dubai: bag den lukkede med mascha

Kom med bag om, og se hvordan vi bor når vi rejser. Ja, det er døren til venstre. Hvis du har lyst til at rejse med os efter det her, så har du en bred ryg for det første, men for det andet skal du også lige vide nogle ting på forhånd der vil gøre samarbejdet  - for det er det - en anelse lettere. Her er en lille rejseguide til dig der har modet. Se alle de andre billeder fra turen i SE & HØR på torsdag.    ...og så gik det ligesom slag i slag, nøjagtig som planlagt Sådan gør vi: - Vi flytter ikke på noget når det først ligger der, træder vi over det - Vi spørger hinanden ofte (mest mig): Hvor er det? Hvor er den? Men det gør ikke noget, det er en god måde at få en hyggelig morgensnak i gang. Mest med mig selv, fordi Mascha ved heller ikke hvor noget er - Vi lukker ikke rengøringspersonalet ind, lige meget hvor meget de insisterer. Selvfølgelig skal de ikke ind og lave rod i det, nu har vi ligesom styr på det, og hvis de flytter på ting bliver vi forvirrede. Man siger til dem: No, its okaaay we are not at all messy. Have a nice day! - Roomservice skal sættes foran døren, hvor man skriver under gennem en sprække i døren. Man ligner en der gemmer på et lig, hvis man anstrenger sig for meget, så husk at smile - Man kan ikke se det, men Mascha og jeg har fuldt ud overblik over hvis rod der er hvis. Der skete kun et lille tyveri da vi skulle pakke, og det var naturligvis kleptomanen Mascha. Hun tog "ikke med vilje" min DUO øjenvippelim, men det kunne ha været værre - Løber du tør for plads kan du altid sætte strygebrættet frem, så har du straks mere plads :) Nårhh ja, lige til sidst: Ha en øl ved hånden. Det giver det sgu ekstra kant.