Der er et aller andet galt

Jeg har fået en bekymring jeg ikke før overhovedet har skulle tage stilling til. Noget som jeg finder meget mærkeligt! Jeg aner virkelig ikke hvad det er og hvor jeg skal fat om det henne. Skal jeg bare lade mig indlægge? Eller skal jeg se hvor det fører hen og håbe det går i sig selv? Jeg kunne selvfølgelig også bare gå i gang med at lave mit testamente for en sikkerhedsskyld, i tilfælde af, at jeg er ved at blive ædt op indefra af parasitter og den slags. Jeg er simpelthen begyndt at få åndenød. Mens jeg sidder stille!! Det er ekstra slemt når jeg presser pulsen i top, men det er OGSÅ når jeg ikke laver en skid, som lige nu. Det mest ophidsende jeg foretager mig pt er at sidde med en kaffe i hånden og skrive til jer. Jeg kigger hverken på mænd i små trusser eller på desserter. Intet der kan skabe åndenød. Men hvorfor har jeg så så svært ved at trække vejret?? Jeg bliver svimmel op ad dagen og jeg gaber hver andet minut fordi jeg skal sådan hive efter vejret helt ned hvor jeg nærmest ikke kan nå at få det op. Jeg har også haft det som barn og dengang tror jeg ikke jeg sagde det til nogen, jeg tænkte ikke videre over det. Men det er kommet igen for fuld styrke og det kom under optræning til Mont Blanc turen samt på selve turen, hold kæft et helvede at bestige bjerge med åndedrætsbesvær. Jeg kan godt pive lidt, men her synes jeg faktisk det var med god grund. At jeg smed mig ned 20 meter fra liften på bjerget og skreg JEG KAN IKKE MERE var altså virkelig med god grund! Jeg opdagede det, da jeg fik åndedrætsbesvær af at gå på trapper det første kvarter under træningen op til bjergbestigningsturen og så forsvandt det igen. Jeg finder det pisse belastende og jeg overvejer om det er vejret der gør det, eller hvad det er. Det er det nok ikke, eftersom jeg ikke har haft det i så svær en grad før. Nogle siger lungebetændelse. Jeg har læst om det på nettet og der er omtrent 100 bud på hvorfor. Jeg ryger ikke så KOL er det vel ikke. Hvad fanden er det så!? IMG_3188 Her ligger jeg og krammer min træningsmåtte :). Den og jeg var på vores første tur  sammen til en virksomhed hvor jeg både afholdte et lille foredrag og trænede en afdeling på 30 mennesker. Det var ret sjovt, for det var træning med egen kropsvægt. De klarede det så godt, og bagefter var der mad til alle, som en diætist havde lavet, sund, god, varieret mad. Det er faktisk sjovt og anderledes for mig at lave den slags events. Det betød så også at jeg gik glip af Bond gallapremieren, hvilket jeg havde glædet mig til, da det er så sjældent for tiden, at jeg får mulighed for at gå i andet end træningstøj. Jeg føler mig lidt som Anja Andersen. Ud over, at jeg bedst kan lide mit tøj stramt og ja, stramt. Anja gik jo i camping habit! Elsker Anja Andersen for øvrigt. Ja, for lige at runde af, så er der også nogen der mener det er stress. Jeg føler mig slet ikke stresset. Jeg er rigtig god til at sove når jeg skal sove. Så jeg sover tungt og godt. Nogle bud?