Linse Kesslers bøffer!

    17quinoanuggets_m6q0193 Før vi skal videre til de gyldne nuggets I ser på billedet, vil jeg da lige vise jer, hvordan Linses bøffer ser ud- dem havde I nok ikke regnet med at se :-). Vidste I godt, at Linse hælder til en mere grøn livsstil? I kan følge hende her De ser lækre ud og de lyder bestemt til at smage godt. Hvis du selv vil prøve kræfter med Linses køkken-kreationer, finder du opskriften her linse5                                                                              Nu til den famøse opskrift, jeg desværre måtte presse ud af min egen bog. Jeg havde spurgt Thomas om han ville bidraget til min bog med en opskrift, men desværre var der ikke sider nok at gøre brug af. Heldigvis fik jeg mulighed for at få nogle tips og tricks til nystartede plantespisere ind på et par sider, hvor Thomas Erex guider dig ind i en ny verden med forslag til, hvordan det kan gribes an. Jeg bringer i stedet opskriften her: 🌱Gyldne nuggets med tomat og basilikum 🌱 Quinoa er en rigtig lækker spise. Det lille frø har vundet indpas i mit køkken på trods af mine forbehold mod modedillemadvarer. Det smager nemlig overraskende godt, og ja, så er det jo et rigtig sundt, lille frø. I denne opskrift bruger jeg quinoa til at lave små stykker guld: nuggets. Du må gerne kalde dem deller, hvis du hellere vil det, det gør ikke den store forskel, og de smager lige godt uanset hvad. Til cirka 25 nuggets: 250 g hvid quinoa 2 små løg ½ rød chili Frisk basilikum (en god håndfuld) 1 spsk. knuste chiafrø rørt ud i 10 spsk. vand (planteæg) 140 g tomatpuré 1-2 spsk. limesaft (brug evt. citron i stedet) ½ tsk. oregano ½ tsk. paprika 1 drys røget paprika 3-4 spsk. majsgryn (eller rasp) 2 spsk. vand 1 tsk. fint salt eller mere Friskkværnet peber   Start med at skylle og koge quinoafrøene efter anvisningen på pakken. Dræn evt. overskydende vand fra. Imens quinoaen koger, kan du blande dit planteæg af chia og vand og lade det blive til en slimet “æggehvidemasse”, der kan holde dine nuggets sammen. Hak løgene, chilien og basilikummen fint, og bland det så med den kogte quinoa (som gerne må være afkølet). Tilsæt planteæg, tomatpuré, limesaft, krydderier, majsgryn og vand, og rør godt rundt i farsen. Smag til med salt og peber. Lad gerne farsen hvile lidt på køl, før du former nuggets og steger dem.   Pandestegning med fedtstof: Steg dine nuggets i olie ved medium til høj varme, til de har fået en god gylden/brun farve.   Bagning uden fedtstof: Form dine nuggets, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200° C i cirka 20 minutter – vend dem efter 10 minutter. De bliver lige lidt mindre spændende bagte, synes jeg, men de er til gengæld meget sunde og vel næsten fedtfri.   Tip: Du får et bedre resultat, hvis bagepladen er varm fra start, så form evt. nuggets på bagepapir, som du så lægger over på en varm plade. Ved bagning uden fedtstof kan nuggets sætte sig lidt fast i bagepapiret, så brug en tynd paletkniv, der kan komme ind under dem, til at vende dem med.   ⭐️Opskrift: Thomas Erex / Veganske livretter ⭐️Billede: David Bering / Montgomery   Du kan finde flere opskrifter fra ham her: Kærlighed & Kikærter Du kan også læse mere om den veganske livsstil her: Danmarks veganske forening / Mad med medfølelse Glemte lige at nævne, at hans bog Veganske Livretter fås her Min bog kan forudbestilles her