Kostplan - derfor koster den det den gør

MyDailyFoodPlan_2000_18plusyrFoto taget fra voiceinrecovery.com Når folk siger, det er for dyrt at få lavet en kostplan, og det vil de ikke bruge penge på, snyder de i virkeligheden så ikke sig selv for at få en vigtig brik på plads i et forløb der gerne skulle give dem det liv og den krop de hver dag har lyst til at se på i spejlet - og være stolt af? Jeg vejer lidt over 57 kg. Og det har jeg gjort siden sept. sidste år, hvor jeg tog tre kilo på efter konkurrencevægten som var omtrent 54-55 kg. Jeg har en paramenter jeg kan gå ud fra, som kan justeres efter behov, og det har jeg netop på grund af en kostplan. Det er ikke kun een gang den kan bruges. Det er en milepæl der holder dig oppe og som indikerer: Gør du som der står, når du dine mål. Ved I hvad det koster at få lavet negle? Det er ret dyrt. Hvis JEG skulle vælge mellem negle og en kostplan og det sidste var det, jeg havde mest brug for, så ved jeg godt hvad jeg ville vælge :). En kostplan er dyr fordi:  Der skal mailes frem og tilbage med kunden. Det tager tid. Kontakten og forventningerne skal etableres. Kunden skal fortælle hvad kunden spiser, hvornår og hvad kunden ikke så godt kan lide af mad. Kunden udfylder ofte ikke skemaet ordentligt, med vægt, højde, mål, måltider, så det skal sendes tilbage og derefter  tjekkes igen. (De udelader detaljer). Kundens behov skal analyseres. Kundens træning skal der også tages i betragtning: Hvor meget bevæger kunden sig og hvordan. Så skal der regnes kalorier ud. Så skal der beregnes hvor meget protein, fedt og kulhydrater vedkommende bør få og hvornår. Jeg synes at når man skal ha lavet en kostplan, skal man også nævne at man gerne vil have en mulighed for at få opfølgning. Dette kan snildt løbe op i tre timer og så skal konsulenten hvis det er en seriøs forretning, betale skat af den timeløn. Håber det giver bedre mening nu. Hvis du vil det rigtigt, gør det rigtigt fra starten. :)