Coffee: It all started with dancing goats

Jeg kan bedst lide min kaffe sort. Ikke for syrlig. Gerne stærk. Espresso-stærk. Ingen mælk, ingen sukker og en gerne meget, meget varm. Og så kan jeg sove efter en stor kop mokka. Hvad med dig?

Jeg kan drikke kaffe på alle tider af døgnet. Jeg kan sove alligevel, det er ikke alle der kan det.  Jeg er slet ikke til latte eller den slags, selvom det ser lækkert ud. De fleste tager sig til hovedet, når de hører at jeg drikker gammel kaffe. Ja, jeg varmer kaffen op igen. Er det underligt?? Den smager jo fin nok! Omvendt, ville jeg nok ikke stille en øl tilbage i køleren og drikke den senere :)

Snydt! Jeg kan godt falde for pæn indpakning. 50 kroner for denne pose, men så er den også pæn :-). Bonus: Det er god kaffe. Købt i Magasin.

Jeg har fået den bedste espresso da jeg var i Italien. Hvor ellers, kan de lave en god en? Jo, altså med de maskiner vi efterhånden har alle steder, som også kan sættes ind i hjemmet, er det vel efterhånden nemt nok at lave en fyldig, velsmagende kaffe. Ville bare ønske de ikke larmede så meget.

Se 15 ting du (måske) ikke vidste om kaffe, her