Mit værste nytår - ever!

Vinderen af høretelefonen er fundet :) Tine Søndergaard, stort tillykke med præmien. Tak til alle for at have deltaget. Nu skal I fanme høre en røverhistorie. En sand en! Hold fast, for den er vild. Jeg boede off and on i LA fra 2001 - 2005. Jeg ELSKEDE det, fordi der er så mange ting man kan lave, solen skinner næsten altid, jeg havde nogle fantastiske venner i byen og jeg var bare i det hele taget rigtig glad for atmosfæren og den livsstil der følger med. En jul, hvor jeg var der alene uden familie, savnede jeg selskab. Det var 2004, tror jeg nok. Jeg tog derfor kontakt til en tæt veninde - lad os kalde hende Malene - og spurgte om jeg måtte invitere hende til LA fra Danmark over nytår. Altså som i at jeg betalte billetten for hende. Det var hun meget interesseret i, og aftalen faldt på plads. Jeg havde i et års tid set noget til en skuespiller hvis navn jeg vil undlade at nævne, vi ved jo hvor glade de er for at sagsøge folk i USA. Jeg kan da nævne, at han er en af hovedrollerne i et tv show der hedder CSI som Malene fulgte med i, og derfor blev hun jo ekstra begejstret, da jeg så nævnte at vi skulle holde nytår med ham på den klub han ejede en bid af, den gang. Vi startede hjemme hos ham med maden, og under dette festlige indslag, kunne jeg godt mærke, at Malene synes at min date var mere interessant end hendes. Jeg vil gå så langt som at sige, at det havde hun ikke lagt skjul på siden hun ankom til staterne. Men da hun opdagede at der ikke var så meget at gøre, kastede hun sin kærlighed på hans assistent i stedet. Som aftenen skred frem, blev hun dog alligevel træt af min dates assistent og vendte igen opmærksomheden tilbage på min date. Til alle gæsters store forbløffelse og irritation. Det blev mere og mere pinligt. Vi sov alle hos min date og her var der sådan set soveværelser tilegnet dette. Men Malene insisterede på, at vi skulle være i vores værelse. Altså at hun også skulle sove i vores seng. Hun blev bedt om at gå i seng hos sig selv eller assistenten, hun skulle sådan set bare finde et andet sted at sove og lade os være. Det var en klar besked fra os begge. Det var så underligt og upassende, at hun blev ved med at insistere på at sove hos os. Næste morgen, gik jeg ind i stuen for at tage et telefonopkald fra en dansk veninde. Igen var Malene på spil, som sådan en kop med sand i bunden var hun tilbage som om at hun slet ikke var blev bedt om holde sig helt i ro. Dog lidt mere ædru end dagen før. Igen insisterede hun på at hænge ud i vores værelse. Hun fik lov til at sidde på sengekanten og pludre lidt med, men jeg var ærlig talt en smule træt af hende. Eller meget, for at sige det som det er. Jeg gik ud for at tage telefonen, og 10 minutter inde i samtalen, gik det op for mig, at døren var blevet ukket ind til soveværelset og da jeg blev mistænksom, gik jeg over og åbnede den. Hvem fandt jeg nøgne i sengen i gang med en omgang sex for fulde gardiner? Jo- jo! Den er god nok! Hun sad helt nøgen oven på ham, han så forvirret ud og jeg smækkede døren og gik. Faktisk tror jeg nok han spurgte om jeg ikke ville være med. For real. Tak som bød, jeg springer lige over. Hej-hej! Kan man bebrejde ham? Ja det kan man da helt sikkert. Men så tænker jeg, at hun ville jo så gerne demonstrere at hun ved hvor den sidder og hvad den skal have at spise, at han bare ikke kunne nære sig. PicMonkey CollageHer er nogle af mine gode venner. Dina øverst (billedet er taget her i Danmark fra Terre Des Hommes velgørenhedsarrangement), det næste er Tall Goddess og jeg taget på burlesque klubben Forty Deuce i LA, det tredie er fra hotellet The Palms i Las Vegas på modelopgave for Trashy Lingerie  (berømt undertøjs og costume butik) og det sidste er Bruna, Coco og jeg på klubben The Dive i LA Jeg valgte at køre hjem, pakke hendes ting og plante dem foran min aflåste hoveddør. Hun kom kort efter, kørende i en taxa med hans tøj på, (jeg havde taget tasken med al tøjet i)  en vildrede af noget bollehår og et tåbeligt blik i øjnene. Hun var helt sikker på, at her var da et venskab der kunne repareres. Lige så lidt som det gik op for det tungnemme menneske at der ikke var noget at komme efter, lige så meget gik det op for mig, at pigebarnet har en hæklefejl i kysen, og det bestemt ikke var en jeg skulle have noget med at gøre med igen, som i nogensinde. Ham assistenten følte sig nok heller ikke for smart. Her har hun siddet på skødet af ham hele aftenen i mangel af bedre, og så fiser hun lige op og knalder hans ven, mens hans date taler i telefon. Jeg har ikke talt med hende eller ham siden. Jeg mener, hvem gør sådan noget?! Jeg husker nu, at hun bankede på døren om morgenen for at undskylde sin opførsel. Hun var nærmest på knæ, for at sige undskyld,  kan man vel sige. På sin vis. ;) Vil I vide hvor hun boede på resten af turen? Hos ham. Han havde ondt af hende. Jeg tilbød hende ellers at pege hende i retning af et Motel 6 så hun havde et sted at bo, men det var nok ikke helt fint nok. Det er omkring 10 år siden, og jeg glemmer det aldrig. Det var noget af det mest surrealistiske jeg har oplevet. Desværre har jeg haft flere veninder kendte som ukendte, der er gået gennem isen lige på det punkt. Det er som om at mine mænd bare har været mere interessante end det de selv kunne finde, og det har givet anledning til eksempelvis en der har sendt nøgenbilleder af sig selv til en jeg sås med, en der har datet en efterfølgende jeg har ses med uden af at fortælle mig om det, men lod som ingenting selv når vi alle tre stod i det samme rum spillede de dumme og ja, sådan nogle ting. Man kan jo spørge sig selv hvor jeg støver mine veninder op, men jeg tænker der er ryddet meget godt op nu. Jeg er ganske godt tilfreds med tingene som de er, også med den mand jeg har. :). Jeg ved godt, at vi alle begår fejl og gør ting vi fortryder og jeg kan tilgive meget, men Malenes stunt tager nu prisen over dem alle. Og det er selvfølgelig ikke tilgivet, hvis hun eller andre skulle være i tvivl. Kan du slå den? Brug kommentarfeltet. Jeg giver en god præmie til den der har den bedste historie. Jeg trækker vinderen den 15. januar 2015. Vind disse høretelefoner for den bedste - værste historie fra dit nytår: BackBeat FIT Det er et trådløst headset med navnet BackBeat FIT fra Plantronics , der blandt andet udmærker sig ved - Brug af Bluetooth (ingen forstyrrende ledninger) - Designet til seriøse træningspas (bliver siddende) - Regn- og svedafvisende - Indbygget mikrofon Kort sagt – en god træningsmakker! Du kan læse mere om BackBeat FIT her Vejl. Salgspris er 999,- kr.