Nyt legetøj i soveværelset

IMG_8069 IMG_8066 Så skal der fanme hygges inden sengetid!! Det kommer godt nok til at prikke, men det er jo en del af oplevelsen. Jeg har anskaffet mig en læææækker dermaroller fra bodyform.dk. Meningen er, at man jo renser huden inden sengetid og så ruller man med sin dermaroller. Den jeg har, er en K8 som er den der bruges til professionelt brug. I starten skal man ikke rulle for meget, der skal lige gå nogle uger. Det prikker og stikker og er faktisk ikke videre behageligt. Det strammer huden og jeg vil gerne ha den strammet under hagen. Nålene er ret små og fine, de er 0.3 mm. Jeg skulle ha kigget min hud først, da de ikke sælger over nettet. De vil se dem der køber den, så de kan give dem den rette rådgivning og vejledning. Især for dem der lider af acne. De skal forholde sig til ikke at køre bakterier rundt i ansigtet. Jeg prøvede den i går og jeg må indrømme at jeg lige skal vænne mig til det. Jeg har ikke noget serum til den, som man ofte bruger. Men det der sker, er at huden reagerer på at der sker noget med den, og øger hudens elastiske evner (som jo er dem vi mister når vi bliver ældre) samt øger produktionen af kollagen som er det, der gør huden stærk. Nu har den fået så meget ros, den må prøves. Jeg ruller videre i aften. Jeg tror Dan tror jeg mener jeg ruller rundt på ham, men det var nu ikke lige planen, har jo min derma nu. Ikke at jeg tror man anbefaler at bruge den dernede. Av for satan. Tanken kan jeg ikke tænke til ende!   TIP: Sørg for, at holde din dermarulle ren.