Kære dagbog...
Sådan starter vi turen til Mexico. Nu får du vores oplevelser samt tips og tricks til din egen tur. Nederst har jeg skrevet lidt om, hvad der er need to know.
STORT galleri -
klik her
Min veninde Ninna og jeg, vi kan rigtig godt lide at rejse sammen. Det er nemt, sjovt og ikke mindst hæsblæsende til tider. Præcis som de andre gange vi har været afsted sammen (Marokko, Seychellerne, Sverige), har livet ikke været nærig med besynderlige happenings. Nogle gange, er vi jo selv skyld i det, men vi er ret gode til at grine ad de ting der måtte komme vores vej, som måske ikke var en del af den plan vi (næsten) havde. Vi er ikke så gode til at planlægge alt til mindste detalje, hvilket bestemt også gør livet lidt sjovere når vi så står der, og ikke ved om vi skal med bus eller færge eller hvordan vi kommer fra A til B. Vores klare holdning er: 1: Det løser vi 2: Det løser vores mænd. Nu er der bare det ved lige netop denne situation: Vores mænd svarede ikke da vi skulle bruge dem. Klokken var 2 om natten i Danmark, ikke noget vi sådan lod os distrahere af, men okay.
Vi gik derfor tilbage til løsningsmodel 1.
TIP: Nogle forsøgte at bruge mit kort i USA efter min hjemkomst. Så når du bruger kreditkort i Mexico, lad dem aldrig alene med dit kort. Insister på at være til stede, når de kører det gennem maskinen
Lige denne gang var det altså bare en smule
for spændende. Jeg skal prøve at gøre det kort (ehh). Turen gik til
Isla Holbox som ligger en smule nordvest for Cancun. Det er en lille ø, som trender en del i øjeblikket, men stadig en usleben diamant, heldigivs. Holbox udtales Holebosch og ligger i Quintana Roo, øverst på tippen af Yucatan Peninsula.
Vi havde tre dage der, hvorefter turen så gik til
Tulum, hvor vi havde booket os ind den resterende tid -10 dage. Tulum ligger syd for Cancun og er en by med mangfoldighed og
jadegrønt hav. Uden tvivl, populær destination, nok en af de mest populære steder for canadiere og amerikanere at rejse til. Der er ikke særlig mange danskere i Tulum og no offense, det var sgu meget rart. Det der med at stå på Mallorca og hele tiden føle man står i Føtex, er bare ikke helt mig.
Nå, men vi lander altså I Cancun og kommer smertefrit ud af lufthavnen. Nu leder vi så efter vores shuttle, som skal køre os til færgen. Det er nemlig sådan, at vi ikke vidste vi skulle med en færge, før Ninnas mand sagde det til os, to dage før afrejse, mener jeg det var. Nå, nå. Det skal vi da nok få løst. Vi læser på deres hjemmeside, at de har shuttles til og fra lufthavnen non stop.
Nu begynder det at gå op for os at denne shuttle ikke er der. Det er en hotellet har beskrevet på deres hjemmeside som en der venter når man ankommer 24/7, 365 dage om året. Det tog vi ret bogstaveligt, fordi der ikke stod noget om, den skulle bookes. Ingen shuttle og åbenbart en færge der går to timer senere og det er den sidste over til øen denne aften. Kl. er 19.30. Vi skal finde ud af hvad vi så gør uden af at ryge i en af de mange turistfælder der ligger foran os. Lige her, begynder jeg at føle, at jeg er med i brætspil eller Mario Brothers (Nintendo, yup, det spillede jeg en del). Forkert move, og man er slået tilbage eller snydt. Det handlede i den grad om at handle rigtigt lige nu da det tager halvanden time at komme til færgen i bil. Vi fik tilbudt taxaer til overpriser fordi vi lignede det vi var: To dumme turister :) og det var svært at finde andre at prutte priser med, fordi dem der tilbød sig, blev ved med at gå efter os, selvom vi bad dem lade være. Jeg var lige ved at eksplodere på et tidspunkt. Pisse anstrengende adfærd, siger jeg bare! Ydermere, de insisterede på, at den sidste færge gik kl 23 selvom vi havde fået oplyst noget andet af informationen via hotellet vi skulle til.
Vi vidste ikke hvad vi skulle tro, men blev bare enige om at tage en taxa i stedet for at sove i Cancun den aften, fordi for os handlede det om at komme til færgen og over til vores hotel.
Den taxa vi endelig valgte fordi vi var ved at løbe tør for tid, gav en valutakurs der virkede mistænkelig men vi var under pres og de andre selskaber var også mistænkelige i deres udmeldinger. Den kurs de gav os, hed 34 pesos for en dollar. Og de ville have 150 dollars. Vi fik den ned på 140, men var stadig i tvivl om hvad der foregik så da vi sad i taxaen med hende der var primus motor for at samle penge ind og chaufføren, prøvede vi at købe os tid, i håbet om at vores mænd derhjemme ville reagere på vores nødråb. Vi havde ikke adgang til nettet, ingen tog telefonen og vi kunne ikke få hende den usle dame til at fatte, at vi fandt kursen urimelig høj og gerne ville bevise anderledes, men igen, vi var presset for tid, så til sidst, da vi ikke hørte tilbage fra nogen derhjemme, kørte vi med manden og satte damen af på vejen.
Da vi havde kørt i 10 minutter, vender Ninnas mand tilbage med den rette kurs: næsten 19 pesos for en dollar, så vi var blevet snydt. Som antaget.
Nærmest uden af at diskutere det, blev vi enige om at vende taxaen og køre tilbage for at finde hende og lade færgen være. Det finder vi os da slet, slet ikke i! Man skal ikke være i tvivl: Uanset hvor trætte vi er, så ruller vi os ud som et par pandekager og det er IKKE et kønt syn hvis nogen så meget som skulle overveje at snyde os, er I advaret. Finder vi er, rister vi jer. Dumme OG arrige turister. Min indre terrier begyndte så småt at være svær at tøjle. Vi var sultne, tørstige og trætte.
Da vi når frem, er vi jo slet ikke sikre på, at hun er der, og med al respekt her, så taler ingen af de mexicanere vi talte med, særlig godt engelsk. Men jeg blev ved taxaen og baggagen og Ninna gik en runde.
"FUNDET" hører jeg Ninna sige, og så kommer hun altså slæbende med en brødbetynget kvinde der så ret utilfreds ud med at være taget på fersk gerning. Ninna fandt hende i en bil, hvor hun sad og pillede ved sin telefon. Jeg gad faktisk godt ha set vores lille venindes ansigt, da Ninna bankede på ruden 😂
På daværende tidspunkt, er jeg ved at skaffe beviser ala en telefon med wifi så hun kan fatte at vi ikke vil snydes og hun skal betale vores penge tilbage. Ja, vi er klar til at lave en regulær scene og det tror jeg ikke hun var super interesseret i.
Det ender med, at hun betaler os tilbage og vi kan køre. Vi beder taxaen om at sætte afsted og vi når præcis til færgen med told og det hele undervejs (som vi nægter at betale og lader den stakkels fattige taxa chauffør betale), for så at finde ud af, at den rigtige færge er sejlet flere timer før, som først antaget. Nu holder der en taxa boat der vil have 80 dollars for at sejle os 25 minutter. Han havde tydeligvis drukket af natpotten.
Jeg blev 43 på turen, her fejrer vi med favoritten: Mexicansk mad!
NU var vi altså ret trætte og ikke i humør til at blive snydt mere, så vi håbede lidt på, at denne lille underlige mexicaner by, Chiquila havde et hotel. Vi bad chaufføren køre os til det nærmeste sted hvor vi kunne overnatte, som lå fandt vi ud af, ca 30 meter væk. 26 dollars og vi havde et værelse. Det eneste hotel i byen. Stedet mindede mest om en fængselscelle, hvor de havde sparet toiletbrættet væk. Der var svamp, småkryb og pænt ulækkert, men vi kunne sove der til vi skulle op kl 6 og tage den første færge til 7 dollars pr næse eller sove på gaden.
Vi nåede Holbox næste morgen men vores hotel var ikke åbent. Vi var trætte, beskidte og ville bare sove eller i det mindste af med vores ting.
Det kom vi lidt efter, og så gik vi ellers ud og spiste noget god mad ved stranden og fordøjede vores lille ufrivillige eventyr, og håbede på, at det ligesom var der, vores uheld peakede. 😅
Vi boede på
Hotel El Pueblito, som var et dejligt lokalt hotel med gode senge og i herlige omgivelser. Så langt så godt! Jeg skal nok skrive mere om turen snart, samt lidt om de forskellige ting vi har lavet, skulle du selv få lyst til at udforske Tulum og omegn.
Lær af os:
Skal du til Holbox, sørg for, at bestille en shuttle og vær gerne i Cancun lufthavn før kl 18.
Veksl masser af Pesos hjemmefra. De har en høj kurs på dollars.
Hav rutebeskrivelser klar så du kan vise hvor du skal hen, de taler ikke et pløk engelsk mange af dem, så det er godt at vide, hvor du skal hen og have det på papir. De siger "si si" hele tiden, men gør det stik modsatte. Det kan også have sin charme.
Det er tilladt at prutte om prisen, så bare gør det.
Atm maskiner (hæveautomater) løber hurtig tør for kontanter, sikkert fordi mange steder slet ikke tager kreditkort.
Vil du se flamingoer er det ude ved en mangrove. Spørg om vej og så skal du lige vide, man bliver ædt op af nogle klamme fluer derude, så tag lange bukser på.
Book hotel i selve byen, ellers synes jeg personligt man kommer for langt væk. Man kan dog cykle overalt. På Holbox og i Tulum for den sags skyld, er man ikke tilhænger af lys på cyklen. Det kan blive interessant, så er I advaret.
Tag et smut forbi LUUMA, det er et hyggeligt og lækkert sted. Der er shop, strandbar/restaurant på det tilknyttede hotel overfor og bar og restaurant.
Skal du have et værelse med et helkropsspejl, så bed om det, fordi det er bare ikke noget de har. Vi havde tre forskellige hoteller vi boede på på turen og ingen af dem havde et. Så underligt 🙈
Der er ingen kriminalitet, det vidner de sovende betjente om - virkelig! Det er et meget stille og roligt samfund
Billetterne vi købte via
momondo.dk kostede 4800,- pr. person t/r.