tre ting jeg hader ved træningscentre:

Lige nu er mit andet hjem et par træningscentre fordelt rundt om i landet, afhængig af hvor jeg opholder mig. Det er da herligt at min arbejdsplads består i at komme i topform.  Jeg er stærkt tilfreds på trods af at det er hårdt og kræver at jeg nogen gange skal tage mig gevaldigt sammen. Der er dage, hvor jeg ikke er i humør til folks uvaner når jeg træner og de dage kan jeg blive helt irriteret over det. De indebærer følgende... 1: Dem der taler til en eller ens træner under træning. At afbryde et sæt eller ikke forstå at jeg muligvis betaler for at denne træner træner mig og ikke træner sit mundtøj er pisse belastende. Jeg ville da aldrig selv begynde at tale til folk der står med en klient eller bare midt i et sæt. "Nå, skal du lave maveøvelser?" Hvad er det for noget ligegyldigt noget at spørge om når det er tydeligt for enhver at det er det jeg laver. Skal jeg så svare mens jeg gør det? Ja, de bliver sure eller småfornærmede når jeg ignorerer det. Det er en smule provokerende, men der er dage hvor jeg faktisk ikke engang kan overskue at være høflig overfor ubetænksomhed. Mine trænere er ikke lige så modbydelige som mig. De er søde og høflige. Alt med måde, )der er dem der hilser, kommenterer og godt ved det drejer sig om en kort samtale...Det er jo fint nok. Men helt ærligt, drop det der med indgående samtaler når du kan se vi ikke virker opsøgende eller jeg står med en vægtstang hængende over hovedet. :) 2: Så er der dem der smider vægtene fra sig med fuld kraft og brøler som en abe samtidig. Bevares, det er noget vægtløftere gør og det må de godt. Men der stopper det også. Andre der gør det har misforstået noget. Det er altså stupidt og en anelse kikset! 3: Dem der ikke tager deres vægte af stængerne når de har trænet med dem. Hvorfor skal JEG løfte 120 kg af for at sætte mine på for at tage dem af igen så den næste ikke skal rydde op efter mig? Det skal jeg så åbenbart fordi der er mange der ikke tænker over det. Det kunne altså være smart og hensynsfuldt om alle tog vægtene af og satte dem på plads når de har brugt dem ;)