Sådan træner du på en off dag {lortedag}

Jeg har dem - alle har dem. De dage, man bare ikke orker at træne, eller stige ud af sengen eller glo på andre mennesker. Men ved man har et mål. At holde sig i form, at være i form, at komme i form. Skal en lortedag så ødelægge ens ellers gode rytme?? Man kan helt vælge ikke at træne, det er en mulighed. Men hvis man nu føler, at det er skide ærgerligt ikke at få trænet, men ikke magter et hårdt eller snorlige program, så er mit råd ret simpelt: FREESTYLE. Træn lige hvad du føler for og i det tempo du har lyst! Du kan sætte et mål, der hedder at du skal nå min otte øvelser. Eller du kan også bare nøjes med konditionstræning eller droppe det for styrke. PRÆCIS de øvelser du føler er overskuelige. Er det kun seks? Så lad det være seks! Det er unødvendigt pres at lægge på sig selv og træning af enhver art, er jo bedre end ingen overhovedet! Vi er i Ukraine på et hotel med et rigtig godt hotel-gym. Ses ikke tit! Jeg har menstruation og ondt i maven af samme grund. Så det jeg gjorde var, at droppe min plan om ben og mavetræning og træne de øvelser jeg havde lyst til, lidt som vinden blæser, af overkrop. Har man ikke erfaringen med løsvægte, så kaster man sig over de øvelser man kender og maskiner. Jeg er rigtig glad for, at jeg kom ned og træne selvom min mave føles som en fodbold eller som om jeg har spist en syvretters, når nu jeg kun har spist havregrød. Jeg pressede mig selv i de fleste øvelser, men kunne helt sikkert have ydet mere. Det følte jeg bare ikke for. Jeg føler dog, jeg fik presset mig selv 85% proent af tiden nok til, at det gav mig en følelse af, at jeg lavede noget. Og min krop reagerede på træningen ved at syre eller give efter. Jeg kan i øvrigt indtil videre godt anbefale Ukraine som rejsemål :)