeg ikke spiser kød. Man kan vel sige, at glæden ikke var lige fordelt. Han mener det er strengt nødvendigt at spise noget med en sjæl og med øjne. Jeg synes ikke. Jeg har et on/off forhold til fisk og ville helst bare lade være med at spise det, og være total vegetar. Men nogen gange har jeg så meget lyst at jeg ikke kan lade være, så jeg er gået med til at spise fisk i denne tid.

Jeg må jo så finde på noget andet, nu hvor jeg ikke spiser kød med to eller fire ben, derfor er jeg begyndt at drikke proteindrik. 100% ren valleprotein, 40 gram pulver med 300 ml. vand. Jeg bruger det som mellemmåltid og lige efter træning.

Følg min træning
Jeg skal nok smide nogle billeder op (sikkert ikke noget kønt syn) og skrive lidt om forløbet. Jeg har lige lavet nogle fine billeder af hvad jeg må spise og selv JEG var overrasket :-). Skal nok smide dem på snart. Desuden får I da også lige en opskrift på en smoothie og en liste over hvad man/jeg IKKE må spise.

Jeg kan lige nævne, at første dag trænede jeg en times tid. Jeg løftede 35 kg. i squat (med stangen der vejer 15 kg) og 45 i dødløft og så kan jeg faktisk ikke huske hvad jeg løftede i bænkpres. Til sidst skulle jeg skubbe en maskine jeg heller ikke kan huske hvad hedder. Den er ret grim og klodset, men det er nogenlunde som at slå græs, hvilket jeg HADER! P.T. er jeg ligeglad, så længe det virker.


Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MSN Starlounge