Hvor dybt / hvor langt?
Update: Til dem der ønsker at kværulere og kun ønsker at diskutere for diskussionens skyld, og tager tingene jeg skriver ud af dets sammenhæng: Google Butt Wink. Så finder I svaret, hvis ikke mit kan gøre det for jer. Link til squat myter - og video der understøtter det jeg mener.
Det spørgsmål har du måske stillet dig selv, eller andre. Jeg vil da mægtig gerne komme med et ret så kvalificeret bud. Del i øvrigt gerne jeres squat erfaringer her i kommentarfeltet.
Man høre om squatten er den kun er rigtig hvis:
Ass to the grass. Altså, helt i bund med gluteus maximus. Ned med den!
En anden teori: Man skal stoppe der, hvor man rammer en lige vinkel. Det vil sige du skal ikke længere ned end at glutes / gluteus maximus / røv er lige ud for dine knæ/haser. Parallel med gulvet.
Så er min påstand følgende:
Begge dele er forkert på sin vis. Man skal kun gå så langt man kan gå. Slut.
(Så langt du kan gå, uden af at gå på kompromis med din teknik)
Jeg kunne så stoppe indlægget her. Men lad mig lige forklare hvorfor jeg siger det.
Dels siger jeg det, fordi det har jeg lært af en dygtig træner fra Team Danmark på min uddannelse. Dels har jeg taget mig selv i at gå for langt ned, så min lænd bukker under. Hvordan forklarer jeg det. Måske med et billede. Jeg gik til tider fra at være den til venstre og over i den til højre, som er den forkerte position. Min lænd krummer, så numse kommer for langt ind under mig.
Det er forkert og det ser forkert ud, er I ikke enige?
Kun meget få mennesker, kan gå helt ned, uden af at gå på kompromis med teknikken. Er du over parallel, under parallel eller parallel er det stadig en squat. Hvis du mister naturligt lændesvaj i din squat, er du for langt nede eller laver forkert teknik.
Sådan ser en rigtig ass to the grass ud
Man inviterer nærmest til en skade, hvis man med en tung stang, går længere ned end jeg fortæller her, og dem der har haft en diskusprolabs ved, hvor ondt det gør og hvor længe det tager at komme sig over det.
Om man kan komme langt ned, afhænger af forskellige faktorer. Blandt andet hvor lange ens hoftebøjere er, hvor fleksibel man er i knæ og hofteled samt lænd og hvor stærk man er.
Tag ikke fejl, en squat er OGSÅ god, selv om du ikke kommer helt ned i en dyb squat. Desuden, du minimerer risikoen for skader (Har man problemer med dyb squat i forvejen, så som ledskader, genestisk disponeret for ikke at kunne komme helt ned, etc). Måske er dyb squat noget du kan arbejde hen i mod, men bliv ikke træt af squatten bare fordi det ikke lykkedes.
Update: Det, jeg tror nogen har efterlyst her, er at jeg fik nævnt, at en squat over parallel er en shallow squat, og ikke har den samme fanden i voldske effekt som en dyb squat, (men det er altså stadig en squat) da man bruger sine muskler og led anderledes. Genetik kan også være afgørende her. Nogen kæmper med dyb squat andre gør ikke.
Hvis du kan komme dybt ned, og teknikken ikke fejler, så er det eneste du skal øve dig på at gøre rigtigt, at komme op igen. Men hvis du påtvinger en dyb squat grundet ego eller stædighed, så er det du inviterer til skade. Jeg kan ikke sidde på hug særlig længe, andre kan uden problemer sidde længe. De er mere tilbøjelige til også at kunne fuldføre en dybere squat end mig.
Der findes mange varianter af squat, og man skal prøve kræfter med forskellige versioner, tror jeg, for at finde den, der passer til en. Jeg har det bedst med kettlebell squat. Ellers laver jeg dødløft. Min hofte KAN ikke bære en tung stang. Men stivbenet dødløft er jeg og min krop meget bedre venner med, end squatten. Her står jeg på en bænk, fordi jeg kan komme forbi fødderne med vægten, efterhånden. Men selv med en kettlebell får jeg problemer når jeg kommer for langt ned.
Jeg presser mine klienter til at komme så langt ned de kan uden af at miste teknik og med tiden vil det være længere end før. For nogen stopper det også på et tidspunkt, sådan er vi alle så forskellige, og jeg vil holde på , at det stadig er få der kan komme så langt ned, som ham på billedet, altså ass to the grass. Man omtaler dyb squat som ass to the grass, men nu var det altså det jeg mente, som du ser på billedet.
Ærligt, der er så mange meninger om squatten, så lyt til din krop, træn squatten 10.000 gange hvis det er det der skal til, m og en dag får du den rigtig, der hvor den passer til dig. Men drop det alt for store ego, og gør hvad der er sundest for dig.
Læs også: Træning + vægttab // New Year New Look
Kun meget få mennesker, kan gå helt ned, uden af at gå på kompromis med teknikken. Er du over parallel, under parallel eller parallel er det stadig en squat. Hvis du mister naturligt lændesvaj i din squat, er du for langt nede eller laver forkert teknik.
Sådan ser en rigtig ass to the grass ud
Man inviterer nærmest til en skade, hvis man med en tung stang, går længere ned end jeg fortæller her, og dem der har haft en diskusprolabs ved, hvor ondt det gør og hvor længe det tager at komme sig over det.
Om man kan komme langt ned, afhænger af forskellige faktorer. Blandt andet hvor lange ens hoftebøjere er, hvor fleksibel man er i knæ og hofteled samt lænd og hvor stærk man er.
Tag ikke fejl, en squat er OGSÅ god, selv om du ikke kommer helt ned i en dyb squat. Desuden, du minimerer risikoen for skader (Har man problemer med dyb squat i forvejen, så som ledskader, genestisk disponeret for ikke at kunne komme helt ned, etc). Måske er dyb squat noget du kan arbejde hen i mod, men bliv ikke træt af squatten bare fordi det ikke lykkedes.
Update: Det, jeg tror nogen har efterlyst her, er at jeg fik nævnt, at en squat over parallel er en shallow squat, og ikke har den samme fanden i voldske effekt som en dyb squat, (men det er altså stadig en squat) da man bruger sine muskler og led anderledes. Genetik kan også være afgørende her. Nogen kæmper med dyb squat andre gør ikke.
Hvis du kan komme dybt ned, og teknikken ikke fejler, så er det eneste du skal øve dig på at gøre rigtigt, at komme op igen. Men hvis du påtvinger en dyb squat grundet ego eller stædighed, så er det du inviterer til skade. Jeg kan ikke sidde på hug særlig længe, andre kan uden problemer sidde længe. De er mere tilbøjelige til også at kunne fuldføre en dybere squat end mig.
Der findes mange varianter af squat, og man skal prøve kræfter med forskellige versioner, tror jeg, for at finde den, der passer til en. Jeg har det bedst med kettlebell squat. Ellers laver jeg dødløft. Min hofte KAN ikke bære en tung stang. Men stivbenet dødløft er jeg og min krop meget bedre venner med, end squatten. Her står jeg på en bænk, fordi jeg kan komme forbi fødderne med vægten, efterhånden. Men selv med en kettlebell får jeg problemer når jeg kommer for langt ned.
Jeg presser mine klienter til at komme så langt ned de kan uden af at miste teknik og med tiden vil det være længere end før. For nogen stopper det også på et tidspunkt, sådan er vi alle så forskellige, og jeg vil holde på , at det stadig er få der kan komme så langt ned, som ham på billedet, altså ass to the grass. Man omtaler dyb squat som ass to the grass, men nu var det altså det jeg mente, som du ser på billedet.
Ærligt, der er så mange meninger om squatten, så lyt til din krop, træn squatten 10.000 gange hvis det er det der skal til, m og en dag får du den rigtig, der hvor den passer til dig. Men drop det alt for store ego, og gør hvad der er sundest for dig.
Læs også: Træning + vægttab // New Year New Look