Fitness Master Class: Kickstart din nye livsstil

Problemer med store bryster

 

 

Jeg er slet ikke i humør til et seriøst indslag. Men så alligevel, fordi…os med store bryster har nogle problemer andre måske slet ikke tænker over. Jeg vil nu remse op, og I kan nikke med, hvis I genkender problemerne. 

1. Madspild
Når man taber noget ud af munden eller på vej IND i munden, lander det på brysterne. På tøjet. Jeg har ikke tal på, hvor mange bluser, kjoler og så videre, jeg har måtte skynde mig ud og smøre ind i pletfjerner eller opvaskesæbe for at øjeblikkeligt slå over i damage control. Røg det bare ned i skødet hvor servietten så fint ligger klar til at gribe, men nej! At stå op at spise, er ingen redning. Krummerne når ikke forbi størrelse DDD og når man kommer hjem og har haft åben kavalergang, så vil jeg godt vædde med, at jeg ikke er den eneste der finder varme krummer fra dagens snacks et eller andet sted dernede. Jeg har en vane med lige at mærke efter. Stikker poten ned, kører lidt rundt og jep! Der er de. At jeg så på trods af mine snart 45 år, glemmer at skubbe tallerkenen helt ind til mig, gør det bestemt ikke bedre, så er der meget langt til munden og der kan ske utallige uheld på vejen!

2. Bikinistropper
Det er lort! De pæne bikinier med små, tynde stropper gnaver i nakken og brysterne føles som om man bærer sin egen vægt om halsen! Før man ser sig om, så er vi helt derude hvor toppen bliver en mormor bh. Især i Danmark er det svært, fordi det er som om der ikke er noget midt imellem. Jeg køber som regel mine bikinis og badetøj i udlandet. Det er enten tynde stropper og sexet eller tykke stropper, kæmpe bh bøjler og blomstret stof ala gardinerne i et sommerhus fra 70´erne. Det samme gælder lidt bh´er.
Det vi søger er: Støtte uden bøjle i bh´en og lidt tykkere stropper når vi shopper bikini! Korrekt?

3. BH
Ja, det kan vi ikke komme uden om. For mit vedkommende, er min ryg meget modtagelig overfor træning. Det er mine lår så til gengæld ikke. Sådan er vi forskellige genetisk i muskelopbygning. Derfor, er min ryg for bred til mange bh´er og jeg skal have ekstra stop i! Enten passer stroppen ikke og jeg får deller eller også sidder skålen så dumt! Jeg kan bare ikke få begge dele. Det kan man så overføre på bukser. Enten er de for store i livet og passer i længden eller de er for lange, men passer i livet.
Jeg har på det seneste købt mine bh´er Change. De sidder stramt og støtter, giver pæn kavalergang når man vil have det, og jeg har stropper jeg har sat på, som giver dem den størrelse der passer til mig. Men jeg har måtte skrue ned for rygtræningen (bred ryg, vinger) for ellers er det umuligt og ubehageligt med hensyn til bh.


BH forlængere

4. Sports Bh´er 
Hvor skal jeg starte?? Jeg har gået med den samme i årevis fra Victoria´s Secret fordi den kan åbnes bagtil. Hvor svært kan det være, at lave en der ikke skal hives over hovedet. Bare det at få dem af brysterne når man sveder. Jeg føler jeg er gået ind i eet stort spindelvæv, når jeg skal have dem af. Det ser sikkert også sådan ud. Det er en KAMP. Jeg bliver noget nær forpustet af det.

5. Tøj uden bh 
Jeg gad så godt have bluser på, uden bh. Det må være virkelig rart ind imellem, at kunne tage en flot kjole eller trøje på, uden af at skulle tænke på det. Men nej. For det første, mine hænger ikke ens, det ses på brystvorterne. Den ene pat er længere end den anden.
Noget andet: SVED. Alle steder siger, man skal bruge baby pudder eller bagepulver under brystet, men helt ærligt, det virker ikke optimalt. Googler man, så kan man også bruge noget fra en sok eller vat eller papir. Har disse mennesker med de her råd, selv prøvet det??
Det jeg ser for mig, er at sokken rutcher ned og ligger et eller andet sted mellem bryst og mave og roder rundt. Der virker altså ikke helt optimalt?! Så shopping er i den grad dikteret af, om jeg kan have støtte under. Begrænser det en smule og her, kunne det være virkelig lækkert at have struttende silicone babser!
Der findes også de der pads der løfter brysterne, eller tape. Tænker man lige skal øve sig lidt og teste det ser pænt ud i tøjet. Besværligt.

6. Sexet uden af at ville det
Store bryster og sexiness går for mange hånd i hånd. Men jeg vil jo gerne gå med mine bryster som JEG har det bedst med, og ikke som kultur og forventninger dikterer. Og så kan det godt ske, man kan skimte min kavalergang eller se den helt. Jeg føler bare nogen gange, jeg beder om en opmærksomhed der ikke er målrettet netop dette. En helt almindelig skjorte bliver lige pludselig lidt for sexet til hverdagspåklædning.

7. Knapper
Åhh, Gud. Hvor skal jeg starte?? Bluser der er lidt stamme med knapper i, gaber! Der er altid et lille hul lige ved der hvor brysterne er størst. Som i næsten altid! Da jeg var på Maldiverne, sprang der en knap af, samme sted, den kunne ikke magte presset.

8. Løb
Jeg løber ikke, men kan forestille mig dem der gør…av.

9. Hormoner
Hver måned på den tid, vokser mine en størrelse. Super. Bare super.

10. Sove
Det kan gøre så nas at ligge på maven. Virkelig.

BONUS! 
11. Falder ud
Det er bestemt ikke sjældent at bryster vælter ud når man bukker sig. Ideen er, man lige kigger ned af sig selv for at se om det nu er som det skal være. På Maldiverne faldt mine bryster ud under snorkling og det var en opgave at styre prinsesserne oven i alt det andet jeg skulle, som at tørre vådt hår væk fra briller, tage billeder, holde mig til overfladen uden af at få vand i snorkel og så videre. Puhaaaa!

12. Kravlenisse
Stroppen bag på, morfer ind til en kravlenisse. Bedst som man føler det hele sidder, sidder stroppen så oppr i nakken. Og brysterne er bare røget længere forover.

7 kommentarer

  • Ole Holm Esq.

    Hvor udsøgt vidunderligt, vel vidende om den efne Frøken Kiras høje intelligens, var jeg dog ganske uvidende om vokabulariets omfang, at læse denne sproglige nydelse. Min smukke Livsledsagerske & Hustru døjer med selv samme & som kærlig Gemal, monne dette fordre takt & pli, for IKKE at klandre, men hjælpe NÅR skaden ere sket & Hors d´oveurs ere skredet ned i de colletagen eller ved siden af
    Højagteligen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Du siger alt det, jeg går igennem som en pige med store bryster :D Det kan være virkelig flot når de sidder som de skal en god aften i byen, men så stopper det sjove også, haha. Tak for genial klumme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvem kan ikke lide fesne, lukke, bløde popcorn efter en tur i biffen… 😂Bikini er umuligt i dk. Det er bikinien der kommer gående med dig. Alt der går i nakken er smertefuldt, alt med stropper er kæmpe stort.
    Sports bh til løb, køber jeg i change, så er jeg så også nærmest flad brystet imens – dog skønt de ikke smadrer rundt.
    Bluser/kjoler er så mega besværligt at finde, fordi de sidder grimt, pga forkert skær, så de hullet til armen, sidder midt på brystet. Noget med en markering under brystet sidder også midt på brystet. Og ja, tøj uden bh under, mnej.
    Jeg har én model bh fra Change jeg kan bruge. Den har jeg så også i 6-7 forskellige farver. Gad så godt jeg bare kunne gå i H&M og tage ned fra hylderne, af alle de fede bh’er de har.
    Kan godt blive lidt, mnja, når man giver en mandlig kollega et ferie/fødselsdags kram, og de så siger, jeg kan mærke dine bryster. Nyd dit kram, det var det sidste du fik af mig. 😂
    Derud over, så ELSKER jeg mine bryster.. 🙏🏻❤️
    Og så er mine ikke en gang store som dine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Uha, og ikke at forglemme fordybningerne i skuldrene fra BH stroppen. 😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liselotte

    Åhh Kira, tak bare tak 😂for dit indlæg. Nogen gange tænker jeg bare at man er den eneste med det ‘problem’. Og veninder der er misundelige over ekstra fylde. De skulle bare vide, specielt sommeren kan være en udfordring. Allerede forår kan man begynde at kigge på bikini 🙈og det er jo helt umuligt at finde noget i DK under 1200 kr😳😳Så tak for fredagens 😂😂knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Ja, præcis! Prøv lige at finde badetøj / bikinier til en rimelig pris! Det er så sindssygt.
      Jeg vil gerne have små gajoler bare for at prøve det, bare for at kunne een enkel gang gå i en stropbluse uden patsved! :D God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Kender det så godt :D
    Alt det du skriver!
    Vidste ikke man kunne få bh forlængere, tak for tip!
    Tak for din skønne blog, elsker at følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness Master Class: Kickstart din nye livsstil