Romantisk ferie til...

Anmeldelse af en burger: BEYOND MEAT

Så i går ringede Thomas og foreslog at vi fik burgers til aftensmad. Vi har en herlig gasgrill så det kan jeg sagtens overskue. Jeg er aldrig blevet voksen nok til at bruge kulgrill og den der gasgrill har været en anelse forsømt, fordi – ja, jeg giver vejret skylden.

Han drønede i Irma og hentede de famøse, nye Beyond burgers. Det koster 65 kroner for to stks. Jovist, det er ikke en lørdagskylling til en tyver! Men det er jo ligesom også det, jeg gerne vil undgå.

Vi supplerede med SimplyV smelteost fra Brugsen,  noget jeg havde liggende, og så ellers med det sædvanlige burger tuttelihut.
Fuldkornsboller, tomat, agurk, sennep, salat, løg, syltede jalapenos for vores vedkommende og ingen ketchup og så et par ovnbagte små kartofler on the side, som man siger.
Thomas´ øfferi startede allerede i Irma over prisen. Så kunne han så konstatere, at burgeren sidder rigtig godt fast på grillen. Den suger sig fast så her vil et lille fint lag af noget fedtstof (vi bruger kokosolie), nok gøre sin effekt.

Måske har I nogle andre forslag eller ideer til hvordan den slags kan undgås. Ja, altså selv efter lidt fedtstof sad den lidt fast.

MEN jeg kan godt love at det ikke trækker smagen ned – heller ikke prisen. Den er rigtig god! God smag, god konsistens!
Jeg kunne godt have spist to. Ikke fordi jeg var sulten, men fordi de smagte virkelig fint.

Bottomline er vel, at burgeren er et HIT!

Læs om Beyond Burger her, som også fås i burgers på Souls CPH og Two Monkeys i Boltens Gård.

Obs! Burgeren er ikke sund, bare fordi den er vegansk. Den er forarbejdet, og som al andet forarbejdet mad, skal man være opmærksom på mængden man spiser. Jeg svinger lidt. Nogle uger og måneder slet ikke, andre gange, måske to gange om ugen.
Jeg spiser dog ikke meget og jeg spiser meget sundt og varieret ellers.

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Romantisk ferie til...