10 + 1 ting du ikke vidste om mig

Selvom I kender mig, så er der nok en del I ikke ved. Nu får I bare nogle af de ting som ikke fylder så meget i bevidstheden, men som jeg forholder mig til. 1. Jeg elsker japansk porcelæn - det ser sådan her ud 2. Jeg får ikke ligefrem angstanfald, men jeg bryder mig ikke så meget om, at folk ikke har en ønskeliste til jul og fødselsdag. Det er vigtigt for mig, at give folk noget de ønsker sig, derfor har jeg selv en meget lang liste og den starter jeg allerede med at lave den 30.november, altså dagen efter min fødselsdag. Så hvis jeg mangler noget, der ikke haster, ryger det på listen. Det kan være en plante, skjulere hertil, en ny hammer, dufte til hjemmet, vin og spiritus, en ny hundesnor, ny laptoptaske hvis jeg ka se hvor det fører hen med den gamle, oplevelser, whatever, whatever. Ikke bare ting for at ønske mig noget, men ting jeg skal bruge i det virkelige liv. Jeg gider ikke bytte gaver hvis jeg kan blive fri. 3. Jeg er sart! I hvertfald når det kommer til flyvemaskiner. Jeg tjekker om bordet er rent, sædet er rent, jeg spritter gerne af, jeg fjerner papiret til bag ved hovedet da det nærmest aldrig skiftes ud og jeg brokker mig, når bordet er snavset. Det er så klamt. SAS er de værste efter min mening og Ukraine Airlines er nogle af de reneste jeg nogensinde har fløjet med - begge veje. Hvorfor skal det være så ulækkert, yiaks! 4. Jeg vasker hænder 6-10 gange om dagen. 5. Jeg spilder tit ned af mig selv - stort set hver dag. Fatter det ikke, hvornår lærer jeg at spise ordentligt. Det lander altid på brysterne, de er så meget i vejen for at det evt. kunne lande i skødet eller tilbage på tallerkenen 🤣 6. Jeg snorker som en mother fucker 😁 - må jo til lægen snart og ha kigget på de polypper! Jeg var ørebarn som lille, og det har påvirket mig siden 7. Jeg har traktorkørekort og malkebevis. Sidstnævnte kommer jeg aldrig til at bruge  - jeg er veganer 8. Jeg kan bruge timer på Den Blå Avis´ hjemmeside. Sælge og købe. Skal hente fire pubstole til 400 kroner i morgen, jeg er lige ved at dø af begejstring, tror sgu ikke jeg får sovet i nat 9. Jeg har en håndfuld veninder fra jeg var ganske lille - veninder og familie betyder alt for mig og jeg elsker at holde fest for dem 10. Jeg takkede engang nej til en pladekontrakt fra Universal i Holland - Dan Rachlin hørte sangen jeg skulle indspille, vi sad på kontor sammen på Jubii, han synes den var god! Det var bubblegum pop, men jeg kunne ikke se mig selv i den rolle Bonus: Jeg var den mest googlede dansker  i 2001