Som kostkonsulent, skal det ikke være en hemmelighed, at kræsne kunder er mere udfordrende. Nu ser jeg så intet galt i udfordringer, men jeg har personligt lidt ondt af de kræsne. De går glip af så meget. Der findes så meget dejligt mad derude, at det må være ret besværligt ikke at kunne lide det. Der var også mange ting, jeg troede jeg ikke kunne lide som barn.
"Det kan vi ikke li, vel?" sagde jeg og min veninde som jeg boede i kollektiv sammen med som barn. Det var ugens fællesmiddag og før vi overhovedet havde fået smagt det, var vi ret sikre på, at det var ulækkert.
Sandsynligheden for, at vi spiste det der blev serveret var ret stor, for ellers gik vi i seng uden af at få noget mad. Vores sammenbragte familier i kollektivet, var ret enige om, at det her var ikke til forhandling. Så når vi var færdige med at puste bobler med sugerør i mælken og virke som om de alle sammen og deres dumme mad ragede os, gav vi efter.
Jeg tror alle børn har haft sådanne perioder.
Når jeg var hjemme hos farmor og farfar på gården, to travle karrieremennesker, blev der sådan set også bare serveret og så spiste man og rejste sig ikke før man havde spist eller spurgt om man måtte. Jo, hvis man skulle slå en skid. Så løb man over til havedøren, åbnede den, pruttede og satte sig igen. Det var så kun mig, der gjorde det, ikke mine voksne medmennesker, selvfølgelig. Jeg har gennem livet fået forhandlet nogle skøre aftaler på plads, og det var een af dem!
Det var anderledes mad i kollektivet fra hvad jeg fik serveret hos farmor og farfar. Jeg har med andre ord, lært at spise meget forskelligt. Da jeg så rykkede til USA som udvekslingsstudent, var det lige pludselig noget helt tredie der blev serveret. Der var jeg bestemt heller ikke kræsen! Jeg tog 10 kg på! Jeg blev lidt rødmosset af al den ketchup og der blev serveret "gravy" hver dag til de moste kartofler. Efter hver fodboldkamp på skolen, spiste man på Pizza Hut. Uge efter uge. Skolemaden var nok 3000 kcal i sig selv. Utroligt.
Men hvorfor er folk kræsne? Hvorfor er du? Uden af at prøve at være for kæk, driller jeg mine klienter lidt og spørger om de kun fik brun sovs, kartofler og ærter til aftenmad med en bøf og svaret er for det meste ja. De fik sjælden variation i deres mad.
Hvis du som forældre ikke bryder dig om det sunde køkken, så er det DIT problem, men at du ikke serverer det for dit barn, er ikke så godt. Dit barn kan blive fejlernæret, underernæret og desuden bliver det besværligt for barnet som voksen, netop fordi mad altid vil være et besværligt omdrejningspunkt både ude og hjemme.
Jeg var ikke et perfekt barn, og mine forældre og familie var ikke perfekte, men når det kommer til kosten, var der heldigvis ingen slinger.
Jeg var også heldig tit at være med ude at rejse på forretningsrejser, med til sociale arrangementer og i det hele taget med til mange ting, der gjorde at jeg bare spiste hvad der var. Det er ikke alle der har den fornøjelse, I know.
Jeg synes det var sjovt og dejligt og kan den dag i dag slet ikke vente på, at maden bliver serveret når jeg er ude. Det er vel ikke en skam at sige, at jeg scanner sortimentet ret hurtigt :-)
Men tilbage til dig og din måske begrænsede madindstilling.
Du skal til at spise ting du ikke kan lide, du skal til at interessere dig for mad. Find ud af, hvordan mad kan være spændende uden det skal være besværligt. Giv maden en chance. Det er da smadder træls hele tiden at skulle være begrænset fordi dine forældre ikke gjorde det godt nok på madfronten. (Jeg tænker der også kan være andre årsager til man er kræsen, eller?)
Igen, hvis du er mor eller far og lige nu ikke synes det er skide spændende at dykke ned i en kasse med grønt, så skal du bare vide, at det får kedelige konsekvenser for dit barn. Den eneste fordel er, at jeg får mere arbejde, men vi ved jo godt, at det ikke er derfor I undlader at variere kosten.
En god ide, kunne måske være at bestille en
Aarstiderne kasse eller tag ud og spis og prøv noget I aldrig har prøvet før. Tag nogle chancer :)
Lad mig høre hvad du tænker i kommentarfeltet. Hvorfor er DU kræsen?
Og trives du som kræsen?
{Billederne er fra Aarstiderne - ser det ikke lækkert ud?}