Mellem fjender!

I forbindelse med foie gras programmet på DR2 som jeg medvirker i, i aften, kl. 22 der hedder Mellem Fjender (DR2), vil jeg gerne give jer en udførlig foie gras lektion således I er oplyste. Jeg håber I tager godt i mod den. Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Er det dyremishandling?

Ja det er det. Selve proceduren sker med tvang og er voldsom. Dyrene bliver syge og mange flere dør, end ved almindelig kødproduktion. Op mod 10-20 gange flere end i en almindelig ande- eller gåseproduktion. Ved selve tvangsfodringen kan fuglene få skader på næbbet, ansigtet, øjne, næsebor, hals og øverste del af spiserøret. Man har også vist, at de forsøger at undgå at komme ind i den facilitet, hvor tvangsfodringen foregår. Ernæringen er helt forkert, og der udvikles alvorlig sygdom ift. især lever og knogler. Den meget forstørrede lever presser på dyrets andre organer og gør, at de har svært ved at trække vejret. Samtidig gør den kraftige fodring, at dyrene kommer under varmestress, og de gisper i lange perioder i forsøg på at afkøle sig. Dyrene bliver kraftigt overvægtige, hvilket giver ben- og fodproblemer og svækker evnen til at gå. Brækkede knogler er almindeligt. Du kan læse meget mere ved at klikke her  Via det link, kan du også læse:

Findes der forskning, der tyder på, at dyrene ikke lider?

Den franske institution INRA har lavet studier, hvor de konkluderer, at dyrene ikke mistrives. Det er disse studier, der fremhæves af fortalere for foie gras produktionen. INRA har fået kritik for angiveligt at have et tæt samarbejde med foie gras industrien og for at modtage omfattende finansiering derfra. Vær at bemærke: Gæs og ænder, der tvangsfodres, ophober så meget fedt i leveren, at dens normale funktion forstyrres. Tilstanden kan derfor betegnes som sygelig. Det er den eneste dyreproduktion, hvor sygdom er et direkte mål med produktionen, idet den syge lever er selve den vare, der fremstilles. Også i Frankrig er foie gras kontroversielt. Ifølge en fransk undersøgelse er næsten 6 ud af 10 (58 %) franskmænd modstandere af den tvangsfodring, som ænder og gæs bliver udsat for. Næsten 40 % af franskmændene nægter helt at købe foie gras-produkter på grund af den ringe dyrevelfærd. I kan også se programmet her, da det allerede ligger online :) I øvrigt, brugte lipgloss med filler i, det kan man godt se på optagelserne fra min lejlighed, så hvis du skal have fyldigere læber for en dag, skal du bare bruge NYX Cosmetics Plumping Lipgloss, skal da lige love for, det virker! Optagelserne fra Jylland er fra dagen efter, der brugte jeg den ikke. Vildt, alligevel! Her til sidst, vil jeg også lige linke til nogle undersøgelser jeg referere til, længere oppe. Der menes der ikke er nok belæg for, at vide om ænder/gæs lider under tvangsfodring. Men disse undersøgelser er blevet modsagt så mange gange, og jeg mener slet ikke, der er nogen grund til at antage dyrene ikke lider. Læs blandt andet det jeg har skrevet i hele det her indlæg. Detektor: Ingen videnskab