Dagbog fra Mont Blanc 2018: Sådan forbereder du dig til turen op

Dagbog fra Mont Blanc: Tumultagtige scener

(Indeholder reklamelinks)

Jamen på et eller andet tidspunkt, skulle der jo opstå problemer og forhindringer af en eller anden art. Jeg har nærmest aldrig begivet mig ud på en rejse, hvor der ikke er sket bare en lille smule, der kan beskrives som enten lidt dramatisk eller decideret høj-dramatisk.

I dette tilfælde, er det ikke nogens skyld. Det sker bare. Den ene deltager fra England, David, må lade holdet han følges med, tage til vores chalet i nærheden af Chamonix, alt imens han bliver i lufthavnen for at vente på sin bagage, som flyselskabet ikke har fået med. Klip til seks timer senere, hvor han så dukker op – heldigvis med bagage. Næste morgen, skal vi allerede på vores første tur ud og vandre, nemlig op til bjerget Gran Paradiso i Italien, hvorfra vi så klatrer resten af vejen til toppen.

LÆS de andre kapitler her 

Uret er fra Fitbit :)


Som om det ikke er nok. Pludselig ringer Rikke Laursen, der skulle komme senere den samme dag, og siger at hendes fly er aflyst og at SAS har glemt at give besked. Hun står med andre ord i lufthavnen og de ville ikke skaffe hende en ny adgang, de er flabede og meget lidt imødekommende. Lige indtil Rikke, der ejer sit eget kommunikationsfirma, truede med alle mulige ting og sager hun kan få til at ske, via sine stærke evner i kommunikation, først her, tager de sig sammen og finder en ny afgang til hende, som så ender med, at være flere timer forsinket.
Min tante Helle der er med og en anden der hedder Sandra fra Sverige som også er med, er begge vores hjælpere  (frivillige) på turen. Det ender med, at de må køre til Geneve lufthavn og hente Rikke, da der ikke kører flere busser, som i øvrigt er betalt forud. Undervejs, sådan ved midnat, hvor de rammer Geneve for at samle hende op, går det op for dem, at der muligvis ikke er benzin nok til køreturen tilbage de næsten to timer til Chamonix. Det viser sig, at være ret problematisk, da der ikke er nogle tankstationer åbne. De ender dog med, at finde en på vejen, og først 03 er de i Chamonix igen.


Stakkels Rikke. Havde hun vidst hvad der ramte hende de næste dage, var hun sgu nok blevet hjemme. At bestige bjerge i total søvnunderskud, er jo slet ikke sjovt! Dramaet slutter ikke her.

Næste morgen, kom guiderne og hentede os alle sammen, efter de havde set vores udstyr igennem. Afsted til Italien.
Facts om Gran Paradiso:
Hike til Gran Paradiso er blandt Italiens bedste hiking ruter ifølge Lonely Planet
Bjerget måler 4061 m over havoverflade
Inden man begynder opstigningen, overnatter man i hutten The Vittorio Emanuele II Refuge – her får man heller ikke meget søvn – det larmer og knirker og folk snorker
Man kører eller tager det offentlige fra Chamonix til Pont/ Valsavarenche hvor man kan parkere, et hyggeligt område med skønne huse og en restaurant og starter derfra med at gå mod den omtalte hut – to – tre timer op. Børn kan også gå turen.

På vej op, kan jeg mærke hvordan min rygsæk presser på min vejrtrækningsmuskel, som jeg stadig har bøvl med. Mig, som troede det var mine to smadrede knæ der ville give mig udfordringer (fra en hiking i Kroatien hvor jeg faldt), men næh nej, åndedrætsmusklen viser sit grimme ansigt igen, så jeg har svært ved at trække vejret. Det brugte jeg urimelig meget energi på.
Turen op, var simpelthen så skøn. Smuk!
Vi rammer hutten tidligt på dagen, og slapper af indtil vi går i seng og så skal op kl 03.30 for at gå mod toppen af Gran Paradiso.
Som nævnt længere oppe, man får ikke meget søvn, det larmer, knirker og arrrgh!
Der er morgenmad som består af gammelt tørt brød og marmelade, blandt andet. Samt kaffe. Flere af os, går allerede her i gang med at proppe vidundermidlet Indigo i vores vand, for at få lidt mere energi. Det virker med det samme.
LINK TIL PRODUKTET HER

INDIGO FUELED!

Det smager af saftevand, så det er let at få ned.
Vi ifører os alle tøj, udstyr og pandelamper. Guiderne går med os i små klynger.
Vi når et par timer op, der er 500 meter til toppen og solen titter frem. Zenia, den ene af vores deltagere fra Danmark, må melde sig ud af bestigningen. Eftersom der kun kan være det antal personer med hver guide der er, det vil sige, det er for farligt at sætte mig på et andet hold, vælger jeg at gå ned med Zenia og min guide – de andre på vores hold, ryger over til en af de andre af vores grupper. Det er også min ekspedition, så det er jo hvad jeg mener er mest rimeligt. Jeg kan ikke bede nogle andre om at gå ned og jeg håber bare, at jeg er akklimatiseret nok til Mont Blanc. Stakkels Zenia, hun er helt blå i hovedet og burde egentlig have givet op før. Det er jeg dog glad for, hun ikke gjorde. Så var jeg ikke kommet så højt op, og min Mont Blanc tur, ville ha været i fare. Hun er decideret højdesyg og efter lægetjek, beder hendes læge til at hun ikke laver fysisk aktivitet de næste dage, men holder sig helt i ro, da hun ikke får det bedre. Det vil sige, ingen Mont Blanc tur til Zenia. Det var en kæmpe skuffelse for hende og jeg er rigtig ked af, at hun ikke fik fornøjelsen både af GP men også MB.


Da vi kommer ned, venter vi nogle timer på de andre. Da de endelig kommer, er den boblende og sprudlende energi VÆK. Folk er sure, tvære, rystede, i chok, trætte, har ondt og slet ikke sig selv. De føler sig revet midt over af guiderne. Rikke Gøransson hang og dinglede lidt på en klippe åbenbart, hvilket gjorde hende ret bange for en stund. De andre følte at de ville falde ned fra toppen af bjerget, hvis nogle forbipasserende skubbede til dem. De sad TÆT og helt ude på kanten og jeg billederne til at bevise det. Rikke Laursen lignede et omvandrende lig. Træt, rystet og helt sikker på, at guiderne havde revet dem tilpas i stykker til, at de ikke ville kunne klare Mont Blanc. Lad mig bare sige, det var guidernes måde at teste folk på, og ud fra det, vurderer de, hvem der kan klare Mont Blanc og hvem der ikke kan. Det bliver spændende hvad de når frem til. Se frem til mere tumult.

DET BEDSTE HOLD PÅ TOPPEN AF GRAN PARADISO! SÅ flot!

 

 

Lidt træt, er man? Læs med næste gang: Hvem fravælger guiderne til turen op til toppen af Mont Blanc?

 

De bedste billeder er taget af Rory Gullan
Vores tøj er sponsoreret af SOS BLACK SNOW og HELLY HANSEN
Vores rygsække er sponsoreret af COOL SHOP og COOL UNITE
Vores kosttilskud er sponsoreret af B: HIP (deriblandt Indigo)
Vores transportmiddel er sponsoreret af AUTOCENTER KØBENHAVN 

LÆS DE ANDRE KAPITLER: KLIK HER 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog fra Mont Blanc 2018: Sådan forbereder du dig til turen op