Jeg har en bøn til hundeejere

Jeg havde en virkelig dårlig oplevelse, der kunne være endt virkelig galt. Jeg er i sommerhuset i Hornbæk og går med Opi som jeg har gjort så mange gange før. Opi har jeg haft i otte år, hun er 10.5 år nu og er en sød grand danois. Hun er blind på det ene øje og ser ikke så godt på det andet. Jeg har haft mit hus i 20 år, og jeg oplever det tager til med besøgende og deres hunde hver sommer. Det er jeg slet ikke imod, det er virkelig hyggeligt. Hvad der er knap så hyggeligt er, at ikke alle har styr på dem. I det hele taget, er det de færreste der kan kalde deres hunde til sig, når de får færden af en anden. Jeg kan godt, fordi Opi er som hun er. Jeg går ned af en af vejene her, og imod mig rundt i et lille sving med buske og træer, kommer en bitte gravhund med et tårnhøjt ego sammen med sin hundeven, en bokser. Jeg ser ingen mennesker med hundene, og de kommer luntende mod mig og Opi, der er stoppet op. Jeg har fat i hende. Endelig dukker der to personer op og jeg siger, de skal kalde deres hunde til sig, at Opi ikke er den mest selskabelige hund over for andre hunde, blandt andet på grund af sit handicap. Og så fordi mange små hunde gør af hende. Hun er træt af det. Wilma den lille, lystrer ikke. Bokseren er lidt mere tilbageholdende. Wilma løber direkte op på Opis blinde side, og begynder at snuse til hende og jeg vil egentlig gerne have Opi væk. Jeg når ikke at gøre noget før den lille hund knurrer af Opi. Det skulle den så ikke ha gjort. Opi river sig løs fra mig, og kaster sig over den. Hun åbner munden og sænker gabet lige ned over nakken på Wilma. Jeg skreg NEJ til hende og hun trak sig. Havde Opi haft lyst, så havde hun knækket Wilma i flere stykker. Nu er Opi så ikke sådan og jeg har set hende gøre det før i lign situationer, hvor hun blot holder munden åben som en seriøs advarsel. Men alligevel! De får endelig bakset den lille - undskyld mig - superbelastende hund - med sig. Vær sød at have jeres hund i snor med mindre andet giver mening. Jeg gad ikke være en hund i snor altid, men der findes områder hvor det er muligt at have dem fri. Respekter når andre ikke ønsker kontakt. Jeg kunne ikke drømme om at lade Opi gå til en anden hund uden accept eller forståelse - og forberedelse. Ikke noget med "må de ikke lige hilse" alt imens hunden allerede er helt oppe i ansigtet på den anden. Svaret er nej, helst ikke for mit vedkommende, med mindre det bliver gjort ordentligt. Moralen her er også:  Hvem tror I, det var gået ud over, ja altså ud over Wilma, hvis der virkelig var sket noget? OPI! Havde Opi skadet Wilma (hunde er trods alt ikke altid forudsiglige) og de havde meldt os til politiet på trods af, det er deres egen skyld og KUN deres, så var Opi blevet hentet af et par betjente og sat i bur på et ukendt internat med 95% mindre menneskekontakt end nu. Ud over det, havde hun siddet der i månedsvis helt op til flere år som er set i en del hundesager for at vente på sin dom, enten aflivning eller frikendelse. Til den tid, ville hun være totalt ødelagt! Sådan er den dumme hundelov indrettet. Grand danois er per definition menneskehunde. De vil være sammen  med os hele tiden. De er virkelig sociale. Alle der kender Opi elsker hende. Det danske system er fucked up. Ingen hunde skal skilles fra deres kendte sted og sidde flere år på internat. Og er man ligeglad  med det, så kan jeg afsløre at statsregningen er løbet op på over 20 millioner for alle de hersens hundesager. Der sidder mennesker der er dybt traumatiserede over uvisheden over deres hunds helbred. Forståeligt da flere hunde er blevet syge og døde i politiets varetægt! Hvad er det, der tager jurister så forbandet lang tid? Hvad er det, der gør at politiet har tid til den slags med alt hvad der ellers foregår? Og hvad er det for en regering der mener det er i orden? Det er ikke i orden!! Der findes så mange sager og følger man Fair Dogs hjemmeside vil man blive opmærksom på det - klik her  Foreningen Fair Dog har blandt andet undertegnede og Linse som ambassadører. Og det er dem du kontakter når uheldet er ude. De arbejder benhårdt i den forening for at hjælpe ulykkelige hundfamilier. I kan give dem støtte her så der er penge til at køre de mange triste sager for hundene, for ingen andre i Danmark gør det. Heldigvis har Fair Dog hjulpet mange, men flere har valgt at få deres hunde aflivet af frygt for, de skulle stå alene på et internat/pension uden omsorg og væk fra det hjem de kender. LINK TIL DONATIONER OG FLERE (ULYKKELIGE OG LYKKELIGE) HUNDESAGER