Jamen, bedre sent end aldrig :)
Mystikken vender vi tilbage til, men I ved hvad jeg taler om, hvis i for fire måneder siden, så mine
stories på instagram
En af mine kunder ville gerne på træningsferie og nævnte Maldiverne. En ide jeg til fulde kunne bakke op om. Opbakningen blev ikke mindre af, at jeg fik lov at vælge stedet. Det tænker jeg, du som læser forstår så udemærket, og jeg er vildt taknemmelig for den vidunderlige mulighed.
Jeg gik nøjsomt i gang med at lede efter et resort, der kunne leve op til de kriterier vi havde - mest mig - fordi jeg gerne ville have et træningscenter med udstyr nok til at træne fornuftigt og varieret. Desuden synes jeg også at det kunne være fantastisk med et sted, hvor der ikke var for meget sæson - halløj i forbindelse med marine - livet. Altså at vi kan se manta - rays og muligvis hvaler på det givne tidspunkt.
Der var ikke loft på budgettet, så det gjorde det jo meget lettere.
Efter tre dages (ja!) intens leden, nåede jeg frem til Amilla Fushi som ligger i Baa Atoll gruppen. Atoller er ringe i vandet af koralrev. De stammer fra vulcaner der er udløst og deraf øerne. Man siger af samme grund, at Maldiverne forsvinder med tiden, da de synker i jorden / bliver mindre og mindre. Faktisk har man allerede købt jord til Maldivernes beboere i andre lande, når den tid kommer.
Vi fløj med Qatar Airways og mellemlandede i Doha. Herefter fløj vi til Maldivernes hovedstad, Mali og videre med en vandflyver til Amilla Fushi. Vandflyver er sjovt! Det tog en halv time og undervejs er det meget almindeligt at man sætter andre af, ligesom en shuttle bus. Vores resort var det første.
Her blev vi hentet af de sødeste og mest professionelle personale, som tog i mod os på en platform og sejlede os ind i land. Her blev vi taget imod af mere personale, som naturligvis kendte vores navne. Sådan noget der kendetegner et luksusresort, blandt andet. Vi fik snacks og te og blev herefter kørt til vores hus i golfbil. Til huset hørte cykler og kæmpe mini-bar, bemærkede jeg straks!
BOLIG
Egentlig ville jeg gerne have haft et par vandvillaer, men husene på stranden var større og delt op i to, men med delt have og pool og adgang lige ned til vandet. Så havde vi hvert vores sted på samme grund.
Det var en skøn villa med egen butler og til dette, en telefon, så vi kunne ringe til butler on duty 24/7 for at blive kørt frem og tilbage, eller hvis vi skulle have hjælp. Det kom de i øvrigt til at fortryde, tror jeg.
Øen er ikke en man sådan kan gå rundt om, guderne skal vide at vi prøvede. Men der er buske og grene og træer langt ude i vandet, så man skal som minimum ud og svømme en tur, hvilket helt sikkert er rart i det vand og slet ikke et problem, hvis man bare sørger for, ikke at have tøj på.
Den er heller ikke særlig stor, men man kan sagtens cykle lidt rundt og se de mange forskellige villaer, man kan spille tennis eller cykle en tur i spa og træning.
Amilla Fushi har fire eller fem restauranter/barer, der skiftevis har åbent. Om morgenen, er der hver morgen en lækker, lækker buffet med alt hvad hjertet måtte begære. jeg er ikke så pjattet med buffet, men jeg synes den blev holdt ren. Desuden kunne man bestille fra et menukort.
Vejret var for det meste ok, men vi havde godt nok lige fem dage med regn og blæst... non-stop. Til gengæld, når solen var fremme og fri af skyer, var det så varmt, at jeg blev forbrændt for første gang i 30 år. Jeg faldt i søvn et par timer i solen.
Vandet var vanvittigt. Helt som man ser på billeder og så lunt og blødt. Helt utroligt. Ud over buffet´er, er jeg heller ikke just en vandhund. Jeg har sommerhus ned til vandet i Hornbæk og alligevel kunne jeg ikke drømme om at bade, med mindre det er for at redde en bi eller noget andet ud af vandet, haha.
Jo, jeg har badet med min pony og min hund, men der stopper det også.
Nogle af dagene gik med at ligge på stranden og andre dage gik med at snorkle og dykke. Min dykkeroplevelse blev desværre ret kort, da jeg sprængte en trommehinde. Jeg var kommet syv meter ned, da jeg mærkede et forfærdeligt pop og helt ærligt, jeg ignorerede det først og bed det i mig, da jeg ville da se alle de spændende dyr, så som skildpadder, blæksprutter, fisk og den slags. Jeg nåede lige at se røven af en sovende rokke, så måtte jeg op. Virkelig ærgerligt! Havde sådan glædet mig!
I stedet tog vi ud for at snorke, og der så jeg til gengæld nogle store manta rays, det var en oplevelse, selvom vandet var grumset grundet alger.
En af de første nætter i huset, fik jeg på ingen måder søvn. Der var en voldsom banken mod ydermuren i timevis, under en blæst, hvilket gjorde det umuligt at falde til ro. Der måtte jeg have fat i butler. De kom og fik det løst, det viste dig at være en gren der bankede på muren.
Et par nætter senere, vågnede jeg ved en rædselsfuld lyd, en gurglen, en sådan lyd, hvor det lyder som om et menneske er ved at blive kvalt i sit eget bræk. Jeg troede det var min kunde der måske var ved at dratte om, og lagde øret mod den anden lejlighedsdør (der var en væg og en alm. dør imellem), og der kom intet derinde fra. Jeg kunne ikke placere lyden overhovedet, men den var forfærdelig.
Jeg var til sidst lysvågen, og ringede til butler. Det viste sig, at være helt inde ved den ene væg, der hvor vinskabet sad monteret. Det var desværre ikke lige sådan at afmontere, det skulle tages ud og nærmest pilles fra hinanden. Det var ret surrealistisk. Lidt specielt.
Næste aften, bliver jeg vækket om natten igen. Simpelthen. På det her tidspunkt er jeg stadig plaget af jetlag, og er så træt så træt. Men jeg vågner ved, at lyset bliver tændt...i garderobeskabet! Skabet er bag sengen. Men strålen skar lige igennem rummeet. Jeg indrømmer jeg frøs til is. Jeg gik i chok. Fuck, det var en klam oplevelse. Jeg anede pludselig ikke om jeg var alene i rummet. Alle mulige tanker gik gennem mit hoved, og hvor var min butler telefon!
JABRA ELITE - perfekt til ferien (reklame)
MANTA RAY! Så flot! Der var seks af dem. De er ret store, det ses ikke så tydeligt her.
Jeg besluttede mig for at rejse mig op og være sej og se situationen an.
Jeg gik hen imod skabet. Om jeg fatter hvordan det åbner sig. Jeg mener, det er jo lukket med sådan nogle sugende magneter. Du skal trække i lågerne for at få dem op, og de skal alligevel åbnes lidt før lyset tænder.
Jeg kiggede ind i skabet og der var ikke noget, men alligevel ringede jeg til butler og bad dem komme og se om der var nogen i lejligheden. Han kom med to sikkerhedsvagter og de ledte stedet igennem, der var ikke noget.
Jeg begyndte at facetime veninder og min kæreste, jeg var virkelig bange! Der skal altså ret meget til, før jeg bliver bange. Virkelig. Jeg er faktisk lidt af en bad - ass.
Næste morgen gik jeg ud på terrassen. Der stod stadig nogle ting og noget mad fra aftenen før, hvor vi spiste mad hjemme.
Vi havde ikke spist op, det vil sige, jeg havde spist det meste og havde efterladt lidt og min kunde havde efterladt en håndfuld sushi da vi gik i seng.
MEN hvad var det? Min sushi lå på jorden. Tallerken intakt på bordet. Men min kundes tallerken var væk!
HELE tallerkenen.
Jeg brugte hele dagen på med jævne mellemrum at lede efter den, ingen af os anede hvor den var.
Pist borte! Der er ingen aber. Der er ingen fugle store nok til at flyve med en hel tallerken. Og maden på.
Jeg forstår det ikke! Det er jo ikke som om folk er fattige på denne ø, hvor der kun er et resort. Medarbejderne har deres eget køkken og catering, de går da ikke rundt og spiser rester. Det var det eneste der manglede fra bordet.
Jeg aner stadig i dag ikke hvor den blev af!
Efter den nat, fik jeg endelig noget ro. Ikke at jeg havde så meget andet at lave ud over at træne, spise, dase, slappe af, gå i spa. ( I know, jeg er pisseirriterende at høre på, sorry not sorry) men jo, jeg forstår simpelthen intet.
Ud over det, så var resortet alt hvad man kunne drømme om. Man kan se skildpadder, komme ud med catamaran og se solnedgang med champagneforkælelse, man kan dyrke alle mulige former for vandsport. Jeg prøvede vandski, snorkling, dykning og paddleboard. Der var søde små minihajer og man kan vælge en guidet tur ud og se hvaler, der er dog ingen garanti for at se dem. Jeg havde for ondt i øret til jeg magtede flere vandaktiviteter, desværre.
Det var ikke just fordi jeg gerne ville hjem efter 10 dage. Det vil man vel sjældent. Det var luksus præcis som man forestiller sig, og så lige lidt mere. Eksempelvis, at personalet vinker farvel til en, til de ikke længere kan se en ude i horisonten.
Jeg er så taknemmelig for denne unikke rejse, tak er et fattigt ord. De fleste af mine kunder ønsker diskretion, og derfor ser du ikke vedkommende på billederne eller nævnt ved navns nævnelse.
Amilla Fushi
REMINDER: Har du husket at se nærmere på vores retreat/bootcamp i Spanien?
Prisen er virkelig god - klik her
REMINDER: Har du set mit balde/mavetrænings-event? Jeg har to hold i midt januar,
der er tre pladser tilbage - klik her