Varm hund på grillen

Uartig hotdog! Fy-ha! Ikke slankekur-værdig, men er slankekure ikke også so last year? Den passer perfekt til balance i livsstilsændring. Sort/hvid tilgang er som bekendt for rigtig mange, ikke den bedste løsning. Der vil jeg så sige, at jeg fungerer ganske fint med sort/hvid hvis jeg vil opnå noget på kort tid, der har det formål at give mig noget igen, noget helt konkret uden af at det handler om usunde mønstre. Men er der tale om, at man gerne vil ændre nogle vaner og handlemåder, så er sort/hvid aldrig godt. Tilbage til emnet HOTDOG. Vi grillede i sommerhuset, som er et jeg har haft i næsten 20 år. Derhen søger jeg, når jeg skal have frisk luft under vingerne og en rolig morgen med fuglesang, varm kaffe på sengen, morgen-surferhår og lange ture gennem skov og land med hunden. Da jeg jo ikke spiser kød, valgte jeg at lave en hotdog med veganske pølser fra Netto. Selv svigermor fra Langeland kunne lide den, det er ellers ret nyt for dem, med hele denne veganske bølge der er skyllet ind over landet og over dem, efter deres søn besluttede sig for at blive hængende. Rødløg, agurk, ristede løg, sennep, chili, ketchup.  I bund og grund bare snask! Spyddet er med grøntsager og faux kyllingestykker, også fra Rema :)