Når et vægttab stagnerer: Hvad gør man?

body-weight-scale Er der noget mere frustrerende end at se vægten stå stille i flere uger? Så er det næsten lige meget når jeg så siger, at det er helt normalt. Hvor kroppen smider fedtet og tager det på, har vi ikke nogen indflydelse på. Hvordan og over hvor længe vægtforløbet arter sig, kan vi godt være med til at påvirke. Men hvad gør man så, når ens vægt stopper med at vise livstegn? TIP! Tag evt. en graviditetstest. :) Lad os nu tage et sundt vægttabsforløb. Et som er sat i gang af mig, et som jeg er blevet betalt for at "udføre". Selv her, går vægten i stå. Stress i dagligdagen, ikke nok søvn, for meget motion (fordi du pinedød vil løbe hver dag selv om du ved det giver dig stress da der er andre ting du også skal nå), kroppen "keder" sig, etc. Når det sker, så ændrer jeg i mine kostkunders plan. Jeg regulerer deres motion, ændrer på deres madmønstre og jeg har nu to gange sat klienter på fastedage. To lidt anderledes metoder, men begge har virket. Jeg har simpelthen udarbejdet en fastekostplan til dem på ugentlig basis. Jeg har også givet dem nogle nye retningslinjer med hensyn til den gamle plan. Vupti! Vægttab i gang igen, også uden motion, for den var jo sat på standby i nogle uger. Når man skal tabe 15 -20 kg, så er det op og ned i perioder. Og stilstand. Jeg har nu valgt ikke at acceptere stilstanden, men i stedet for prikke til den så vægttabet sættes i gang igen. Man behøver altså ikke vente 2-3 uger på at se vægtens/målenes nedadgående kurve igen. Hvad gør du? Hvordan har du håndteret dit vægttabs op og nedture? Jeg vil rigtig gerne høre dine erfaringer og tips i bloggens kommentarfelt. KH. Kira os@dkira. com