Hvad er så godt ved kettlebell træning?

IMG_3246 IMG_3257 (Grip & Overhead Lockout. Russian Strength Skill - Kettlebell Single Arm Shoulder Press) Men hvad skal vi med kettlebell træning? Skal man kunne en masse fancy teknik for at bruge den? Er en kettlebell swing ikke bare at svinge kuglen frem og tilbage? Ja til det første og nej til det sidste. Kettlebell træning kan med fordel anbefales til jer der gerne vil have mere kredsløbstræning ind i jeres styrkeprogrammer. Ikke alene får man trænet flere muskelgrupper ad gangen. Man får i den grad også muligheden for, at få pulsen rigtig godt op. Man kan både mærke sine balder, ben, core og sit hjerte, når man træner eksempelvis kettlebell swing. Der er en fin teknik forbundet med kettlebell swing og mange gør det forkert...kan jeg se nu. Jeg er på ingenvis ekspert endnu, men jeg har da tænkt mig at det skal på programmet når jeg er blevet meget bedre til det. På vores workshop med Ole Cosmus, brugte vi netop tiden på at lære Kettlebell Swing og KBS hand to hand. Det kan man sagtens få et par timer til at gå med, hvis man ønsker teknikken skal sidde i skabet. Ud over det, bør man træne selv, så  man kan fastholde sin teknik. Der er meget man skal huske. Man arbejder med et andet værktøj end eksempelvis håndvægte og stænger. Der er meget mere bevægelsesfrihed og mobilitet med en kugle. Man kan lave styrke forbundet med effektivt eksplosiv træning samt langsomt og kontrolleret på en helt anden klinge end med vægtstænger. Forstå mig ret, jeg elsker mine vægte og vil altid løfte dem, men det er også utrolig dejligt med variation. En måde hvorpå jeg også mener man kan forebygge skader, er at træne kroppens muskler i flere retninger og med variation. Altså ikke kun træne de samme øvelser altid, men komme hele kroppen rundt. Vi har trods alt 600 muskler. Det er også noget man meget let kan med kettlebell og endda øge sin mobilitet og stabilitet markant! Det er udfordrende og pisse sjovt :) Jeg bruger kettlebells til etbenet dødløft, walking lunges, goblet squat og squat. Kettlebell træning har også den fordel, at du kan få dækket både din kredsløbstræning og din styrketræning i samme pas da mange af øvelser giver dig sved på panden. Har du interesse i at lære kettlebell træning, bør du kontakte en certificeret træner som kan få dig godt fra start. (Ikke mig.) Kettlebell Swing video, Corey Wesley - Kettlebell Science: IMG_3240