dårlig, dårlig nat

Jeg har sovet SÅ dårligt! Jeg har haft mareridt. Det hænder, at jeg får mareridt om min afddøde mor, hvor jeg i forskellige varianter, finder ud af at hun slet ikke er død alligevel.  At det bare var noget nogen havde bildt mig ind eller at hospitalet har løjet. For det meste, dukker hun selv op op ringer på min dør. Det lyder måske ikke som et mareridt men det er det, for det hele er ikke særlig rart eller med lykkelige stunder med min mor i mine drømme. I nat, var der en der ringede på, og så var det min mors stemme der spurgte om jeg ikke lige kom ned på gaden til hende. Jeg løb ud af døren, for at finde ud af, at det bare var en der lignede hende. Jeg blev virkelig sur, men så begyndte denne dame at fortælle mig, at hun stadig var i live og de ikke behandlede hende pænt på hospitalet. Jeg vågnede med et sæt klokken 4 i morges, og havde svært ved at falde i søvn igen. Lidt efter, begynder min hund at pive. Hun ligger inde i stuen. Nogle gange bliver hun sur på sin seng og tramper rundt i den for at rede den, og når det ikke går efter planen bliver hun irriteret. Det var lidt det samme hun gjorde her, men bare meget mere. Jeg går så ind i stuen, og ser så at det er fordi den ene kat har lagt sig i hendes seng, måske mens hun har rejst sig for at få noget at drikke. Det blev hun så ked af, at hun græd højlydt. Det kan man jo godt forstå :) Jeg flyttede Alfie og kunne så omsider sove et par timer mere. Jeg er ret træt, men dagen er hermed skudt i gang med en god kop kaffe og en lang gå tur med Opi. Nu skal jeg i gang med at opdatere chicalogic.dk  Jeg vil gerne høre om jeres drømme i kommentarfeltet, hvis I måske har oplevet noget lignende. God dag, K.