Hjælp mig med indretning: Jeg aner ikke hvad jeg skal vælge

Time management: Sådan får jeg bedre overblik over min tid

Vi har 24 timer i døgnet, hvordan bruger vi dem effektivt?
Jeg efterlever mine egne regler 80% af tiden og det er rigeligt for mig personligt. Men for dig, er det måske vigtigt at efterleve 90 eller 99%. Vi er alle forskellige, men uanset hvad, så kan disse tips hjælpe dig til at få bedre styr på din struktur. Noget jeg også prøver at lære mine kunder så de kan få bedre vaner og dermed stå på egne ben efter deres forløb med mig. Det er vigtigt at tage de mest produktive valg især i en tid, hvor man føler man har brug mere fokus på noget helt bestemt, i dette tilfælde sundhed.

Jeg ser på, hvad der er vigtigt for mig og hvad der er vigtigt for andre, men som går på kompromis med min tid. Hvis man har svært ved at sige nej til andre, skal man øve sig i, at gøre det. Jeg bliver tit spurgt om jeg vil hjælpe, deltage i noget eller bidrage med min tid til noget, jeg takker 99% af tiden nej, fordi det er vigtigere for mig, at passe nogle andre ting, som i den sidste ende, giver mig mere frihed.

1. Gør ikke tingene halvt.
Når jeg sidder og svare på kundemails, så er det KUN det jeg gør. Jeg tager ikke min telefon og bliver optaget af instagram eller begynder at surfe efter en ny stol på nettet eller tager telefonen med mindre det er vigtigt.
Det handler om ikke at afbryde sig selv. Gør det færdigt du er i gang med, og derefter videre til næste opgave.
Jeg kan finde på, at afsætte en hel dag til kun vigtige projekter og stopper ikke før jeg er færdig. Når jeg først er i gang, så kan jeg ikke stoppe og bliver jeg distraheret, skal jeg lige tage mig selv i at overveje, om jeg skal LADE mig distrahere.
TIP: Lav en liste over de vigtige ting der skal ordnes den dag, og følg den.

2. Har du mulighed for det, start dagen med lige at bruge nogle minutter på at rydde op. Der findes ikke noget mere befriende end at komme hjem til en redt seng og et rydeligt hjem. Sådan har jeg det hvertfald.
Rod giver også rod i hovedet og det kan være svært at fokusere på, at få gjort det, der er vigtigt for en, hvis man har støj i baggrunden.

3. Gør det vigtigste først
Man mister energi i løbet af dagen, derfor, få de vigtige ting ud af vejen først. Det er det samme med træning. Jeg starter altid med et mest krævende, det kan være ben og balde træning. Derefter mave eller skulder eller hvad jeg ellers har på programmet.

4. Følg en plan
Noget af det, jeg siger til mine kunder er at, de skal følge en plan. Når tingene skrider for dem, beder jeg dem planlægge deres træning eller madlavning. Det er bedre at følge et skema halvt end slet ikke. Det er noget de bliver bedt om at øve sig i, med værktøjer jeg giver dem. En del af vaneændring. Eksempel: Du har skrevet i din kalender, at du skal træne tre gange om ugen. Planen skrider i løbet af dagen, skal du så droppe træning? NEJ! Du skal gå en powerwalk tur eller træne en halv time. Hold dig til planen, men juster den lidt.

Opsummering:
Hold dig til det du laver, gør det færdigt. Spring ikke mellem opgaver eller aktiviteter, med andre ord.
Hold orden – og gør det gerne allerede fra om morgenen
Gør det vigtigste først
Lav en plan og følg den

 

Emnet fylder en del mere, men jeg taler om det på mine foredrag (book mig her os@dkira.com), på vores retreat til Italien og selvfølgelig, hvis du er min kunde :)

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp mig med indretning: Jeg aner ikke hvad jeg skal vælge