Så fedt er det heller ikke at være så skide flink

Hello-Banner1 Alt imens valget var godt i gang, var jeg til foredrag med amerikanske Terri Cole, en anerkendt coach der arbejder på tværs af universet var jeg lige ved at sige. På sin vis er det rigtigt. Hun er en af de mange der har valgt at joine goaly.com, et univers der tilbyder ALLE mulighed for hjælp fra verdens bedste terapeuter. Ja, også dig :). Eventet foregik på Charlottenborg Cafe i Nyhavn. Der var en hel del til stede til dette ganske gratis foredrag og intro til goalys univers. Jeg kan relatere til flere af de ting hun taler om. Jeg synes faktisk det var utrolig dejligt at høre, og jeg vil gentage det for jer: Er du flink eller er du en løgner? Hun kom ind på, at mange af dem der gør noget for at være flinke overfor andre, ikke fordi de har lyst, ikke fordi de lytter til deres mavefornemmelse, men fordi de er bange for at blive set på som en kælling, lyver. Lyver for sig selv og overfor andre. Og så er man jo ikke længere flink så er man...ja, en løgner! Hun sagde også: Hvad er det værste der kan ske ved at være "en kælling" og sige fra når man føler det som det rigtige? Det værste der kan ske er at man bliver set på som en kælling "and so what". Der er ikke noget galt i at finde "kællingen" frem i ny og næ, fordi det er at være autentisk. Det er at tale ærligt sprog. Man kan så vælge at sætte grænser med kærlighed eller med hård hånd. De fleste vil nok mene man skal sætte grænser med kærlighed. Grænser er som en dans, siger Terri. Hvis du ændrer trinene midt i dansen, så skal du ikke forvente at den du danser med (som du har sat grænse for) ændrer adfærd med det samme. Det er noget der tager tid, nøjagtig som når du skal danse en ny dans. Så må man blive ved med at sætte grænsen igen og igen. Folk er nemlig bange for forandring. DIN forandring. OG DET mærker jeg også hos nogle af mine klienter med hensyn kostomlægning. De bliver holdt på plads med modstand så de til sidst giver op. Andre folks manglende opbakning kan være den sikre vej til det der kan være en succes fejler. Så det er her, du finder kællingen frem og sætter din dagsorden. Du SKAL være egoistisk. Du SKAL fodre dit egoistiske alter ego nogle gange, for at få det liv du vil have. Vil du leve eller overleve? Pas på dig selv, gør hvad der fungerer for dig, det behøver ikke være noget der fungerer for andre. Så længe det virker for dig, er det vel lige meget hvordan det bliver gjort. Der er jeg meget enig med Terri. I det hele. Jeg får da "fjender" fordi jeg siger hvad jeg føler og handler hvad jeg føler. Men det bliver sgu ikke mere autentisk. Jeg sover fint om natten, for at være ærlig. Jeg kæmper ikke med at modstridende følelser, handlinger og tanker. Jeg er bare glad for, at jeg er så lidt belastet af hvad andre måtte mene, at mit liv er blevet det lettere. Det er da forfærdeligt hele tiden at skulle gøre alt ud fra hvordan andre måtte tænke om en. Det har Terri Cole også lige bekræftet, så jeg håber du vil tænke over det een gang til, næste gang du er ved at sige ja til at gøre noget, ikke fordi du vil, men fordi du er bange for ikke at være flink nok :) Det skal lige siges, jeg er vokset op med en familie der siger det som det er, så jeg har det ikke fra fremmede. Jeg har bare den udfordring at jeg er forfærdelig dårlig til at pakke det ind, og der skal jeg helt sikkert lære at sætte grænser med mere kærlighed. God weekend! Kira os@dkira.com