Sidder og tuder

De sidste to dage har været et helvede. Min krop har været så underlig. Jeg har spist lidt pasta her og der og lidt slik. Har trænet de sidste tre dage rimelig hårdt. Så vågner jeg i går, helt hævet i hele kroppen. Det går ikke væk. Alligevel formår jeg i går, at spise groft pasta til frokost, tre skiver rugbrød med hytteost og laks og nogle uskyldige mellemmåltider. Minsandten om jeg ikke også lige spiser lidt spaghetti der var lavet af nogle andre og stod med noget sovs i en gryde. Haps. Det resulterede i, at jeg senere på aftenen måtte aflyse mine planer. Stadig hævet i kroppen, træt, ondt i hovedet og ikke særlig køn at se på. I dag: Same. Ondt i hovedet. fuldstændig hævet, også i ansigtet. Faktisk især i ansigtet. Kvalme, træt og sidder og tuder og har ondt af mig selv. Jeg føler mig så grim, fed og dum. Jeg ved jo godt, hvad jeg bør og ikke bør og alligevel gør jeg alt det, jeg ikke skal. Hvad fanden i helvede tænker jeg dog på??! Jeg skal stå på en scene om et par timer, i Falkoner og kan ikke engang komme ud af sengen. Jeg er på randen til at tude...nårrhhh nej det gør jeg jo allerede :-( Dumme kulhydrat og dumme gluten!!