"Må" man spise før sengetid? Svaret er JA

Lyver om vægten

Okay, hænderne i vejret! Hvem har løjet om deres vægt??
Jeg har helt sikkert. Trukket et kilo eller to fra, på et tidspunkt. Det gør jeg ikke længere. Eller jo.
Det gør jeg faktisk!
Det lyder måske virkelig dumt og det er små-pinligt at indrømme. Men jeg lyver om min hunds vægt!
Da jeg fik min grand danois, var hun stor og fast i farsen. Ung 2 årig hund. Jeg tror ikke hun vejede for meget der, som sådan. Hun vejede vel midt 70´erne. PÅ et tidspunkt sneg vægten sig op på 80 kg. Helt sikkert for meget. Nu er hun nede på omkring 69.
Men jeg oplever ofte, at folk spørger hvad hun vejer og er helt betaget af hende og det flyver ud af munden på mig:
79 kg! Uden af at blinke med øjnene, står jeg og lyver nærmest stolt! Så hører jeg jo folk sige: Waaauuwww! Jeg stråler! Smiler stolt over min hund, som ikke kunne være mere ligeglad og bare vil videre med sit gøremål. Men næh, jeg står og suger deres beundring over hendes fiktive kampvægt i mig.

Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg gør det. Er jeg bare for ego – trippende på hendes vegne? Umiddelbart er svaret vel bare, at jeg synes det lyder sejere end sølle 69 kilo.
Bagefter tænker jeg, hvad fanden laver du? Men jeg gør det så igen og igen.
Det startede med en eks-kæreste der gjorde det. Jeg synes det var virkelig fjollet og sagde han da bare skulle sige sandheden, men nej!
Nu gør jeg det selv. Det er så skørt!
Jeg elsker stor hunde, måske kompenserer det for mine 162 cm :)

Husk: Vi afholder zumbaevent den 1. september i Virum – til fordel for Børnetelefonen – vi ses! KLIK HER for billetter

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Må" man spise før sengetid? Svaret er JA