Sådan holder du dig på vægttabssporet

Kira_03x{Husk at kigge forbi Mana Gym I Helsingør i dag, kl. 1230 og få tips til træning. Gratis for alle, også ikke medlemmer. Intro til slynge/TRX træning, prøv selv eller observer. Introen varer en time. Få også råd om kost og træning generelt. Vi ses! Foto: Covermodel.dk} Hvorfor falder vi i? Her er svaret: Vi ved vi burde holde os til planen vi har, men vi har ikke RIGTIG lyst. Vi har meget svært ved at finde nye vaner til at erstatte de gamle. Jeg mener det virkelig når jeg siger det: ALLE falder i. Eller hvad vi nu skal kalde det, for et eller andet sted, så er "at falde i" ret negativt ladet og det kan lede til dårlig samvittighed som kan lede til endnu mere "falden i". Du tænker nok, ja, jeg ved det, giv mig svaret på, hvad jeg SÅ skal gøre. Her er mine bud. Tag hvad du kan bruge og smid resten væk. Du må meget gerne dele dine motivationstips i kommentarfeltet. #1 Den allervigtigste ting her, er ikke at være ond ved sig selv, dvæle ved det negative og give helt op. Den første ting du skal gøre, er at rejse dig og komme videre. NO SHIT. Det er slet ikke nu, du skal bruge tid på at have dårlig samvittighed og selvmedlidenhed. OP MED SIG og videre! Du har masser at vinde, så giv ikke op nu. Håndklædet bliver i ringen og du kæmper videre, du kan og du skal. Alle kan tabe sig, også dig. #2 Hey, ting sker. Hele tiden. Du er nødt til at indse, at ting sker, og det er af dine fejl og diverse udfordringer at du lærer mest om dig selv. Hvis du kan skifte til denne tankegang, er du godt på vej, fordi på den måde, kan du begynde at væve uden om de negative tanker. Ting sker. Det hele sker inde i hovedet. Hvor der er vilje, er der vej. #3 Du kan aldrig være 100% perfekt - det eksisterer ikke. Vi oplever alle et øjeblik af svaghed, og vi alle har mulighed for enten at lave de samme fejl igen og igen, eller vi kan lære af vores fejl, forbedre os og komme videre. Lad os se det i øjnene, at få succes med en ny livsstil eller kost, er afhængig af vores valg. Den lange kæde af valg vi træffer igen og igen, indtil vi når vores mål, eller det bliver en naturlig følelse, at vælge anderledes. Det er dertil, vi skal hen. Det skal føle organisk og naturligt. Derfor tror jeg ikke på hurtige diæter. Hjernen kan ikke følge med! Hvis du ikke du vælger at lære af dine fejl, så er det ligegyldigt, hvor meget motivation du får.  Find ud af, hvad du definerer som en fejl og hvad du definerer som værende ok. Hvad har det lært dig om dig selv? Det centrale er, at du er nødt til at forstå, hvorfor du tager de beslutninger, du gør, som ikke gør dig glad, så du kan lære at tage nogle bedre valg for dig selv fremover. #4 Start nu. Giver dine mål stadig mening? Du har måske skrevet dine mål ned for et par måneder siden - det er nu tid til at tjekke om de stadig giver mening for dig. Var dine mål realistiske? Har du sat urealistiske mål til at begynde med, som nu spænder ben for din rejse? Omskriv evt. din liste over de mål du har sat dig. For hvert mål,  skriv fem positive ting der vil ske, når du nå dine mål- ... og fem negative resultater, hvis du ikke når dine mål. Vil du have magt over dine beslutninger? Ved at skrive dine mål ud hver dag, vil du opdage, at der vil være langt mere power bag de beslutninger, du tager. Gør det kort og præcist. Eller mind dig selv om det, inden du går i seng, som det sidste du husker på: Hvor er jeg på vej hen og hvad vil jeg gøre for at komme dertil. Godnat! #5 Planlægning er et absolut must, når du foretager ændringer i dit liv, og det gælder især for slankekure. Min erfaring siger mig, at du er mest tilbøjelig til at skride i svinget,  når du ikke har styr på de ting der skal til for at du kan træffe sunde valg for dig selv. Ud over beslutning, er planlægning di nøgleord. Når du starter igen efter et slip-up, er planlægning endnu mere afgørende. De første par dage er afgørende. Planlæg hvert måltid og hver snack for de næste fem dage Sørg for at du har en udførlig plan for, hvad din krop har brug for af kost for at holde sig kørende Planlæg dine måltider, så du kan lave til mere end een portion ad gangen. Køb redskaberne til det, afsæt to timer til det - evt skriv det ind i din kalender så du kan lade andre aftaler vente Identificer udfordringer. Skal du ud med firmaet, til fødselsdag, etc? Meld klart ud! Folk skal nok pakke sig, hvis du ikke er vag i din udmelding. Sig det som det er: Nej, jeg drikker ikke og der er ikke noget at diskutere. Eller tak nej på en pæn måde og lad dig ikke presse. Tænk og sig evt. højt: Jeg kan hygge mig alligevel. Ring til restauranten og spørg ind til hvad de kan tilbyde dig i den situation. Fortæl fødselaren at du tager mad med hjemmefra. Bed om opbakning fra dine omgivelser og giv dem heads up, så de respekterer dine valg Planlæg hvad tid du skal stå op, træne, spise hvert måltid, søvn, bogstaveligt talt alt, hvad du kan planlægge. PLANLÆG! Det er din nøgle til fald og din nøgle til at rejse dig igen Det er svært og hårdt og tager tid at vænne sig til, men prøv det og lad dag seks være til spontan hygge uden planlægning og med treats efter eget valg. Start forfra. Hvis du har børn, ved du også hvad planlægning gør, og hvor vigtigt det er, for at det hele hænger sammen. Det samme gælder din kost. Nu skal DET også bare blive en bedre vane. #6 At ændre sin livsstil til det bedre er svært, og det giver udfordringer - men det gode er at det bliver nemmere med tiden. Når vaner dannes, og resultaterne begynder at komme, vil du opdage, at alt kommer meget mere naturligt. Og glem ej - vi lærer og vokse mest i modgang, så tag imod udfordringer og se frem til at nå dine mål. Kilder: Mindtools NLP Steve Pavlina Tips om vægttab