Hey! Jeg er ny i trafikken - og det er skrækindjagende

  21729902_518267335178091_1665306262_o Det var da på tide, jeg fik mig en cykel! Det er helt uhørt både for miljø, tid og bil at køre rundt i København for små-ærinder. Jeg har købt en god, brugt cykel og jeg er vild med den. Hvad skulle jeg vælge?  Jeg vidste jeg ville have brugt. Der er for mange tyverier i KBH til at jeg vil have en ny stående samt jeg elsker bare genbrug. Jeg læser DBA appen som andre læser nyheder 😅 Jeg vidste også, at det er de helt gamle jeg synes er allermest charmerende og de er superstabile, da de er godt bygget. Ikke noget billigt kineser-gejl her. Jeg fandt en hos Baisikeli præcis som jeg ville have den, og det var faktisk også den billigste. Den stod sådan lidt gemt væk. 800,- og den er mægtig til budgettet. Jeg købte to låse til den. En godkendt der sidder rundt om hjulet og en med gummi man kan sætte den fast i noget med. Og HER er det jeg har en bemærkning. De der gummilåse med drejelås på, altså uden nøgle er jo håbløse i regnvejr. Tallene sidder fast når de er våde. ØV. Jeg havde haft cyklen een dag, og skulle til træning. Kommer ud, og kan ikke få den op. Jeg var drivvåd til sidst og mine negle var flækkede. Så skal du have en gummikæde, køb den med nøgle. Fordele! Der er vildt dejligt at få motion på cykel. Man kommer også hurtigt frem, da man kan tage genveje der ikke kan tages med en bil, samt man kan køre gennem forhindringer som vejarbejde. Man kan få glæde af den friske luft og det er billigere. Fare på færde - og andre ting Men det er jo ikke helt ufarligt. Sikke mange ting, man kan komme ud for. Jeg synes som billlist at cyklister er virkelig trælse i trafikken, alt for ofte. Cyklister kigger sig ikke for, før de vælter rundt på vejbanen, de insisterer på at køre to og to i myldretid. De bliver SÅ forargede, hvis man dytter af dem, når de krydser vejbanen uden af at signalere herom. Må jeg minde jer om, hvem det går hårdest ud over, hvis jeg rammer? I øvrigt, jeg vil simpelthen ikke have unødvendige buler på min bil fordi I er røvhuller i trafikken. Ja, og så det der med at signalere man drejer: Prøv det, så vi ikke holder forgæves og venter og sænker trafikken. Derfor prøver jeg at vise normal hensyn overfor billister når jeg kører på cykel, for jeg ved, hvor meget vi sætter pris på det. Som cyklist, har jeg også opdaget hvor irriterende fodgængere kan være 😂Hvad fanden har I gang i? Jeg får lyst til at drøne over jer, når I står der, midt på cykelstien og glor ned i jeres dumme telefoner. Eller vil krydse vejen og løber lige ud foran, som om I er alene om vejene. Hvad er det I ikke fatter? Den slags gør nas! Sådan at blive ramt af en god damecykel. Jeg kan ikke love at jeg stopper med min gode vilje og hjælper op. Man forjener lidt at ligge i fosterstilling, når man er så skødesløs. Når det er sagt, så dør folk i trafikken af samme grund, så det er jo ikke helt ufarligt. Vi skal passe på hinanden og det gælder begge veje. Så er der noget andet, jeg har bemærket - folk er skide smålige. Her glemmer man sine lygter på sin cykel, små gummilygter til 40 kroner og straks er der en der har taget dem. Helt ærligt, virkelig? 😳 Min første sommer har ikke været nogen vejrsucces på cykel. De seneste par gange, er det begyndt at regne OG blæse, og der er det svært at holde gejsten, det indrømmer jeg. Især når jeg lige har fået spray tan, som forleden. Jeg vågner dagen efter, og ser prikker på mine lår og forstår INGENTING. Sender et billede til min spray-pige som spørger om jeg er blevet våd. Tænke, tænke...ja, jeg er ikke for klog til tider. Først var svaret "nej da", men så kom jeg i tanke om, hvad jeg havde lavet. Dråber lige igennem bukserne og man ligner en der har verdens værste tilfælde af svamp på lårene. Ikke helt det, jeg gik efter at skulle vise frem på stranden i Tel Aviv 😂 Bluse og bukser fra shapeit.dk