i dag elsker jeg min personvægt

Der er dage jeg hader min badevægt og dage jeg elsker den. Jeg vejer mig mere end jeg burde, men jeg KAN ikke lade være. Ja, ja, jeg ved godt at muskler vejer mere end fedt. Ja, ja, jeg ved godt at jeg nogle dage har mere væske i kroppen end andre dage. Men faktum er, jeg elsker vægten mest når det går i den rigtige retning: Nedad :) Der er flere, der har spurgt mig hvad min kostplan er og ønsker at jeg ligger den op. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt det er en god ide, for jeg har fået lavet den specielt til mig og mit behov. Derfor er det ikke for alle. Jeg kan derimod godt anbefale at man finder en diætist (i mit tilfælde er det en i bodybuilder miljøet) og betaler sig fra besværet. Jeg synes det er en god investering. Hvorfor? Fordi du får den skræddersyet - også løbende - til dig. Alt efter hvad du ønsker: At tabe dig? At tage på? At blive stærkere? At bygge muskelmasse? At komme i form? Der er mange ting der spiller en rolle, synes jeg. Jeg får ikke specielt mange kulhydrater men det er ikke nødvendigvis sundt for den næste. Jeg kan godt anbefale et par stykker til dem, der ønsker det. Jeg har to, jeg har gode erfaringer med. Derudover er der også en at ringe til, når man føler at projektet er gået i stå, virker håbløst eller man er træt af det. Det gør det sværere at tage en detour. For dem der kan gøre det alene, fint, men hvis man har specifikke mål, synes jeg det er en god ide at tale med en der ved rigtig meget om det og få hjælp den vej. Det jeg spiser er: Hytteost Rejer i lage og tigerrejer (jeg spiser ikke fisk eller andet kød, jeg er gået bort fra det, da tunen er udrydningstruet - især den på dåse, det samme gælder rødspætten og torsken. Så deeeeet). Alle de grøntsager jeg vil, dog ikke for mange gulerødder 50 gram frugt (kun bær) om dagen max 25 stk mandler om dagen 40 gram havregrød med kanal, sukrin eller stevia og mandler til morgenmad samt halvanden scoop dymatize iso 100 protein pulver Jeg spiser alle de krydderier jeg vil Jeg spiser også skyr men ikke for meget, heller ikke for meget hytteost Jeg spiser mindst seks gange om dagen, hvor jeg deler det ud og tillader mig at snacke dagen lang. Jeg er også begyndt at spise lidt kartofler fordelt ud over dagen for at få energi. Det her er lavet til MIG, det er ikke sikkert det virker for DIG. Desuden, jeg har ikke beskrevet min konkrete kostplan bare rundet den lidt. Håber det kan bruges :) OBH Nordica var så søde at sende mig denne vægt. Den kan forhandles her eller på nettet. Den hedder Nova Light Personvægt.