Bare indrøm det, een hjemme hos jer snorker.
Næsten alle jeg taler med, snorker enten selv ad helvedes til, eller har en partner der gør det.
Jeg forstår næsten godt, at folk sover i adskilte værelser med lydisolering i væg og ører.
Hos os, er det MIG er der den der larmer mest.
Egentlig er det ikke så tit jeg grynter løs i søvne, men efter jeg havde besteget Mont Blanc, var det som om at trykket ikke ville lette 🐽
Jeg snorkede så sengen vibrerede og gardinerne blafrede.
Du kan høre det her, jeg har faktisk valgt at smide det på Instagram - I skal nemlig ikke føle jer alene.
Jeg ved det, det er IKKE kønt. Det lyder jo for vildt! I flere uger, sov Thomas ikke. Jeg blev forvist til stuen. For real! Nogle nætter, sov han i gæstehuset.
Jamen, hvad skal jeg sige, jeg kan jo bare konstatere at det er noget næsten alle har inde på livet men ikke noget man sådan taler om, med mindre en eller anden lige pludselig hænger den anden ud.
Når jeg spørger folk, "hvem af jer snorker", så kigger den ene meget uskyldigt og den anden skruer helt op for traume-knappen. De fortæller om hvordan de må flytte rundt i huset / lejligheden for at sove, bruge special designede ørerpropper, skubbe partneren ud af sengen med nogle skældsord jeg helst ikke gentager (Mette og Choko), bedøve dem med en pude, skubbe til dem. Jamen der er ikke grænser! Man forstår det jo så godt, den der er den traumatiserede, sover jo ikke, når denne bliver vækket HVER nat. Min veninde Lisbeth (hende den lækre tv-vært) hendes mand Ralf snorker helt vildt. Det ved jeg KUN fordi hun har sagt det. Nu har hun lige fået en baby og guess what?! Baby snorker højere end mig og Ralf til sammen.
Abonner på min blog - klik her
Jeg har sågar veninder der elsker når manden ikke sover hjemme, for så sover DE. Ja, min veninde Annika sagde: Jeg tror sgu ikke jeg har sovet så godt i syv år, haha. (Sorry, Henrik).
Jeg tænker da, at nogen har prøvet alle mulige og umulige dimsedutter oppe i næsen eller på den. Fået skyldninger, operationer, hypnose, akupunktur, nye madrasser, puder og så videre. Intet hjælper? Eller hvordan?
Tilbage til min snorken. Jeg kunne godt mærke trykket inde i hovedet, så mit første indskud var at gå på apoteket. Der kan man få sådan en næse DOUCHE. Ikke spray, men DOUCHE!
SÅDAN.
Det er sådan en med saltvand i, og den sprøjter så langt op, at det kommer ud i gennem munden. Mega klamt.
Men hey, det virkede sgu. Jeg sprøjtede med den dagen lang i tre dage og vupti! Væk.
Sikke en lettelse :)
Jeg har sovet SÅ tungt lige siden jeg kom hjem fra Mont Blanc, det har så også været et super hektisk år med at planlægge det, hvor jeg stort set ikke har sovet. (Læs mere om det her:
Raise to the top.
De dage, jeg sov på sofaen, sov jeg slet ikke for der var der teen-party i havnekanalerne, og sådan nogle uvorne snotunger larmer så man slet ikke kan sætte ord på det. Sådan ca. hele natten. Lige indtil jeg gik ned med min KÆMPE og meget farlige Grand Danois og agerede party-pooper. Sådan ca. fire gange på en uge. ZZZZZ. Det var lidt som om de ikke registrerede mig så meget, de så hunden og så var der ikke så meget at diskutere. HA! Så måtte de løbe afsted med deres tøj under armen, cykler i hånden og i badebukser. Jo jo, jeg klukkede lidt. Hvis jeg ikke kan sove, skal de ikke have det sjovt, heller. Bare ærgerligt!
Hvad gør I? Ikke med uvorne teenagers, nødvendigvis, men med en snorkende partner? Er der håb for de stakkels traumatiserede partnere?
Lige på falderebet, kan jeg godt afsløre, at jeg også snorker normalt, bare ikke så tit og så meget. Jeg siger det, fordi der nok er nogen der vil skynde sig at kommentere og sige noget med, at de har hørt mig snorke så Mont Blanc tryk er ikke en undskyldning haha.
Brug bloggens kommentarfelt, så kan jeg meget bedre følge med :)