sådan beskytter du din hund

Jeg fik en slem forskrækkelse forleden, da Opi blev væk. Se billedet fra Facebook: Photobucket Jeg kunne dog ånde lettet op, for hun blev fundet igen. Her er hvad jeg gjorde, for at min hund kom tilbage i sikre hænder. Da jeg var ude at rejse og muligvis i luften hvis folk ringede på det nummer der står på hundetegnet i hendes halsbånd, bad jeg min familie der passede hende som hun var løbet fra, om at kontakte politiet og sige at vi manglede en hund og hvor de så skulle henvende sig, hvis nogen ringede. Så smed jeg ovenstående indlæg på Facebook og vupti! Der var et match :) Politiet ringede til min familie og meddelte hvor hun var blevet set og hun blev hentet.   Man skal dog ALDRIG undervurdere vigtigheden af hundetegn! Havde hun ikke haft det på,  er RTO´en virkelig lav. (RTO=Return to owner). Det vil sige, at risikoen for aflivning er maksimal. Politiet gør nemlig det, at de afleverer den fundne hund på et internat eller pension i nærheden af hvor hunden er fundet, og der bliver den tre dage og så bliver den enten aflivet eller bortadopteret - hvis muligt.  Men tre dage?? Det er ingen tid for nogen der ikke har husket at give sin hund LOVPLIGTIGT hundetegn på. Og det gælder faktisk mest dem, der heller ikke har deres hunde chippet. Det er virkelig en forseelse at lege med sin hunds liv på den måde, synes jeg. Det er ikke nok bare at have en chip. Dyrlæger og internater kan scanne men det kan en privatperson der finder din hund ikke. Så det er jo langt nemmere for alle parter at de har et tegn på.   Hvad skal stå på? Man kan vælge at have både chipnummer og telefonnummer på to seperate tags. Men ellers, hvis du skal finde din bedste ven igen, så er det godt med et mobil nummer, eventuelt to numre, så der altid er nogen der kan kontaktes. Ikke alle er trygge ved at skrive hundens navn eller deres adresse på, men nogle vælger at gøre det.  

           {Du kan købe dine tags i min shop hvis du har lyst www.kiraogcane.dk }

  Jeg har åbnet shoppen fordi jeg gerne vil understøtte vigtigheden af at have hundetegn og nu hvor jeg selv har oplevet at min hund var væk, var det en lettelse at vide at man trods alt kunne kontakte mig via sms eller opkald. :)