Toilet seat etiquette: Up or down??

Jamen, er der noget der kan give udsving i vores følelsesregister når vi færdes i et miljø hvor både mænd og kvinder deler det samme toilet, er det toiletbrættet: Skal det være oppe eller nede? Det har jeg en klar holdning til, og I er sikkert ikke alle enige med mig. Jeg vil nu belyse denne meget livstruende situation, een gang for alle.   Du har sikkert hørt det 100 gange. "Slå nu det bræt ned". Skulle du være så modig, at foreslå at konen selv slår det op når hun er færdig, er hun mere eller mindre parat til at hive dig ud på gaden og henrette dig i koldt blod. DET er bare ikke i orden. Den går altså ikke, og det ved du godt fordi din kone bruger hele/mange minutter på at forklare dig op og ned om hvorfor det bræt skal NED. Det skal det fordi det er knap så ulækkert og det er en gestus til kvinden. Der findes dog en undtagelse og den kommer jeg til senere.  Men hvorfor denne forventning? Er det fordi man skal følge Emma Gads Takt & Tone, hvori hun beskriver netop hvorfor kvinder foretrækker kønsopdelte toiletter? Er det fair, at have denne slags toilet-forventninger til mænd? Har vi kvinder virkelig ret til det? Med al respekt: Ja, det synes jeg. Vi skal trods alt sidde ned og tisse. I står op, så I kan være ligeglade med hvor det rammer. Ser det ikke også bare pænere ud? Jeg mener, se på billederne? Det er klart, det er til besvær for de mænd, der skal bruge toilettet, da de skal løfte op og igen lægge det ned. Det er meget arbejde, bare for en tiss´tår, og klart at mænd benytter sig af  den mere egoistiske "regel".  Hvis kvinder skulle hjælpe mænd, og både tage det ned samt sætte det op igen, er det også overarbejde, så spørgsmålet er, hvem der skal tages hensyn til?  Og så til undtagelsen: Den eneste undtagelse jeg kan se som indfrier mænds ønske om at lade sædet være oppe, er hvis det kun er mænd der bruger toilettet. Min ide til en løsning: Hvis vi alligevel aldrig bliver enige, kan man forestille sig, at man lader sædet være som det var da man fandt det. Så går det vel lige op på den lange bane :-)