Der er sgu så meget mænd ikke forstår!

Du skal ikke få et chok, det er den samme pige. Før / efter billeder af Maria

ma

I har nok læst om Maria her på bloggen før. Der er en grund til at jeg tager hende op igen.

Det er fordi hun er som mange af jer:
Mor
Hustru
Under uddannelse
Fuldtidsansat

Hun var:
Overvægtig. Med god grund, hun havde lige født og ammede stadig.
Med en  forestilling om hvordan hun KUNNE og VILLE se ud og føle sig tilpas i sin krop, tog hun kontakt til mig. Det er har været utrolig fedt at følge hende. I medgang og modgang.

Hvor er Maria nu her ni måneder senere? På vej på scenen I WBFF og med blikket rettet mod endnu en konkurrence i september.

Deltag i vores træningsevent – klik her

I bliver nok overraskede, men lad det stå fast, at det er Marias vilje, opbakning hjemmefra og hendes lyst til at gøre det/lære det, der har drevet hende hele vejen. Uden det, kan det været en nærmest umulig opgave for mange.

Læs Marias fortælling her og se de utrolige billeder. Jeg vil godt vædde med, at det kan give både motivationen (tilbage) og troen på dig selv, at læse med her.

MOTIVATION. STRUKTUR. VILJE. LÆRDOM. KOST. TRÆNING. HÅRDT ARBEJDE. SVED. TÅRER. GLÆDE. TILFREDSHED. ENERGI. BALANCE. INDEFRA OG UD.  HÅB. FRAVALG. TILVALG. TVIVL. SELVTILLID. STYRKE.  Det er blot nogle af nøgleordene der gør sig gældende.
Læs og lær.

Læs tidligere indlæg  her og følg Maria på Instagram her

Starten på vores forløb:

unnamed
Mit navn er Maria. Jeg er 32 år, og mor til tre skønne unger, på seks, fire og en på  ni måneder. Jeg er sygeplejerske, og gift med verdens dejligste mand og mest kærlige far.

Jeg har fået lov at fortælle min historie her, da jeg gennem de sidste ni måneder har været på mit livs rejse; en rejse der i høj grad har ændret mig fysisk, og lært mig utroligt meget om mig selv.

Rejsen begyndt i juni 2014, da mit vægttabsforløb ved Kira begyndte, og jeg lover for, den ikke er slut endnu!

Ønsker du at komme i gang med et nyt liv? Skriv til os@dkira.com

Af de tanker der gik gennem mit hoved, da jeg sendte Kira den første mail, står tvivl og håb klarest. Tvivl fordi jeg næsten havde opgivet på forhånd, og jeg tudede da jeg sendte hende de første billeder. Samtidig håbede jeg inderligt at dette nu kunne være starten på den livsstilsændring, som jeg så brændende ønskede mig, og ikke mindst en mere sund selvopfattelse. Jeg var og er rigtig god til at piske mig selv – med alt det jeg ikke kan.

Slutningen på vores forløb:

2

Samtidig havde jeg jo taget beslutningen, og jo flere jeg fortalte om mit forløb, jo mere stædig blev jeg i forhold til at det bare skulle lykkedes. Resultaterne kom hurtigt i starten, og det styrkede motivationen for hver gang.

Den største støtte for mig, i forhold til motivationen er den coach jeg har. Kira var rigtig god til at indgyde mig håb og blev ved med at fremhæve alt det der lykkedes i opstarten.
Efter jeg er startet i atletforløb hos Sundhedsspiralen og Britt Thorhauge, styrkes motivationen af ligedele pisk og gulerod.

Jeg har hele vejen igennem valgt denne livsstil. Jeg bestemmer hvad jeg må spise, men det jeg spiser og yder, er afgørende for hvor realistisk det er at nå mine mål. Jeg vælger altid selv, styringen, og ansvaret ligger hos mig, og ingen andre. Men hele tiden er min coach der til at gribe mig når jeg falder, og til at minde mig om balancen mentalt i processen.

I forhold til at bevare motivationen, tror jeg det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad er det man vil, og hvor meget vil man det. Og samtidig at kunne bevare balancen. Det er ikke de 10 stk. fredagsslik der vælter formen, men det er den overordnede balance i hverdagen, der skaber resultaterne. Min motivation svinger, ligesom jeg tænker det gør for alle, og jeg falder også i skålen med slik. Men mister man balancen, kan man jo bare finde den igen, og jo hurtigere man gør det, des mindre er skaderne.

Jeg har nu levet på kostplaner i ni måneder, og i næste uge starter min første egentlige diæt. I starten var det rigtig svært at holde de planer Kira lavede til mig. Mest af alt fordi det betød at jeg skulle slippe kontrollen, og det er jeg virkelig dårlig til. Jeg talte kalorier, byttede ud, og motionerede ekstra, for at gøre mig fortjent til treats. I forløbet blev jeg bedre til det, fordi Kira fik banket ind i mit hoved, at hun ikke kunne hjælpe mig, så længe jeg ville styre alting alene.

Tæt på sceneform:
PicMonkey CollageI mit nuværende atletforløb er mit forhold til planen lidt anderledes. Jeg vejer ikke længere min mad, og jeg har ingen treatdays eller måltider! Min plan er balanceret efter mine fire ugentlige træningspas, og ud fra at jeg ikke dyrker cardio.

Jeg ved hvad jeg skal spise i mængder, men eftersom jeg ikke længere har en køkkenvægt, er det hele på slum. Mit kalorieindtag er kendt af min coach, men blev holdt fra mig i starten. Jeg har lært (eller øver mig i det) at komme ud af mit hoved, og ned i min krop, og mærke hvordan den er. Holder jeg mig til planen, kommer resultaterne, men det er ene og alene mit ansvar. Jeg har ikke længere cravings, og hvis de opstår, slukkes de med Pepsi Max (selvom min coach ikke vil have det) eller en proteinbar, som jeg dyrker lidt HIIT, for at gøre mig “fortjent” til. Sådan er det, at træne op til konkurrence.

Det der har drevet mig hertil, i forhold til min transformation, er stædighed og viljestyrke. Ingen skal sige til mig jeg ikke kan noget, så skal jeg nok bevise det modsatte.

Det sjoveste optil konkurrencerne er alle tøsetingene, som sko, bikinier, beslutninger om hår, negle, tan osv. Det er ting som altid har ligget mig lidt fjernt, men jeg nyder det helt vildt.

Det mest udfordrende er at bevare gejsten til træning, når dagen er slut, og ungerne puttet. Mine prioriteter er klart mit familieliv først, og træningen efterfølgende. Min sport er min hobby, også selvom jeg har valgt at tage den til atletniveau. Det betyder træning sen aften eller tidlig morgen, og en ret skarp struktur omkring madplaner og foodprep for hele familien. Og noget rigtig godt pre-workout.

Jeg havde helt andre forventninger da jeg besluttede mig for at stille op, hvilket jeg tror har været mit held. Dem jeg kender der har prøvet det, har været igennem helt andre, og mere stressende forløb, end mit er. Min coach Britt Thorhauges filosofi, og lidt old-school træningsformer, er de helt rigtige for mig, også selvom det kræver en høj grad af selvdisciplin, og lange seje træk. Til gengæld gør det sporten forligenligt med et familieliv med mand og tre børn, hvilket jeg ikke vil bytte for noget andet!
Går man med tanker om konkurrence, tror jeg det er altafgørende, at finde den coach, der er den rigtige for netop dig.

Familiens støtte i forbindelse med vægttab er altafgørende! Thomas har troet på mig hele vejen, og det er ham der står for stort set alt min foodprep. Han er gået med, og har spist som mig, men også smagt på de alternativer vi har lavet til børnene. Uden hans støtte og tro på mig, ville mit vægttab ikke kunne lade sig gøre!!

Modstanden jeg har mødt, var tydeligst i starten. Her regnede omgivelserne måske ikke helt med jeg kunne gennemføre, og var hurtigt klar med undskyldninger på mine vegne; “du har jo også født tre børn”, osv. Efter jeg har vist at jeg holder ved, er støtten blevet helt enorm, selvom nogen nu, tænker at jeg også skal huske at stoppe. Forståelsen for at mit vægttab er slut, og jeg nu er igang med at dyrke en sport, skal nok lige have lidt tid:-)

Jeg tror det er vigtigt at tydeliggøre for sine omgivelser at man har sat sig mål, og at man har behov for deres støtte og forståelse, for at kunne gennemføre. Det at jeg har indraget mine omgivelser så meget, har givet dem en forståelse for mig, og mig den motivation, at jeg vil vise dem at jeg godt kan det her.

Jeg har følt/og føler mig som en kæmpe egoist til tider. Jeg tror det ligger fjernt for mange, især mødre, at skulle tage sig så meget af sig selv, som en forandringsproces kræver. Men min egoisme på netop dette punkt, har givet mine børn en gladere mor, med mere overskud, og min mand en kone, som lettere kan give sig hen, fordi hun ikke længere er tynget af ringe selvopfattelse.

Tak fordi du støttede mig i starten Kira, du gav mig de spark der skulle til, for at holde ved, de første seje træk. Og kære Britt, tak fordi du tager mig hele vejen! Første konkurrence er WBFF d. 2/5 i Kolding, hvor jeg stiller op i transformationskategorien. Det endelige mål er DBFFs debutantstævne i september, hvor jeg stiller op i bikinifitness.

Min kamp har gjort mig til ambassadør for Danish Aesthetics, som gennem deres #DanishAestheticsMovment søger at inspirere og motivere andre i fitnesssammenhæng. Jeg håber andre vil blive inspireret til at søge at nå deres mål. Det er hele kampen værd!

LOVE IT!
Har du spørgsmål til Maria, kan du bruge kommentarfeltet. Jeg skal nok give dem videre, så må vi se om hendes travle skema tillader at svare.

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er sgu så meget mænd ikke forstår!