Den dag, jeg satte ild til mig selv

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så bange og jeg håber jeg aldrig skal så tæt på noget så uhyggeligt igen, som at se mig selv i flammer. I lørdags skulle vi da rigtig hygge os, med ild i biopejsen. Vi havde netop lavet mad og skulle til at spise. Klokken var vel 1830. Jeg opdagede, at pejsen var gået ud fra tidligere, så min umiddelbare reaktion var, at tænde ild i den igen. Jeg vidste godt, der skulle gå noget tid før der kunne  hældes på igen, da man ikke må hælde bioethanol på en varm pejs. Jeg har brugt den mange gange og fulgt denne regel, men jeg anede ikke hvor længe der var gået siden den var gået ud, så jeg tænkte ikke videre over det. Jeg bukker mig ned med bioethanolen - altså dunken - i hånden, og begynder at hælde. Jeg opdagede meget hurtigt hvad der skete, men kan intet stille op, det gik så stærkt. Bioethanol antænder med det samme, modsat træ. Det sagde WUUSHHHH og flammerne stod pludseligt ud af biopejsen, lige op imod mit hoved. Jeg når ikke at flytte mig, før flammerne har fat i mig. Jeg smider bioethanolen fra mig, da jeg opdager at ilden tager fat i mit tøj. Jeg træder tilbage i en fart og ser bare, hvordan jeg har ild op ad armene. Thomas sidder i sofaen og flyver jo op da han ser hvad der sker. Man skal huske, at dette er måske på fem -10 sekunder. Jeg råber samtidig "der er ild i mig!" og han flår tøjet af mig så hurtigt han kan, mens flammerne følger bioethanolen og er ved at antænde vores ting. Der står en meter høje flammer op fra gulvet og gulvtæpperne, og de tager om sig mens han kæmper med at få mit stramme træningstøj af. Hvis du undrer dig, kan jeg da lige hurtigt svare: Nej, jeg var ikke nøgen, jeg var dog topløs og skøjtede rundt i vores mad, som Thomas havde flået på gulvet da han trak gulvtæpperne væk under møblerne, for at slukke den ild der tog fat i nogle andre gulvtæpper. Jeg skøjtede rundt, fordi jeg løb frem og tilbage for at hente vand, som sikkert ikke kunne gøre så meget andet end at gøre, at ilden ikke bredte sig. Opi var heldigvis flygtet ind i et andet rum og der var ingen katte i nærheden. Læs også: 📌Book dit næste vægttabsforløb på Good Fitness - klik her    Jeg når ikke at opdage hvor ondt jeg egentlig har, fordi vi skal have dræbt flammerne der bare breder sig mere og mere, fordi bioethanolen jo løber ud af dunken som Thomas så med sit kølige overblik også får fjernet. Han er vanvittig rationel - som man nu kan være i sådan en situation - og får banket ilden ned med tøj, tæpper og puder. Da vi var færdige med det og har fået kastet tæpper ud og slukket gløderne i dem også, løber jeg ud på badeværelset for at se til mine hænder, ansigt hals og resten af kroppen. Jeg kan se skader i hår, på hals ansigt og den venstre hånd. Det i ansigtet brænder, men det er  ikke slemt. Halsen er rød og min venstre hånd svært forbrændt. Thomas kommer ud og siger jeg skal gå i bad i koldt vand og vi skal på skadestuen. Min umiddelbare reaktion er, det synes jeg ikke, så slemt er det ikke. Det tog ikke ret længe før obestemte mig. Jeg stod med hånden under koldt vand og det gjorde virkelig ondt. Jeg kunne se blære begynde at vise sig. 1813 sagde jeg skulle på skadestuen og jeg får en tid to en halv time senere, men skal ind til da, sidde med hånden under koldt vand under hanen. Jeg er selvfølgelig meget chokeret og ked af det, og jeg græder også og Thomas er virkelig også rystet. Især med tanke på, hvad der kunne være sket. Efter vi har ringet til vores nærmeste og talt med dem, begynder jeg at drikke cocktails. Så da vi kører til skadestuen er jeg ikke helt appelsinfri, og siger også til Thomas at han skal huske at sige, at jeg ikke var fuld da uheldet skete, men først blev det efter! :) Det har vist sig at være en 2.grads forbrænding. Jeg skal gå med hånden pakket ind i 10 dage og må den så ikke få sol det næste års tid, mens hudcellerne gendanner sig selv. Hele søndagen gik med at fordøje hvad der var sket, jeg bearbejdede det ved at sortere skabe og skuffer hele dagen. De siger jo, man skal bevæge hånden og da det kun er på toppen og ikke i håndfladen gik det lige. Thomas var i trist humør og blev fysisk dårlig ved tanken om mig, der stod i stuen som en levende fakkel med ild op ad armene. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået, hvis ikke Thomas havde været der. Hvordan skulle jeg havde slukket ilden på mig selv i en fart og ikke mindst samtidig i lejligheden? Thomas har forbudt mig at bruge biopejs igen og så siger han, at jeg godt kan få hans opmærksomhed væk fra fodbold på andre måder end at tænde ild til mig selv... Det skal jeg huske, skat ;) Det er lige før, han må rode alt det han vil det næste år, efter det her. Og glemme at lukke skabslåger.  Det er da en god bytter for at redde liv, ikke? Haha. Læs også: 📌Book dit næste vægttabsforløb på Good Fitness - klik her  Bonus info: Til de mindre sarte sjæle, kan jeg fortælle at min menstruation stoppede brat den dag. Så chokeret blev min krop simpelthen. Jeg har lært følgende: Hav altid brandslukker og brandtæppe ved hånden i hjemmet Brug aldrig mere biopejs Jeg sælger den i øvrigt, hvis nogen skulle være interesseret!!!! Falcks råd til at slukke brand - klik her  Brande du ikke må slukke med vand - klik her    Læs også: 📌Book dit næste vægttabsforløb på Good Fitness - klik her