Så kom de små skildpadder til verden! Projekt red de truede skildpadder

Trist skæbne for skildpadder – men dette her, kan vi kun glæde os over

img_94561

 

Turen til Borneo er så småt i gang, men først runder vi lige Turtle Island. Det er en naturpark hvis formål er, at sætte skildpadder i verden. De to truede arter hawksbill og den moderat truede green turtle, bliver født, nurset og klækket samt sat i vandet på Turtle Island og man kan overvære det hele.

Vidste du, at der kun overlever 2 ud af 200 skildpadder der sættes i vandet?

De fleste skildpadder dør, fordi mennesket er nogle idioter for nu at sige det som det er. Når det er sagt så er der her i Malaysia både en vis uvidenhed man prøver at komme til livs med hensyn til dyreliv, men også affald. Men een ting er sikkert: Affald hører ikke til i vandet!
Problemet er blandt andet, at der ikke findes ordentlige steder at skille sig af med affald, så hvad gør folk? De smider det i havet eller brænder det :-(
Skildpadder bliver fundet døde af sult eller tæt på, fordi de har plastik siddende i spiserøret. Eller de er fanget i spøgelsesnet, som fiskerne smider i havet når de ikke længere kan bruge det. Seriøst?
Jeg skammer mig over at være menneske.
Turtle Island hjælper tilskadekommende skildpadder, så det er også et rescue center.

Man sejler ind til Selingan Island fra Sandakan, som er ca en times sejlads. Her går man i land og så tjekker man ind i sin lille hytte som egentlig bare er senge og bad. Meget simpelt. Man bader, slapper af, spiser og taler med andre gæster. Lader sig imponere over de store huller fra skildpadder i sandet og af de store varaner.
Øen er så lille man kan gå rundt om den på ingen tid. Om aftenen samles man til information og fremvisning af film. Herefter skal man så ud og se de æg man gerne vil adoptere. Det er frivilligt, men jeg tror mange gør det. Jeg adopterede et kuld hawksbill og Thomas et  kuld Green Turtle. Der så vi også en kurv fuld af små bitte skildpadder, jeg fik sådan lyst til at tage dem op og nusse dem, men det må man naturligvis ikke.
De var lige kommet ud af det der hedder “hatchery” altså der hvor æg efter to måneder, udklækkes. Dem skulle vi se blive sat i vandet. Alt foregår efter mørkets frembrud, hvor skildpadder kommer op, graver hul og starter æglægning. De går ind i en trance, så de er ikke synderlig generet af, man kigger med, hvilket desværre var jeg ved at sige, er nødvendigt for at få projektet til at løbe rundt, for at redde dem. Tænk alt det, de skal igennem fordi mennesker er nogle svin.
Den vi så, lagde omkring 60 æg. Den blev målt, tjekket og så ellers fik den lov at være i fred. Den er så bagefter gået hen for at lave et nyt hul til de sidste æg. For at narre fjenden, om du vil. De bliver også samlet ind. Det gør de altid også i naturen uden for menneskehænder.

Turen er planlagt i samarbejde med Malaysia Eksperten / Malaysia Experten. Så godt!
Det var virkelig en fin oplevelse at se en meter lang skildpadde så tæt på og give liv.
Derefter så man så, hvordan æggene bliver lagt i store huller, indtil de er klar til at klække.
Da det var gjort skulle vi så sætte de små skildpadder fri der var i kurven. De var skønne. De piiiiiilede ud i vandet og nogle den forkerte vej, så jeg måtte da lige skubbe blidt til den så den fandt tilbage til vandet 😁
Her er billederne + I kan se frem til et billede af mig og Thomas i vores turtle-bluser.  Man får nemlig en t-shirt også, samt billeder af ens babyer når de er udklækkede.

Psst: Se lige den stolte far, Thomas 😀

img_8650

img_87421
img_8730

img_8691

img_e8679

img_8819

img_8893
img_8932

img_8917

img_8834

img_8822
img_9002

img_8991

img_8976

img_9015

img_9016

🌿 Instagram 

🌿 Sport Vægttab & Fitnessrejser 

🌿 Min bog Vegansk Vægttab

Ingen kommentarer endnu

Jeg vil gerne høre din mening eller hvis du har gode tips og tricks.

Jeg vil høre din mening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så kom de små skildpadder til verden! Projekt red de truede skildpadder