Så er jeg tilbage - I kan vente jer!

Stakkels tyskere - Jeg har tænkt mig at komme igen. For et års tid siden, var jeg i Tyskland. Her løb jeg tør for diesel 200 meter før færgen. Så var jeg afsted igen for et par måneder siden, der blev mit kreditkort lukket da jeg skulle betale for min taxa og det udløste en dominoeffekt af ret uheldige øjeblikke i en periode på ca. 1 time. Jeg var helt rundtosset bagefter. Så var der dengang jeg tog til Berlin med en veninde hvor jeg mødte en mand på færgen, som jeg faldt i snak med, han viste sig at hedde Ady Gil og en af Sea Shepherds både blev opkaldt efter ham, fordi han har doneret millioner trilliarder til organisationen. Han er rig - han er blevet rig på at lave tv skærme til Hollywood blandt andet, blandt andet til store award shows som Oscar uddeling, mv. Han er i øvrigt veganer og en kæmpe dyreven. Han har lige købt 1300 aber fri fra dyreforsøg og betaler også for deres videre forløb. IMG_8095Bye, Mauritius - Gutentag Tyskland Nu har jeg så lige været på Mauritius alene,  hvor jeg også har haft en del lad os sige, interessante øjeblikke, som da jeg satte grænsepolitiet til at være postbud, tissede i bukserne af skræk, blev vækket af en frø der gik på min ryg, blev forkælet af lokalbefolkningen og så videre,  og nu tager jeg så til Tyskland - igen. Ja, jeg tager sgu chancen! Det kan jo kun gå galt. Elsker galt, det sætter sådan lidt gang i tingene og i en ellers strukteret hverdag, og hvem gider også en helt unuanceret livsline. Jeg er rigtig glad for at rejse alene, det er en rigtig fin måde at omgås lokale på - også selvom man ikke forstår hvad de siger, som for mig...tyskere. Det gør ikke noget, jeg skal nok få styr på gloserne i store træk, og så længe jeg kommer fra a-z så er alt godt. Regner da også med de kan engelsk, selv i Sylt! Man kan virkelig opleve mange ting i Europa. Tyskland har jo næsten alt, så det glæder jeg mig til at udforske. Som du kan se her (ja, jeg blev overrasket) så har de storslået natur der ligger nærmest uberørt hen. Jeg tager primært afsted for at opleve naturen og se Europa fra en anden side end jeg har prøvet før. Jeg blogger om rejsen, som finder sted om en uges tid. Det kan være superrelevant for jer, der ønsker at rejse anderledes end I plejer på et fornuftigt budget med kæreste, veninde eller med hele familien. Se mere her Lige nu glæder jeg mig mest til at jeg skal surfe og til KAP HORN! Sponsoreret indlæg Billeder/ Copyright: Sylt Marketing