Kan læse mig til, at Saseline har fået skældud

Tag ikke dette som fordømmende, men jeg bliver lidt frustreret til tider.... Fy Sase! Sådan at anbefale et produkt og fravælge et andet! Tænk sig, hun giver sine børn plantemælk og indtager det også selv fordi: "mælk er til kalve". Sådan siger hun på sin insta story i dag, men det var i en række af udtalelser, der kom af, at følgere af hendes, synes hun skal holde op med at anbefale plantemælk. At det er noget værre stads! Heldigvis er hun jo ikke der, hvor hun lader disse - enernæringstyper - diktere hvad hun skal indtage. Jeg synes heller ikke vi som sådan kan DIKITERE andres valg, men jeg synes i den grad det forpligter at oplyse, når vi ved noget om nogle ting der rammer andre, blandt andet de kalve der slås ihjel før de nærmest kan sige muhhh fordi de er affaldsprodukt. De kan ikke give mælk, da de har en tissemand og de bliver for langsomt store til, at de er værd at spilde tid og penge på. Eller de kalve der fjernes fra det vigtigste i deres liv til en ubehagelig skæbne som enten malkemaskiner eller kalvekød, fordi folk skal have noget så pisse ligegyldigt som mælk. Tænk sig, koen kalder på sin baby, det er jo ikke spor mærkeligt, det er jo det dyr gør, de mærker begge et afsavn ko og kalv. Det kan da næppe undre nogen? Jo, det gør det selvfølgelig, det har da heller ikke været noget jeg tænkte over, dengang jeg drak mælk. Jeg vidste det ikke, selvom jeg gik på landbrugsskole. Det fik vi da ikke noget af vide om. Men da jeg fandt ud af, hvad der foregår i mælkeindustrien for nogle år siden: NEJ TAK! Det VIL jeg simpelthen ikke bidrage til, som i slet ikke. FACTS OM PLANTEMÆLK: - Der er lige så meget calcium i, som i et glas mælk - Der er også calcium i bælg og nødder samt grøntsager - Der er protein i al mad, men man kan jo vælge at bruge uskyldige tofu som en mere koncentreret kilde, eller seitan - Plantemælk optages nemmere, da vi med mælk ikke længere har enzymerne til at optage mælken efter vi er stoppet med at amme - Plantemælk giver for de flestes vedkommende ikke maveproblemer som mælk gør - Findes i flere varianter og kan stort set købes overalt :)   Personligt, kaster jeg op i min egen mund, når folk bestiller kalv og lam. Men hey, det er jo folks beslutning ikke min. Jeg kunne ikke DRØMME om at putte babydyr i munden og slet ikke deres mælk! Har vi mennesker ikke en grænse???? Der er nogle ofre i det her, og det er altså dyrene. Og jeg sætter stor pris på, at Sase sætter fokus på det. Jeg ved godt, at rom ikke blev drukket på en dag, men jeg bliver SÅ glad, når folk tager bevidste eller ubevidste valg om at lade andre have deres liv de har ret til, og i stedet spiser mindre kød og animalsk. Eller slet ikke. Men igen, det kan tage tid at lade det synke ind i bevidstheden. I know. Du kan følge med i ANIMAS kampagne her, hvor de fortæller om facts/bagsiden af mælkeindustrien. ______ Du skal ikke klikke på linket, hvis du er sart, det viser kalve blive slået ihjel lige for øjnene af hinanden. Grotesk. Men det ville ikke ske, hvis folk ikke spiste dem eller drak deres mælk. Det er inhumant og foregår mange steder i verden. Man gør det måske på den måde i Danmark, men man gør det - så tænker også over det, når du rejser. ::::::: Jeg kan forstå, at det er en Morten Elsøe, der er efter Saseline. Hvorfor anser folk ham som en eller anden kost-Gud? Meget af hans indhold på hans blog, er refereret til andre. Umahro derimod er så real som de kommer. Også selvom han sikkert er venner med Morten (haha, ja, det var i sjov) men meget af det Umahro laver, er noget han selv har gennemgået og undersøgt og sat sig meget ind i, qua hans egen sygdom. Morten har SÅ travlt med at svine ANDRE til, ikke noget. Han bliver drøn personlig. Han er simpelthen så træls i sin fremtoning. Jeg får trætte tasker af ham. Jeg husker hvordan han ved flere lejligheder ud af den blå luft svinede Mascha til over Min Fede Træner. Bare sådan hånende på sin instagram profil. Jeg husker faktisk tydeligt, da han svinede Min Fede Træner til offentligt, ikke i lukkede grupper. Men jeg har luret ham, han har fundet økonomisk vinkel i at svine kendte til, fordi det giver trafik over til hans egne projekter, han linkede jo til dem, hver gang han svinede programmet til, FØR det var vist. Det samme gjorde Gustav. Det er så pinagtigt, desperat og click-bait agtigt. De er konfliktoptrappende firestarters, der søger sympati og opmærksomhed ved at hænge andre ud. Kira, Good Fitness