Kniber det med at drikke nok vand? Også her, men sådan her gør jeg

PicMonkey Collage Jeg drikker meget vand, men det gør jeg kun fordi to ting redder min evne til at sluge det røvssyge vand. Det smager jo ikke af noget, og så er det koldt her i vintertiden. BVDR! Jeg gør det, at jeg fylder to SodaStream flasker med danskvand og tager dem med på farten. Jeg har rigeligt af flasker derhjemme så jeg altid har en ved hånden og det hjælper mig gennem dagen. Man kan jo altid tilføje lidt lime eller lemon hvis man ønsker det. Kulsyre har ry for at ødelægge emalje på tænderne på sigt (syreskade). Det skal lige siges, at det ikke er derfor jeg hele tiden går til tandlæge, det gør jeg fordi jeg er så forbandet dårlig til at huske det med tandtråd, på trods af, at jeg har det liggende i hele huset. Tilbage til ry, det ry har ikke rigtig noget på sig, hvis du spørger en række tandlæger. Du kan rolig drikke danskvand. Den anden gode ide: SUGERØR. Jeg føler der ryger meget mere ned, når man drikker vand med sugerør. En lækker designet flaske, handy, nem at rense, god at holde om flaske, kan også give anledning til at huske (poste) vand. Jeg NÆGTER at købe vand i butikkerne, det er sgu for dumt - spild af penge og emballage. Det burde være forbudt ved lov at sælge vand på flaske med mindre man hedder IRMA og man virkelig sælger postevand til en under en ti´er. Det kan jeg gå med til. Men alt det der pjat med fine kilder...my ass. Min Soda Stream flaske passer perfekt ned i holderen på bilen og jeg slipper for alle de grimme, ulækre flasker som både tager plads, pinedød skal slæbes ned til bytte for pant og ja, som sagt er grimme. Man tager kulsyrepatronen ned til sin lokale isenkræmmer og bytter den til en ny for 100 kroner, på den måde kan man altid tanke op. Jeg får altid lige hevet et par smagsprøver på sodavandsekstrakt ud af dem, det kan du også :) Jeg drikker tre til fire liter vand om dagen. Det påvirker min vægt i den rigtige retning, fordi jeg hele tiden sørger for, at min krop renser ud. Jeg blir sløv hvis jeg ikke får mit vand.